torsdag den 26. maj 2011

DIY - Genbrug af plastposer - sjovt materiale

Som de fleste af jer nok ved, så elsker jeg at eksperimentere med og udfordre materialerne. Her har jeg leget med plastikposer og strygejern - umiddelbart ikke den bedste kombination skulle man tro, men det blev faktisk brugbart.

Jeg har klippet plastikposer - dem som vi alle bærer varer hjem i, og som hober sig op i skabet og ødelægger vores miljø - i stykker og smeltet dem sammen mellem to stykker bagepapir. Bygget op lag på lag, og smeltet på undervejs, indtil jeg synes det var tykt nok til at kunne syes i og holde til en taske. 6-8 lag er det nok blevet til. Og indtil jeg synes, at farver og former var okay.

De kraftige poser, som nogen tøjbutikker bruger egner sig ikke - de er simpelthen for tykke, og vil ikke smelte. Guld vil heller ikke hæfte/smelte sammen, skulle jeg hilse og sige.

Her ses et udsnit.

Den ene side af tasken er næsten færdig. Kanterne blev klippet rene til sidste. Og bunden er forstærket med sort pose på indersiden.

Strygejernet skal være varmt, men ikke for varmt, så krøller plastikken helt sammen. Øv dig lidt, men pas  endelig på ikke at ramme plastikken med strygejernet (taler af erfaring hi, hi... skal vist rense strygejern nu).

Da begge sidestykker var færdige klippede jeg kanterne rene og sørgede for at stykkerne havde samme form og størrelse. De blev overlocket sammen, og der blev syet bund. Materialet er lidt stift, men da tasken er stor, kan man sagtens vende den, når den er syet sammen.,

Her ses indersiden, hvor jeg har syet et bomuldsbånd på for at forstærke kanten lidt. Hankene er syet fast i båndet.

Voila - du har en ny indkøbspose, som kan bruges mange gange. 
Du skal bare huske, at tage den med hver gang ;-)


Idéen er til fri afbenyttelse, men vis det lige frem, hvis du har en blog :-)

18 kommentarer:

LisP sagde ...

Skøn ide, tasken er super flot!
- og hold da op du er flittig, der kommer jo susende den ene kreative ting efter den anden ;o)
kh Lis

der er lidt spændt på om jeg kan kommentere

Anette sagde ...

Hvor får du det dog fra? Sikke en sjov idé og flot gennemført.
KH Anette

lykkefanten sagde ...

Virkelig god og sjov ide!!! Måske man skulle prøve på et tidspunkt, men desværre har jeg ikke så mange farvestrålende poser liggende...

Julie sagde ...

Hvor sjovt ;0) Super fed

Sysler fra hverdagen sagde ...

Du er genial, sikke en skøn ide, og sikke flot dit net er blevet. Det må jeg lege med engang, det ser sjovt og spændende ud og så er det faktisk næsten helt gratis ;-).

Tak for en super god ide.

Kram Marlene

KIRKEBY sagde ...

Så sejt, så sejt, så sejt!
Ville ønske jeg havde tid til at prøve det af lige nu!
Har du prøvet at hækle eller strikke i strimler af plastpose? Det er ret sjovt og kan også give nogle fine tasker!
Maria

anette lyskjær sagde ...

Den er så sej, Dorit.
Jeg har leget med teknikken et par gange, men åbenbart med de forkerte plastikposer, for resultatet blev lige til skraldespanden! Så - tak for tippet om forskellighederne. Jeg må forsøge igen.

Hanne Bente sagde ...

Genial ide du har fundet på.
Knus Hanne Bente

Ulla-Bella sagde ...

Kjempeflott! Fin måte å gjenbruke plast på:)

Madame sagde ...

Fantastisk - simpelthen så flot! Du er kreativ, så det er en fryd at se, Dorit.

snakkemunn sagde ...

Tusen takk for den kuleste ide. Bare gå inn ppå siden min, jeg måtte lage et med en eneste gang. klem fra meg. :))

Mette Lykke sagde ...

Et ord.
Genialt.

Helle sagde ...

Utrolig hva du kommer på. Den ble kjempefin. Du er virkelig kreativ med det meste du har mellom hendene.

Anne-kaffekande sagde ...

Fantastisk, vil helt klart prøve det!! Synes du får den ene mere spændende ide end den anden :-) god weekend Anne

Mariannel sagde ...

Fantastisk flot og en rigtig god ide.
Kun en ulempe, at man skal huske at tage den med når msn skal handle ;)

Maria sagde ...

Hvor er det bare en god idé! Jeg putter den lige ned i inspirationskassen til kreative genbrugsforløb i håndarbejde/design med eleverne :)
Jeg ved ikke, om du abonnerer på "Håndarbejde i skolen", men der var der i et af de sidste numre en artikel om en kvinde, der havde hæklet af nogle familiers indkøbsposer i den rækkefølge, som de var kommet ind i hustanden. Det gav et ret sjovt billede af en families indkøbsmønstre. Det forestiller jeg mig, at man også kunne få ud af din teknik på en eller anden måde :)

unikarina sagde ...

Super fed idé... Jeg har syet nogle indkøbsposer, som hænger på knagen på vej ud af døren - så husker jeg at få dem med.

Merete sagde ...

super fed ide ;0)