tirsdag den 31. december 2013

Stemninger fra året der gik - og godt nytår!!

Med disse stemningsbilleder fra året der gik, ønsker jeg alle 

et rigtig godt og lykkebringende nyt år

Tak for, at I læste med og tak for alle hilsener og kommentarer - det luner her i det kolde nord :-)













søndag den 29. december 2013

25 års dagen

Så nåede også vi 25 års dagen...

Dagen i går skulle ellers bare have været en dag som alle andre, men trolletøserne Sara og Nûno havde sørget for æresport og 20 dejlige mennesker til morgensang og -mad. Senere på dagen blev vi bortført til ukendt sted - det viste sig at være en gang spa, hot stone massage og champagne for os to "gamle". Hvor var det skønt. Om aftenen spiste vi ude med brormand og familie, trolleungerne og svigersønner.

En rigtig dejlig dag.



Nogle af morgengæsterne... Morgen og morgen... det var vist ved 10 tiden vi blev vækket og fik FEM minutter til at komme i lidt tøj og få skik på morgenhåret.

søndag den 22. december 2013

Vi blæste ikke væk...

... selv om det var lige før!! TO orkaner på samme døgn, og så ellers kuling og regn det meste af de resterende 5 dage, hvor vi besøgte Færøerne. Meeen en smule dårligt vejr skal ikke stoppe sådan nogle arktiske vikinger som os, så vi havde en pragtfuld tur med mange dejlige oplevelser :-) Klaus var på arbejde, men havde heldigvis fri i weekenden.

Fredag var vi til en fantastisk julefrokost i det gamle Bispesæde i Kirkjubø syd for Thorshavn. Når jeg siger gammelt, er det sjældent, at det er SÅ sandt. Bispesædet / Kongsgården er fra vikingetiden omkring år 1.000 og det er 17. generation, som bebor stedet. Familien inviterer gæster til spisning i Roykstovan i deres eget hjem. Dét er da sjældent set, og stedet oser af historie. Fantastisk mad, hyggeligt selskab og masser af sange - færingerne synger så taget løfter sig - med akkompagnement af Eydun Nolsoy (forsanger i Frændur) på guitar. Senere kædedans, hvor et ældre ægtepar sang og dansede for. Og jeg skal hilse at sige, at langt de fleste kunne alle 70.000 vers i kvadene ;-)


Inden middagen besøgte vi et bryggeri på vejen. Derefter fik vi et kort og meget spændende foredrag af Kongsbonden i Olavkirken - den ældst fungerende kirke på Færøerne. Det er i øvrigt Sigmundur Brestisson - min mormors forfader - som kristnede Færøerne i år 999.

Det var virkelig en oplevelse, og arrangeret af vores gode ven Jógvan, som senere inviterede til hyggelig middag hjemme.

Vi kørte en tur derned næste dag, så jeg kunne få lidt fotografier i kassen. Aftenen før var det mørkt som i en brøndgravers r... :-)

Vi så her Tróndur Paturssons hus, som han har bygget af drøvtømmer, som han selv har samlet og slæbt op fra stranden. Trondúr regnes for en af de største levende kunstnere på Færøerne. Lidt mere om ham senere.


Selv om der regnede gik vi naturligvis tur i den gamle by med hyggelige små sorte huse med røde vinduer og græstag.


Vi så Nordens Hus og naturligvis kunstmuséet, hvor Trondúr Paturssons container står.


Fra Wikipedia:
Med Kosmisk Rum har Tróndur Patursson forsøgt at udtrykke den oplevelse, han havde, da han sejlede med en bambusflåde fra Kinatil Amerika sammen med bl.a. Tim Severin i 1993. Rejsen varede i 106 dage. Han så ingen andre skibe og var – på bambusflåden – meget tæt på vandet, hvilket gjorde, at han kom ind i havets rytme. Denne oplevelse gav ham en slags kosmisk havfølelse, som er udtrykt i det kosmiske rum.
Jeg har udtrykt det i containeren ved at installere et spejl, som man går på, men der er også et spejl over én, som giver en genspejling med en dybde på cirka 700 meter og en højde på cirka 700 meter. Det bevirker at man kommer i en slags kosmisk tilstand. Når man kommer ind i rummet er der ingen vandrette linier og heller ingen lodrette linier mere; man har en følelse af at på vandet, forklarer Tróndur.
Her en installation af strikkede Færøerske trøjer.
Davur var så sød, at låne os en bil, så vi kørte en tur til Vestmanna og oplevede vel alle fire årstider på ganske få timer.

Et meget nysgerrigt får satte klovene på bildøren og kom op og gav mig et "kys"...
Vi kørte op på de små smalle veje i højfjeldet bag Vestmanna - utroligt smukt!!
Orkanen trak op på vej hjem.
Søndag besøgte vi min moster og onkel - meget dejligt at se hende igen, og at se min fætter og kusine. Orkanen rasede, strømmen gik og vi måtte binde stuevinduet til radiatoren, men pyt, vi havde det hyggeligt og jeg fik lidt oplysninger til stamtræet.

Mandag tilbragte jeg nogle hyggelige timer i selskab med blogven Majken Hammer, som tog mig med til Mikkalina Glas, hvor hun arbejder ind imellem. Meget, meget inspirerende.

Mikkalina med saggede snapseglas.
Et snapshot af Majken og Mikkalina.
Vi fik også shoppet lidt, men jeg undlod at købe uldgarn - gad vide, hvad der stak mig?? Jeg måtte selvfølgelig have et fåreskind med hjem, når jeg nu ikke kunne få et får.

Turen blev ikke mindst god af alle de fantastiske mennesker, som tog sig rigtig pænt af os - serverede god mad og hyggeligt selskab. Et velment TAK skal lyde herfra. Og så ønsker jeg alle jer skønne mennesker en rigtig dejlig jul.

Vi var lidt spændte på om vejret tillod, at vi rejste retur til København om torsdagen, men vejrguderne var med os lige den dag. Vi fejrer julen på Ragna - for første gang i 26 år holder vi jul i Danmark - det er dejligt at være her, men vi savner sneen!!

torsdag den 12. december 2013

Nye tider - "It always seems impossible until it's done"

Det er snart 14 dage siden, at jeg sidst var i blogland - og det er for så vidt ikke frivilligt. Og så alligevel, for når man har nok at se til, må der prioriteres.

Og hvad er så dét dér "nok at se til"?

Jeg har i flere år drømt om, at kunne få lov til at være kreativ på fuld tid. Og som det er de fleste af jer bekendt, sprang jeg ud i et liv som selvstændig her i sommers, hvor jeg indkøbte et glasværksted. Jeg blev direktør i mit eget liv. Jeg må se om vingerne bærer.


Som 55 årig er det tid, at tænke på

  • hvad resten af mit liv skal leves med
  • om livet ikke er for kort til pligtskyldigt at slæbe sig på arbejde hver dag
  • om ikke livet er for kort til at føle sig som slave af den løn jeg slæber hjem 
  • om ikke livet er for kort til at føle sig på kanten af stress det meste af tiden
  • om ikke livet er for kort til at føle sig i underskud 

Hvis ikke det er NU jeg skal prøve tingene af, hvornår er det så? Der skete ting, der gjorde, at jeg blev klar over at det var NU, hvis min drøm skulle prøves af. Jeg er så priviligeret at have en mand, der står 100 % bag mig. Og at have en økonomi der gør, at jeg ikke skal ud at låne penge.

Jeg fik mulighed for at blive en del af et butiksfællesskab, hvor jeg var med i 4 måneder. Og med succes. Der var og er stor efterspørgsel på mine ting, og lad mig sige det sådan - det gav ikke økonomisk underskud. Og det gav mig en god fornemmelse af, hvad det vil sige, at have fod under eget bord.

Forskellige andre årsager gjorde, at jeg nu har fået mit eget arbejdende værksted og butik, som jeg åbner for alvor til januar. Kommunen har forskellige iværksætter-tiltag, som jeg har været så heldig, at kunne nyde godt af. Og der er rigtig, rigtig mange ting at få styr på...

Men...

Det er super tilfredsstillende at:

  • finde ud af, at jeg rent faktisk HAR en PASSION 
  • det er her jeg LEVER, er blevet bekræftet til fulde
  • opdage at der er en mening i arbejdslivet
  • være min egen chef
  • disponere min egen tid
  • bruge min tid på dét jeg kan lide
  • tage mine egne beslutninger
  • få lov at gøre tingene på min måde
  • være fri for kolleger, der er misundelige eller ikke har kemi med én.

Men det er også

  • angstprovokerende i dén grad, som Stella skrev til mig
  • fuldt af bekymringer for fremtiden
  • slidsomt
  • ensomt
  • omkostningsfyldt for det går bl.a. ud over kreativiteten på den private front
  • altopslugende - arbejdsliv og fritidsliv smelter sammen... og hva' så?!

Det er sandt, hvad jeg ofte læser, at der skal arbejdes meget, når man er selvstændig og prøver at starte noget op. Jeg har aldrig "arbejdet" så meget, men sjovt nok føles det ikke som arbejde, når jeg bruger både aftener og weekender i mit glasværksted eller ved computeren. Mine børn er flyttet hjemmefra og min mand har sit eget travle arbejds- og fritidsliv, så jeg kan bruge al den tid jeg ønsker.

Når jeg ser tilbage på året her, bliver jeg målløs og må knibe mig selv i armen. Og må sande til fulde, at tingene sker af en årsag, at der er en mening med de ting der sker. Og at det gælder om, at have mod til at tage imod. Og så undrer det mig, at jeg brugte så mange år på at spekulere og ikke turde tage risikoen.

"It always seems impossible until it's done!"

Det siges at være et citat af afdøde Nelson Mandela. Sandt er det. Ikke at forstå, at mit projekt er "done", men det er godt igang! Og jeg kæmper vedholdende videre med mit mod til at tage imod...

Og jeg husker at sige TAK. Tak for, at det er muligt...

Nogle af mine seneste kreationer i ovnen: skærme til fyrfadslys.


søndag den 1. december 2013

Gør-det-selv juletræ, vol. 2 (med vejledning)

Nå, der kom ikke nogen juletræs-pakke-kalender til mig, 
så må jeg jo selv lave nogle juletræer ;-)



Kort vejledning:
Jeg har brugt hvidt karton, rispapir, tape og limstift, portvinsglas på fod og billige lysranker til batteri fra Netto.
Skær en cirkel i karton, hvor diameteren er lig med ønsket højde. Klip cirklen i kvarte stykker. Klip eller prik huller i kartonen med, hvad du nu har, der kan bruges - jeg brugte en tyk kødnål og en hultang.
Rul et af de kvarte stykker til et juletræ og saml det med tape. Riv små stykker af rispapir og lim dem på - taglagt. Arrangerer den lille lyskæde i glasset og sæt juletræet over. Voila!


God 1. søndag i advent derude!

fredag den 29. november 2013

Gør-det-selv-juletræ, vol. 1

Hun er bare for meget, hende Nûno!! 
Nu har hun lavet en super flot og kreativt juletræ, der fungerer som adventspakke-kalender til kæresten. Hvad med mig - skal jeg ikke have nogen??? Hvem der bare var ham!



Hun lokkede ham med i skoven, hvor de gik på rov i grene, som hun har savet ud og sømmet op som et juletræ. Stjernen ser ud til at være lavet af noget af den grønne ståltråd, som jeg efterlod, da jeg besøgte hende i sidste uge :-) Hjerterne er nogle jeg har lavet af sælskind for år tilbage. Lysene er købt i Netto til billige penge. Og pakkerne... ja, hvad mon de indeholder???

torsdag den 28. november 2013

Egen butik og værksted

Jeg har netop lavet følgende opslag på Facebook:

Lørdag d. 30. november er sidste dag, hvor I kan købe mit kunsthåndværk i Tuapaat.

EGEN BUTIK og VÆRKSTED
Jeg åbner snart egen butik med arbejdende værksted, hvor I kan komme og se unika glaskunst, malerier og andet kunsthåndværk blive til. 

HVOR og HVORNÅR?
FIND og LIKE Dooit Design her på Facebook, så får I information om, hvor og hvornår jeg åbner værkstedet/butikken, åbningstider, aktiviteter, workshops m.m. I ser også billeder af mine varer. Og I kan finde information om min webshop. 
Her er I også meget velkomne til at skrive til mig, hvis I ønsker at se/købe varer efter aftale. 

LIKE og del endelig :-)

NB: til jer, der har bestilt særlige ting - I er ikke glemt - jeg kontakter jer. 

Som I kan se, åbner jeg eget værksted og butik i Sermersooqs Kommunes Iværksætterhus. Jeg overtager lokalerne 1. december, men får ikke åbnet rigtigt før i januar, da jeg skal på længere juleferie (hvor vi også skal fejre vores sølvbryllup...). 

Jeg vil udover butik og arbejdende værksted også holde små workshops, hvor folk kan komme og selv lave sølvsmykker, glas, maleri filtning m.m. Det kunne fx. være i forbindelse med kærestedage, venindeaftener, kusine-kom-sammen'er, polterabend og hvad man ellers kan finde på. Det kunne også være personaledage i firmaer.

Min webshop på Amio har været lukket ned i en periode, da jeg ikke kunne overkomme det - den er på vej op igen - og kommer forhåbentlig med nye varer inden for en uges tid.

Jeg har sommerfugle i maven - de føles som drager, og mit blodtryk er lidt for højt...

Jeg vil også opfordre jer læsere med Facebook til at finde Dooit Design og LIKE og DEL gerne, så hjælper I mig med at udbrede budskabet.

Hov... det var et indlæg UDEN billeder!! :-)

tirsdag den 26. november 2013

Hvalros på land - af den hæklede slags - OPDATERET

Så lige, at dette indlæg er indlæg nr. 900 (hvoraf 12 godt nok aldrig er offentliggjort) og at der nu kun mangler én tilmeldt læser for at tallet runder 450. Det må simpelthen fejres med en give away inden længe. Måske noget glas? Jeg arbejder på det...

Nå, men indtil da kan I se en hæklet hvalros jeg fik bestilling på af tandklinikken i Nuuk. Den skulle ligne deres logo (udsnit ses her) og bruges til en event i Nuuk Centeret, hvor Nuuks borgere fik mulighed for at vise deres smukke smil og blive fotograferet til plakaten for National Tandbørstedag 2014.

Hvalrossen er lavet i dobbelt bomuldsgarn uden opskrift og er 40-50 cm lang.





onsdag den 20. november 2013

Den Blå Planet

Den Blå Planet ved Kastrup har mere end 20.000 dyr og 53 anlæg/akvarier og det er virkelig gennemført. En dejlig oplevelse, selvom jeg hellere vil se dyrene i deres naturlige omgivelser. Vi havde hørt om fuglefjeldet og søpapegøjerne og vi var ikke mere end lige kommet ind, inden vi styrede mod det kolde vand...
De var meget længe om, at tage tilløb til at kaste sig i vandet. Det flot byggede fuglefjeld bagved brød de sig ikke meget om.
Det var meget svært at fotografere dem i vandet - ruden er beskidt, de er pokkers hurtige og der er mange reflektioner. 
De er simpelthen så fascinerende - vi elsker denne lille fugl. Under vand ser det også ud som om den flyver.
En havkat - jeg plejer at sy deres skind. Denne grimme ka'l er dog stribet.
Det er typisk mig - jeg har kun billeder af dyrene og ikke af stedet som sådan. 
Hmmm... hvad var det nu lige for én?
Det var virkeligt forunderligt, at komme ind i området med Amazonas. Så blev alle minderne fra Brasilien lige bragt op til overfladen. Fugtigt, dejlig varmt og duftende. Der er sommerfugle, fugle, fisk og krybdyr. Ovenpå er man i junglen, men man kan gå nedenunder og se hvad der er under vandoverfladen.
En stime af piratfisk - piranjaer - SÅ beroligende at se på, men helt sikkert ikke, at bevæge sig imellem ;-)
En af Amazonflodens gigantiske mallefisk.
Fra ozeanet en anden kæmpefisk. Her gik man i en tunnel med vand til alle sider, over og under en. Meget fascinerende.
En løjerlig form for søhest fra Australiens vande.
"Rigtige" søheste 
Fra dybhavet denne udstoppede dybhavsfisk. Den kan ikke udstilles i levende live, da den lever på dybder med meget højt tryk. Der er meget langt mellem fiskene i dybhavet, så det er ikke nemt for hunner og hanner at finde hinanden. Når hannen endelig har fundet en hun, vokser han fast på hunnen og omdannes til et sædproducerende organ, som hunnen så kan bruge når det passer hende! Ja, jeg siger ikke mere... ;-)