Viser opslag med etiketten snespurve. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snespurve. Vis alle opslag

fredag den 21. april 2017

Nyt fra Restaurant PIP

Kommer der snart noget mad? Vi har fløjet laaangt. 
Sker der snart noget???

Jubiii, smager godt - de andre skal holdes væk. Mig, mig og mig…

Mmmm, dét var god mad!

Kan næsten ikke rokke med ørerne

Tak for mad!

Tak for mad, nu kan jeg flyve videre og finde mig en god mage.

torsdag den 30. april 2015

Nu slås de igen...

Ja, nu slås de sørme igen på Restaurant PIP. 


Det er især slemt ved flermands-bordene. Bemærk ham i baggrunden - det ses, at han har mæsket sig i sortebær.



De slås, så frøene hvirvler rundt i luften


Det er ikke altid lige nemt at lande


Se lige ansigtsudtrykket på ham, der trykker sig i baggrunden :>)


Nogen har dog fundet ud af, at der er mere ro ved enkeltmands-bordene...


...og tager for sig af retterne, helt ugenert. 


Men ak, også her skal man forsvare sin førsteret - ikke noget med at dele!

Og ja, det sneer igen, igen, igen…

mandag den 20. april 2015

Fortryllede isformationer

Naturen er den største skaber og meget kreativ …
Eller er det mine øjne, der bare altid ser sjove dyr, silhouetter, mennesker, fortryllede eventyrfigurer og meget mere i isens formationer?
Hvad ser du?



Isen er strandet nede foran huset
En lille forårsbebuder
Så blev det aften

tirsdag den 29. april 2014

Utroligt at kameraet kan fange fuglene...

...gennem disse vinduer! Sådan ser vinduerne ud, når det blæser fra nord. Salt?
Kuling fra nord og en kuldefaktor på omkring 16 minusgrader - det er KOLDT - og jeg gider ikke mere!!! Jeg havde svoret, at NU var det SLUT med vinterfrakken, men den må vist frem igen. SUK. Jeg plejer at acceptere det uden videre, eftersom jeg ikke kan lave det om, men i år går det mig på.

Kameraet kan alligevel fange lidt fra restaurant PIP på terrassen, ikke supergodt, men alligevel. De små snespurve æder og æder og... æder os ud af huset. Der går godt nok nogle frø til! 

De er meget sky i år og reagerer på den mindste bevægelse. Stueplanterne giver lidt skjul, men det er alligevel tydeligt, at de har observeret mig.

Der er mad nok, alligevel kan de ikke ens.
Jeg har tit tænkt på, hvor de opholder sig om natten og i dårligt vejr. I dag til morgen fik vi svaret - de sidder i læ for nordenvinden bag en mikroskopisk bakke, ja, de graver sig nærmest ned i en snedrive.
Her har jeg taget et udsnit af billedet - det er megaringe, men man kan godt se, hvordan de putter sig.
I går kom de første siskener - gråsisken eller hvidsisken - jeg er ikke helt klar over det.
Nej, du er ikke en sisken, du har bare mæsket dig godt i gamle sortebær!!
Sådan så fjorden ud i lørdags - edderfuglene fouragerer og det er så stille, at vi kan høre dem "snakke".


 Solen har magt nu - når den altså er her.
Og Ronja nyder at være ude, når vejret er mildt.

mandag den 21. april 2014

Som at være på skiferie i påsken

Endnu en dejlig dag på ski - blot i solskin denne gang. Snebygerne holdt sig ude over havet. 
Som at være på skiferie i påsken - bare godt med solcreme på, så man får den rigtige stemning :-)

Første tur startede med varm kakao og jordbær på toppen af Lille Malene. Lufthavnen ses nedenfor - der står to Dash'er på standpladsen. Bag ved lufthavnen øen og kysten, hvor vi bor. Så kommer Godthåbsfjorden og allerbagest nordlandet. Og øverst i horisonten anes Davis Strædet.
Kakaoen og jordbærrene gøres klar.
Mod nord indad i fjorden - fjeldet Sermitsiaq 1.200 m.o.h. set fra en anden vinkel.
Mod syd - Nuussuaq og selve Nuuk by med højhusene, havn og lystbådehavnen forrest.
Næsten på toppen af Lille Malene.
En af liftens smarte maskiner.
GM i snowboard.
Kløften som ligger i den anden ende af Lille Malene mod øst, og hvor Klaus som barn stod på ski. Den er stejl og ikke præpareret. Han skulle liiige have en tur... han ses som en mikroskopisk plet ca. midtvejs.
I skijargon hedder dette: "at knalde jomfruer" - at lave et nyt spor i den uberørte sne.
næsten nede
Efter turen på liften kom turen til de små firbenede, som havde ventet i bilen. Ud at rulle sig i den dejlige løse sne.
Ronja kunne lugte fuglene oppe på bordet og gelænderet, så naturligvis skulle hun op, mens Klaus skovlede terrassen fri. Alberth sidder hos mig.
Og så var det ellers tid til afterski med hvidvin og strikketøj.
Alberth tog en lur i solen.
Lidt senere var det tid til en lur i stolen ved vinduet... hvem der sover bedst vides ikke, men Ronja hænger noget med numsen...
...mens snespurvene muntrede sig med de frø der var i al sneen, som blev kastet ud over terrassen.
(screendump fra en lille film - deraf den dårlige kvalitet)