Tilbage i november ville en veninde Lisbeth gerne prøve, at filte en bordløber. Hun skulle ud i ukendt land - har ikke prøvet at filte før, så jeg lovede at være "rejseleder".
Vi brugte en tid på at finde farver - det skulle nemlig passe til en grønlandsk keramikskål, som hun ønskede sig. (Her ses løberen på Lisbeths bord - bemærk skålen i midten. Hun fik den :-)
Vi købte gråt karteflor og jeg forfiltede et stykke filt i røde/gyldne/orange farver. Ud af dette klippede vi 10 ulo'er, som skulle pynte enderne. Jeg havde i forvejen lavet en filteprøve, for jeg var spændt på hvordan de forfiltede ulo'er ville hæfte på bordløberen. Jeg havde ikke behøvet at være nervøs, for det hæftede fint.
Bordet er 2 m langt så løberen skulle også være lang - altså et stort stykke filtearbejde, men Lisbeth klarede det fint - der måtte lægges kræfter i, da den skulle valkes.
Viser opslag med etiketten ulo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ulo. Vis alle opslag
tirsdag den 18. januar 2011
mandag den 17. januar 2011
ULO - kvindekniv som halskæde
Har helt glemt at vise disse halskæder, som jeg har lagt i min butik på amio.dk. Det er ulo'er lavet i sælskind - ulo'en er ca. 8 cm bred. Har lang "kæde" og skal hænge lavt - er superflot til helt enkelt (måske sort) tøj.
En ulo er en inuitisk kvindekniv, som bruges til at flænse sæler med og til at skrabe fedtet af indersiden af skindet. Den bruges den dag i dag og har forskellig udformning alt efter hvilken del af landet den kommer fra. Ulo'er laves som kunsthåndværk (pynt) i utallige materialer, fx. sølv, messing, træ, ben, tand og horn. Nu kommer de altså i en anden brugbar udgave :-)
Denne ulo er lys naturfarvet på den ene side og mørk på den anden. "Kæden" er 96 cm og 4 mm gummisnøre, hæftet er sterling sølv og låsen antik sølv.
Denne ulo er mørk orange på den ene side og rød på den anden. "Kæden" er godt 90 cm og er 3 mm sort lædersnøre. Hæfte og lås er sterlingsølv.
Denne er sort på begge sider. Sidder i hæfte af sterlingsølv og ca. 90 cm lang regulerbar 3 mm lædersnøre i sort.
Abonner på:
Opslag (Atom)