tirsdag den 24. februar 2015

Vejen til et par lysestager

Sommetider er vejen til et glasprodukt lang. I får her en fortælling om processen.
Jeg laver små lysestager til fyrfadslys. For at opnå formen skal de bendes/drapes hen over en form. Man kan fx. bruge et tandkrus, ligesom dem Ikea engang havde i stål. Men de produceres ikke mere, og jeg kom ikke langt med de to, som jeg købte i Dubai (eller hvor det nu var) :-) til 7 kr. stykket. Altså måtte jeg selv i gang med at lave forme.



Jeg startede med at save en 10x10 cm blok ud af en tyk skamolex plade (også kaldet skamol eller vermit). Vermikulit er et stenmateriale, som bruges bl.a. som isolering i brændeovne, man kan også bruge det som ovnplade. Det er relativt blødt og kan bearbejdes med sav, kniv, file og sandpapir. Jeg har lavet adskillige forme af det, bl.a. form til fiskefad, servietholdere og støbte hjerter.


Så tegnes der op på blokken, så jeg kan se, hvor jeg skal file og save.


Blokken saves og skæres groft til.


Med fil og sandpapir slibes formen til.


5 koniske forme klar til at komme ned på værkstedet.


Her behandles de med separator, så glasset ikke hænger fast i formen. Formene brændes i ovnen inden brug.



Glasset, som i forvejen har været i ovnen i ca. 20 timer, sættes i ovnen igen, nu på formene, så de kan falde ned og blive til lysestager.


Py ha, lang vej, men nu har jeg formene og kan producere lidt flere stager ad gangen. Og formene kan bruges til andre ting også.

Og nu skal jeg ind i arbejdsværelset og fjerne mængder af støv og værktøj…

tirsdag den 17. februar 2015

Ørne-overvågning

Havørnen kommer jævnligt forbi vores hus. Her til morgen sad den nede ved vandet 
og overvågede edderfuglene der fouragerer - måske kunne den hapse én?! 
Kan du se ørnen?
Til dig, der kender min have og udsigt: bemærk, at stengærdet, landarten og træerne er næsten væk i sneen.
Her har den vendt sig og holder øje med mig, tror jeg.
Nogle vil nok grine af mig, men dem om det! 
Havørnen er min skytsengel, og jeg oplever ofte, at den viser sig, når jeg har brug for det.

Det er en stille og tyst morgen – verden er ikke i farver, men er nærmest sort-hvid.


En af naboerne på vejen har lagt et par moskusskind ud i sneen - det fik ravnene en fest ud af!


Ellers har vi det meget koldt for tiden. Lave temperaturer kombineret med blæst, gør at den relative temperatur nemt kommer ned på minus 35 - det er KOLDT skulle jeg hilse at sige, og jeg holder det næsten ikke ud. På indlandsisen er der neop målt temperaturer ned til minus 62 grader. Med kuldefaktor giver det minus 79 grader!!!! 
Det er dét der giver den lune luft i Danmark p.t.

Sørøg - læs tidligere indlæg om sørøg her
Vi har også masser af sne - sådan så det ud i weekenden. 
Husbond har fået tennisalbue af at skovle så meget, og min ryg kan ikke klare snerydning i større grad, så gad vide, hvordan vi kommer ud af huset, hvis det bliver ved? Og stakkels Ronja - hendes små poter har svært ved at klare kulden.



lørdag den 14. februar 2015

Bord med elv af glas - kaffen er klar

I samarbejde med en fantastisk snedker – Lars Kjær, Nuuk – har jeg udviklet dette unikke kaffebord. Bordet er lavet i ahorn med en elv af glas løbende gennem bordpladen, og er det eneste af sin slags. Det måler omkring 50x50x50 cm. Vi planlægger at lave fem mere, hver med sit helt eget udtryk. 



onsdag den 11. februar 2015

Bamser strikket i ét stykke

Til mit kommende barnebarn har jeg strikket disse to bamser. De er strikket på strømpepinde - den største i en tråd Zauberball strømpegarn + en tråd Navia uld. Den anden i en tråd tynd uld/silke + en tråd silke tweed – alt er rester fra lageret. De er sjove og nemme at strikke, når man altså bare gør, som der står i opskriften, selvom det ikke lige forstås ;-)
Opskriften er på engelsk og fundet på Ravelry hos Annita Wilschut. Bamsen hedder Vera.




fredag den 30. januar 2015

mandag den 26. januar 2015

Av, av, av og av…

I får lige en lille hilsen her fra Arbejdslejren. Weekenden bød heldigvis på sol og sne, så vandrestavene og jeg var ude på tur… her får jeg dog lidt hjælp! 


Nej, det er nu bare for sjov. Husbond kom forbi på weekendbesøg og vi gik en laaang tur i skoven. Så fantastisk smukt med sol, sne og blå himmel.



Vi fandt trappen fra TV udsendelsen "Rigtige mænd", og den måtte da prøves. 
Her er Klaus og Nûno på vej ned…


…og på vej op igen - i løb vel at mærke.


Her er jeg på vej op - og det er IKKE i løb. Men jeg kom da op, næsten to gange :)


Vi fik også taget en selfie :)


Dette billede er jeg rigtig glad for - far og yngste datter laver sjov.


Og nu til overskriften - Nûno gav mig i dag akupunktur for lændesmerterne. Og masserede mine ben - de er utroligt ømme efter 8-10 km i fuld fart i går.

tirsdag den 20. januar 2015

Arbejdslejr, isbjørne og tyk mave

Styrketræning, konditionstræning, stabilitetstræning, bassintræning, udspændingsøvelser, øvelser for fødder, stavgang, ergoterapi, fysioterapi, undervisning, samtaler om tackling af smerter, mindfulness… Jeg skal også nå at spise, sove og også helst ud og have frisk luft hver dag. Nogen kalder det rekreation- og genoptræningsophold. Jeg kalder det ARBEJDSLEJR!!

(Billede fra Google Maps)
Arbejdslejren har til huse i dette smukke hus - kaldet SANO. Jeg har selv valgt, at tage et 3 ugers ophold her for at få bedret min fysik - ryggen driller stadig og hvis ikke jeg gør noget mere radikalt, bliver det aldrig bedre.
Det er hårdt. Ikke mindst at erkende, at problemet med min ryg, ikke skal ses i lyset af en mekanisk apparatfejlsmodel, men at det er noooget mere komplekst. Men også meget lærerigt og brugbart.

Stedet er rigtig dejligt med meget søde og professionelle mennesker. Og ind imellem støder jeg på den yngste trolleunge, for det er her hun arbejder. Så hyggeligt. På billedet herunder ligger jeg i opholdsstuen med en kold pakning på skulderen.


I haven kommer rådyrene og fouragerer…


… skoven ligger lige ved siden af…


I går blev jeg introduceret til stavgang, og hold da op, hvor er det lige mig. Så i dag tog jeg en tur på 1 1/2 time derude – 6 km – trods slud og sne. Pragtfuldt!


Mobilen var med og kameraet fangede lidt… bl.a. en selfie :-)


Den anden dag stod jeg og ventede på bussen og fik pludselig øje på en blomst! Her midt i januar?


Og på turen i dag fandt jeg denne lille erantis i sneen.


Jeg har fri i weekenderne, og denne weekend fik jeg malet dette maleri til yngsten og svigersønnen. De trængte til lidt nyt over spisebordet. Ingen malergrej, men så gik jeg til det største supermarked i nærheden, og de havde heldigvis akrylmaling – og dårlige pensler, men det gik.


For at matche den kobbermalede lampe over bordet, fik maleriet en stribe kobber.


Og svigersønnen lavede mad til svigermor, mens hun malede :-)

Den ældste trolleunge snorkler rundt i Suluhavet nord for Borneo og sendte dette billede hjem.
Nej, hun er ikke bare for tyk :-) Nu kan man faktisk se, at hun venter sig.