Og som jeg skrev i sidste indlæg, ville jeg gå ud og finde noget moskusgarn.
Der findes et værksted "Uldværkstedet Niviarsiaq", som forarbejder moskusskindene, dvs. tager ulden af, renser den for dækhår og snavs, og sender den til spinding i Danmark, for derefter selv at farve garnet. De har også en lille butik, som sælger garnet og produkter lavet af garnet samt sælskindsprodukter. Butikken var ellers lukket, men jeg ringede til dem, og Nini var så sød, at komme og åbne. Det er Birthe Melin Andersen som har stedet, men hun var på ferie. Birthe mødte jeg, da jeg var i Thule sidste sommer i forbindelse med 25 jubilæum for Greenland Contractors, som driver basen. Jeg udstillede malerier og hun havde et arbejdende værksted med moskusuld.
Nini forklarer hvordan dækhårene på skindene først klippes af, hvorefter man på tromlerne, trækker hårene af med en form for kam. Det tager op til 1 1/2 time, at befri skindene for ulden. Sidste gang fik de leveret 600 skind på én gang, så der er noget at gå i gang med!
Den bløde, bløde uld håndrenses, dvs. alle dækhår og evt. snavs fjernes. Dækhårene er lange, sorte og meget stive. I noget af det garn man køber findes der stadig rester af dækhår. De kommer til at stritte ud af det strikkede, og man kan sidde og trække dem ud. Garnet fra Uldværkstedet er af en meget høj kvalitet og der findes ikke mange dækhår, at pille ud.
Ulden sendes til Danmark, hvor den spindes til 1 og 2-trådet garn. Tilbage i Kangerlussuaq håndfarves garnet. Jeg har her udvalgt mig to blå og et meleret bundt. Dem måtte jeg bare eje!! Det er simpelthen fantastisk garn. Og der er jo ikke noget at sige til, at det koster.
Den glade ejer viser husbonden sine indkøb :-) Han var så sød, at tage billederne med mobilen, så helt utilfreds kan han da ikke være ;-)
Et moskusskind spændt op på en ramme og hængt til tørre.
Spændende sted, det er ikke tit, man har mulighed for at besøge sådan et værksted - nu venter jeg så spændt på at se, hvad der kommer ud af garnet :)
SvarSletSikke et spændene besøg du har været på.
SvarSletLækkert,lækkert uld du fik fingrene i.
yt.
Det ligner en kæmpemæssig karte :-)
SvarSletFlot at du kunne få lov at komme ind på værkstedet.
Det må da gøre det ekstra dyrt at det er nødvendigt at sende ulden til Danmark for at blive spundet.
Det må være det næste projekt for byen at investere i. Et spinderi .
Hvor smukt og hvor dejligt der lige kunne åbnes ;0))
SvarSletMarianne
Fantastiske dyr, og skønt med et "fabriksbesøg".
SvarSletMange tak for billedserien.
Det er altså vildt at se :0)
SvarSletSpændende sted at høre om - og hvor er det noget lækkert garn.
SvarSletSå lækkert noget garn :o)
SvarSlethilsen Mona
Har personligt være med til at spinde det garn du står med deroppe på Grønland. . . Spændende at se det igen :o)
SvarSletEn dag må jeg prøve at strikke af det garn. Allerhelst vil jeg jo hente det selv.....men måske bliver der postordre....glæder mig til at se hvad du forvandler det til.
SvarSletDet lyder virkelig spændende sådan at få lov til at se processen fra skind til garn :)
SvarSletJeg kan godt forstå, at du måtte have nogle fed med hjem!
Det var det min Emil var i Sdr.strøm og arbejde med sidste vinter!!
SvarSletHan havde lidt uld med hjem som jeg stadig ikke har fået spundet.....
Det var det min søn Emil lavede 2 måneder sidste forår i Sønderstrøm!!Har en lille film han tog.
SvarSletMen om han havde garn med hjem til sin mor?? Næe....
Ærgerligt at det skal sendes til Danmark for at blive spundet.
SvarSletKunne ikke undgå at bemærke den flotte frakke du har på - og støvlerne!
Det er vild blødt og lækkert - moskusulden.
SvarSletSå udsendelsen fra Anita´s butik. Desværre forstod jeg ikke noget af det grønlandske der blev sagt, men spændende at kigge med ved bl.a. rensningen af skindene.
Nu vil jeg dykke ned i min beholdning og spinde lidt :-)
Tak for de skønne billeder :-)