Efter fire dejlige, varme dage i Barcelona er det rart, at være hjemme igen, hvis ikke det var fordi jeg har pådraget mig en rigtig slem forkølelse. Hovedet og kroppen værker, hals og ører smerter, der produceres rigelige mængder af tykt, gult sekret, og næsen må tømmes mindst hver halve time - også natten igennem, så søvn bliver der ikke meget af. Det er længe siden jeg har haft det så slemt - ret træls sku jeg hilse at sige!
Barcelona bød ellers på god mad og vin samt ren afslapning og dalren rundt på må og få, som tingene nu bød sig. Det var varmt - næsten for varmt til storbyferie, men vi skal ikke klage.
Antoni Gaudis Parc Güell var et must for mig denne gang, men var et rent turisthelvede. Parken er bygget i 1914 og er et utroligt smukt stykke havearkitektur med viadukter, arkader, søjler m.m. bygget i de lokale sten. Gaudi har lavet et par huse i parken, som man kan komme ind og se. Vi sprang dog over pga. menneskehavet.
Vi kom dog rundt og fik set det meste, bl.a. Gaudis fantastiske mosaikker.
Den evige ikke-færdige kirke Familia Sagrada, som er et af Gaudis mesterværker har vi før set indeni, og da køen var sådan ca. 1 km lang (!) nøjedes vi med at se den udefra denne gang. Guidi arbejdede med den i 40 år, og der er i alt bygget på den i langt mere end hundrede år. Da Gaudi ikke efterlod sig tegninger, er kirken ikke blevet færdig, men nu er der nogen der siger, at den vil stå færdig om 20 år. Den er en sjov blanding af kubisme og art nouveau.
Vi boede på et hotel i nærheden af en relativt nyopført kontorbygning Torre Agbar, som bl.a. har en facade af 4.500 farveskiftende glas. Fantastisk syn - især om aftenen. Bygningen er med sine 38 etager den tredie højeste i Barcelona, og er designet af en fransk arkitekt. Man kan vel roligt sige, at den har en fallisk karakter :-)
Alle gader og stræder er fyldt med Amerikansk Ahorn, som har den mest fantastiske bark.
Jeg er jo dyreelsker, så jeg tilbragte en del tid med at betragte den frie bestand af de grønne papegøjer "Monk Parakits" - bestanden har udviklet sig fra enkelte fugle undsluppet fangenskab.
Den Spanske Landsby består af nøjagtige kopier af huse fra hele Spanien, bygget i 1929 til en International udstilling. Egentlig var det meningen landsbyen skulle rives ned igen, men den har heldigvis fået lov at blive stående og fungerer nu som et arkitektonisk museum. Meget, meget smuk og til min store glæde indeholder den 40 kunsthåndværker butikker og arbejdende værksteder. Det blev til gode noter i min inspirations-bog.
Der var bl.a. et kunstmuseum i en af bygningerne, hvor vi fik set værker af bl.a. Picasso og Miro - Barcelonas to store mestre.
I får her et billede af en af skulpturerne i parken, der hører til. Skulpturen er lavet af ALT MUUULIGT "skrammel-jern". Lige noget for mig.
Vi fandt er stort marked, som var en blanding af nyt skidt og ragelse (læs: tøj, sko m.m. af ringeste kvalitet) og gammelt bras. Sjovest var alt det gamle - den ene "antikvitets"-bod efter den anden, som typisk var drevet af gamle originaler/mænd. De var ikke meget for at blive fotograferet - jeg vil tro, at skattevæsenet ikke er helt bekendt med deres aktiviteter. Og måske er alle varer ikke heeelt lovlige...
Vi fandt denne fantastiske messingvandhane, som skal med hjem som udendørs vandhane i haven i Nuuk - se lige den utroligt smukke farve! Dén måtte simpelthen i kufferten.
På markedet var også boder med bånd! Jeg siiiger jer - bånd i alskens farver og variationer. Det tiltrak selvfølgelig et sigøjnerhjerte som mit.
Og jeg fik lidt med hjem til lageret til næsten ingen penge.
Der kom selvfølgelig også en del tøj og tasker med hjem - her kan jeg til gengæld ikke påstå, at det ikke kostede nogen penge!! ;-)
