mandag den 21. april 2014

Som at være på skiferie i påsken

Endnu en dejlig dag på ski - blot i solskin denne gang. Snebygerne holdt sig ude over havet. 
Som at være på skiferie i påsken - bare godt med solcreme på, så man får den rigtige stemning :-)

Første tur startede med varm kakao og jordbær på toppen af Lille Malene. Lufthavnen ses nedenfor - der står to Dash'er på standpladsen. Bag ved lufthavnen øen og kysten, hvor vi bor. Så kommer Godthåbsfjorden og allerbagest nordlandet. Og øverst i horisonten anes Davis Strædet.
Kakaoen og jordbærrene gøres klar.
Mod nord indad i fjorden - fjeldet Sermitsiaq 1.200 m.o.h. set fra en anden vinkel.
Mod syd - Nuussuaq og selve Nuuk by med højhusene, havn og lystbådehavnen forrest.
Næsten på toppen af Lille Malene.
En af liftens smarte maskiner.
GM i snowboard.
Kløften som ligger i den anden ende af Lille Malene mod øst, og hvor Klaus som barn stod på ski. Den er stejl og ikke præpareret. Han skulle liiige have en tur... han ses som en mikroskopisk plet ca. midtvejs.
I skijargon hedder dette: "at knalde jomfruer" - at lave et nyt spor i den uberørte sne.
næsten nede
Efter turen på liften kom turen til de små firbenede, som havde ventet i bilen. Ud at rulle sig i den dejlige løse sne.
Ronja kunne lugte fuglene oppe på bordet og gelænderet, så naturligvis skulle hun op, mens Klaus skovlede terrassen fri. Alberth sidder hos mig.
Og så var det ellers tid til afterski med hvidvin og strikketøj.
Alberth tog en lur i solen.
Lidt senere var det tid til en lur i stolen ved vinduet... hvem der sover bedst vides ikke, men Ronja hænger noget med numsen...
...mens snespurvene muntrede sig med de frø der var i al sneen, som blev kastet ud over terrassen.
(screendump fra en lille film - deraf den dårlige kvalitet)

lørdag den 19. april 2014

Ski og sne

Sne og ski hører sammen, og eftersom vi har sne i rigelige mængder, ja, så måtte vi ud at lufte alpinskiene efter flere års pause.

Klaus fandt dem, godt rustne, nede i kælderen, men en tur til slibning og voks, så var de fine igen. Og støvlerne fandt vi på loftet. Men selvfølgelig kom der en snebyge ligesom vi skulle op med liften.



Skiliften ligger på Lille Malene (450 m.o.h.) ude ved lufthavnen. Der er to liftsystemer - en til børnepisten og en til de voksne pister.

Pisterne lever op internationale standarter med grønne/røde og sorte pister, inklusiv en internationalt godkendt piste til afholdelse af diverse mesterskaber. Lige nu er der GM i alpint og snowboard derude. Men der er god plads.


Det er sjovt, når man først én gang har lært at stå på ski, glemmer man det aldrig - det sidder på rygraden akkurat, som dét at cykle. Omend den første tur på skiene var lidt "rusten", men på næste tur havde kroppen allerede fundet sin rytme igen. Det var bare svært at se noget pga. vejret - alt var hvidt i hvidt.

Jeg måtte da også ned at kysse sneen lidt...


Klaus på vej ned.


Og så ellers hjem på terrassen til 5 minutters sol.

fredag den 18. april 2014

torsdag den 17. april 2014

Det kan ikke være virkeligt - del og find dem!

Nej, Sara - og kollegerne - er IKKE okay, og hvem ville være det efter at være taget som gidsel, bagbundet og truet med oversavet jagtgevær. Talt til ved navn - som om de kender mig! Og puffet til med geværet hver gang den ene røver gik forbi. 

Eller som nogle af de andre slået og truet med pistol i nakken.

Angsten for at blive skudt. Angsten for hvad der sker og hvordan ender det her...

Det er sådan noget man ser på amerikanske film. Det er ikke virkelighed. Ordene her er ikke virkelige. Det er bare bogstaver på hvid baggrund. Det er bare en historie vi fortæller. Det giver ikke mening.

Jo, det er desværre virkelighed! Chokket har fortaget sig og virkeligheden sniger sig ind...

Det er utroligt surrealistisk, at tænke på at vores datter har været udsat for dette. Endnu mere surrealistisk er det for hende selv, og det sætter sine spor. Voldsomst hos de der er ramt, men også for kæreste og familien. Ingen har det godt.

Men det tænker røverne naturligvis ikke på. Jeg undrer mig over, hvad der foregår inde i hovedet på den slags mennesker? Tror de, at de er seje? De er sikkert glade for at de fik pengene, og at de slap væk. Men de skal ikke glæde sig for tidligt. Dommens dag kommer også til dem!!! Og jeg er helt sikker på, at de nok skal blive fanget. Ikke, at det gør gerningen ugjort, og følgerne deraf forsvinder ikke, men det er dog en form for retfærdighed.

Sara skriver og har givet mig lov til at dele:


Jeg takker også alle jer blogvenner for de gode tanker.

Se billeder af røverne her - nogen kender dem helt sikkert.

mandag den 14. april 2014

Man tror det er løgn...

Ja, man tror det er løgn. Dagen i går bød på lidt af hvert, rent vejrmæssigt.

Udsigten omkring spisetid i aftes.

Og STRAKS iførte jeg mig sælen og ud på terrassen til en smule sol i minus 6 grader.
Og som Klaus skrev tilbage til Sara, da hun sendte det smukkeste billede fra et forårsgrønt Danmark: også her bliver det grønnere og grønnere :-) (bemærk broccolien på bordet serveret sammen med Manchego ost og hvidvin).


Sådan her så det ud få timer før.
Alberth, smut du bare i forvejen, så kommer jeg.
Pu ha, det er hårdt det her.
Aj, jeg tror alligevel jeg bliver inde.
Selvom man har korte ben, kan man godt fungere som sneplov.
Så fortjener jeg en tørret ammassat.
Inde i den dejlige varme stue igen - Alberth kan ligge de utroligste steder - han kan lige akkurat krumme sig sammen på den lille trekantede skammel.
Men han kan også hygge i sofaen hos tennis-svedige Klaus, der ser fodbold.

søndag den 13. april 2014

Garn af moskus er ikke bare garn af moskus...

Nej, garn af moskus er ikke bare garn af moskus - der er stor forskel på kvaliteten.

Se bare dette over-lækre-og-bløde-det-vejer-absolut-ingenting hundetæppe (!) hæklet af moskusuld.


Man kan næsten ikke se maskerne, så uldent er det. Det er blødt og varmt som man slet ikke kan forestille sig, og det ryger i vaskemaskinen, når det trænger. Ren moskusuld filter nemlig ikke. Denne udgave er den dyre slags garn, og det ses og mærkes. Dette garn koster mindst 400,- for 50 gram.


Modsætningen er dette hæklede hundetæppe af moskusuld af den billige slags - man får 100 gram for 299,- Dette garn er også ren moskus, og går også i vaskemaskinen, men det er ikke nær så blødt. Det ses og mærkes, at kvalitet og pris hænger sammen. 

Og så får I lige et billede af mit sjal efter vask. Det er SÅ BLØDT og varmer ØJEBLIKKELIGT, når man tager det på. Og så vejer det kun 78 gram!

lørdag den 12. april 2014

fredag den 11. april 2014

Lidt strik bliver det da til... i moskusuld

Ja, lidt strik bliver det alligevel til om aftenen. Her har jeg slået 80 m op på p 4,5 i entrådet moskusuld, taget en masse ud i starten og bare strikket derudad efter hovedet...
Blødt og varmt. Og det kan der nok være brug for her i det arktiske forår!!!


Skal lige vaskes og spændes ud.