Om at gå i gamle fodspor på en lille bitte græsk ø

Netop ankommet København efter en fantastisk dejlig ferie i Grækenland sammen med to hold gode venner, må jeg vist hellere se at få skrevet et indlæg. Internetforbindelser og tiden har ikke været til det dernede. Vi har virkelig slappet af og været til stede!

I Athen, hvor vi travede rundt 2 dage, boede vi på Hotel Attalos i denne gade med udsigt til Akropolis. Det lykkedes mig ikke, at finde ud af, hvad disse træer med de smukke blåviolette blomster hedder. Ved du det?

Sjov og alternativ gadebelysning - det MÅTTE jo på bloggen :-)

Fra Athen sejlede vi 3-4 timer til øen Folegandros, som ligger nordvest for Santorini i Kykladerne. Her var jeg på maleferie i september for 18 år siden. Jeg fik genset alle "gerningsstederne" og vist Klaus og vennerne, hvilken fantastisk lille ø det er. Øen er 12 km lang og 1 1/2 km bred og meget bjergrig. Der er en havn, en by og en landsby. Det lyder umiddelbart kedeligt, men er det ikke. Folk er utroligt venlige og imødekommende, og naturen vild og dramatisk.

Her sidder jeg på stedet, hvor jeg ofte sad...

... og malede for 18 år siden. På et lille torv i den gamle bydel Castro.

Læreren dengang var græske Fotis Papadoupolos, som heldigvis stadig bor på øen sammen med sin danske kone Anne. Vi tilbragte et par dejlige og hyggelige aftener sammen med dem.

Og det traf sig sådan, at jeg faktisk blev hyret til at undervise et malehold på Folegandros 2 uger i september - det vil I HELT SIKKERT høre mere om!!

Vi boede ved havnen Karavostasis og spiste hver morgen på denne lille og meget hyggelige cafe hos Manolis.
Her sad vi nogle gange i tiiimer og vegeterede.

På det lille hotel Coral få skridt fra havnen havde vi et par skønne små lejligheder, kan man vel kalde dem. Vi havde gårdhaven for os selv, og forstod at hygge os. Det lillebitte hus i baggrunden var Anne og Fotis hjem gennem mange år.

Der er vist flere katte på øen end der er indbyggere - i hvert fald var de allestedsnærværende (nogle havde det bedre end andre!) Denne lille, og meget fine killing, var meget kælen og som I kan se forstyrrede hun ofte, når jeg fotograferede :-)

Mit dyrehjerte havde det hårdt - det er svært, at se dyr have det skidt. Jeg fik et par venner dernede selvom jeg ikke er decideret katte-menneske. Og jeg sikrede mig vished for at ejeren rent faktisk fodrer dem.

Et skud op mod byen Chora, som ligger allerøverst på øen. Vi lejede scootere og fik vel set alle veje på øen... ;-)

Hyggelig aftenstemning på torvet - selvom sæsonen knap er startet. Højsæson er juli og august.

Da jeg var der for de mange år siden, var Fotis' gamle onkels kone lige død. Costas, som han hed, blev rigtig glad for mig, som det måske ses af dette billede... Han drev en kombineret købmandsbutik og restaurant, hvor han selv lavede de mest formidable græske retter. Desværre døde han for 10 år siden, men...

...med Fotis' hjælp fandt jeg det gamle sted, som hans datter Irini nu driver. Jeg viste hende det gamle billede og hun blev så glad, at hun straks lavede lidt mad til os. Og butikken/restauranten har ikke ændret sin stil siden Costas' tid.

Efter 4 dejlige dage på øen sejlede vi videre til Santorini - en noget anderledes ø. Men den må I høre lidt om i morgen eller overmorgen.

Hej så længe. Jeg glæder mig til at komme rundt til jer alle og se, hvordan I alle har det.