Vinter, morgenudsigt, anerkendelse og noget meget personligt

I får her et laaangt indlæg... jeg starter helt ude og ender helt inde...

Vi har VINTER - det er så skønt. I går blæste det omkring 22 m/s og kuldefaktoren var minus 26 grader. Dét var måske lige koldt nok, men vigtigst af alt - solen skinner og den kommer højere og højere op på himlen. På årets korteste dag for 1 måned siden var dagens længde 4 timer og 6 minutter - i dag er den 6 timer og 2 minutter. Vi har fået næsten 2 timers mere lys og det kan mærkes - både på humøret og energien.
I får lige et par billeder af min morgenudsigt.

De sidste par dage og uger har jeg fået hele 4 awards!! Det er en dejlig anerkendelse, som jeg selvsagt er utrolig glad for - det varmer, og vidner om, at min blog er til glæde for andre. Det både forpligter og ansporer.
Den første award Cherry-on-top-award har jeg skrevet om i et tidligere indlæg.
De tre andre - Stylish Blogger Award - har jeg fået af:

Heidi, som har bloggen mivpiv.blogspot.com

Lærke, som har bloggen flue-svampen.blogspot.com

Maria, som har bloggen 
dressedbymaniacs.blogspot.com

Heidi, Maria og Lærke - I skal have STOR tak for anerkendelsen.

Ved at acceptere denne award vil jeg gøre følgende:
1. Tak og link tilbage til den der tildelte
2. Dele 8 ting om mig selv
3. Give den videre til 8 bloggere, som jeg fornylig har fået kendskab til
4. Kontakte disse og fortælle dem om awarden


Så I får 8 ting om mig selv:
1. Med glimt i øjet erklærer jeg, at jeg taler indtil flere sprog, bl.a. hundesprog. Jeg fører dagligt lange, kærlige og intelligente samtaler med min hund.
2. Savner begge mine piger, som bor i Danmark, helt utroligt. Det er svært, at være langt væk og dele sorger og glæder.
3. Jeg er følsom og sensitiv - nogen gange til det hudløse.
4. Glæder mig dagligt over mit liv, tænker på hvor priviligeret jeg er. Føler stor taknemmelighed, men også anerkendelse af mig selv. JANTE - din tid er levet - gå hjem og læg dig!
5. Er ikke født og opvokset med en positiv livsindstilling - var der endelig lys for enden af tunnelen, var det sgu nok et modkørende godstog! Har tilkæmpet mig denne evne gennem mange år - og øver mig dagligt på at blive bedre. Efterhånden ligger det på rygmarven.
6. Har 4 uddannelser og arbejder i dag med noget helt andet. Kom i lære som 16-årig lige efter realeksamen, som klinikassistent på en tandlægeklinik. Var dér i 5 1/2 år. Tog en HF, læste til autoriseret ergoterapeut samtidig med, at jeg tog en uddannelse som lægeeksamineret zoneterapeut. Havde klinik i 6-7 år. Sadlede om og blev sekretær hos en flok ingeniører. Lærte mig selv op i brugen af computere og applikationer. Var Årbogsredaktør på Grønlands Statistik i 5 1/2 år, dernæst grafiker med et hav af kurser på min nuværende arbejdsplads i 4-5 år, tog en coach-uddannelse, og de sidste 7 år har jeg været leder af Markedsføringsfunktionen samme sted.
7. Noget meget privat, men jeg skriver det meget bevidst - jeg vil gerne være med til at nedbryde tabuet omkring psykisk lidelse.

Fik for 4 år siden min måske 3. depression, denne gang måske udløst af stress. Er på livslang forebyggende medicin. Det bliver sværere og sværere at helbrede for hver gang man får en depression. Mange tænker måske: Nå, hun er på medicin, så er hun da nok lidt blim-blim?! Ja, jeg får medicin og hvad er bedst asken eller ilden? Jeg ved godt hvad jeg foretrækker.

Og er det nu anderledes end, hvis hormonerne i min bugspytkirtel kom i ubalance og jeg skulle have insulin??? Eller hvis hormonerne i skjoldbruskkirtelen satte ud og jeg måtte have medicin for stofskiftet?? Nu har jeg altså en ubalance i transmitterstofskiftet i hjernen og det kræver medicin. Gudskelov, at det findes, og at jeg har det godt med det.

Ikke, at det ikke var svært, at acceptere. Men ud fra filosofien om: hvis du ikke kan gøre noget ved det, så lad være med at bekymre dig, har jeg besluttet, at dét vil jeg ikke bekymre mig om.

(Medicinen har ikke stået alene - jeg var ikke dér, hvor jeg var, hvis ikke jeg havde haft en gudsbenådet, ung, lille lyshåret nipsgenstand af en psykolog!! Hvis hun tilfældigvis skule læse med her, ved hun selv, hvem hun er).

8. Som jeg ser det, er det ikke nødvendigvis dårligt at have/have haft en depression. Det er frygteligt pinefuldt, men når man ligger dernede i mørket og roder, kan det næsten kun gå én vej, og det er OP. Det kan være en fantastisk grobund for vækst og udvikling. Ser det måske dybest set som kroppens måde, hvorpå den siger: SÅ, er det nok, moster. Der er vist lige noget du skal lære her! Og vil du ikke høre, så må du føle.
Det er ofte personer med en særlig personlighed, som bliver udsat for depression. For mig var det: havde som ung en selvtillid, der kunne ligge under en 5 øre, kunne ikke sige nej, havde svært ved at tage hensyn til mig selv, så mig selv som offer, rigtig god til at tage ansvar for alt andet end lige mig selv, var et jern, et jern til ikke at gøre tingene 100 %, men 120% procent, helst mere. Stillede fantastisk høje krav til mig selv, og dermed også til andre. Alt dette har det taget mig år, og mange psykologtimer at gøre op med, men jeg vil vove den påstand, at selv om det er en evig on-going proces, så er det lykkedes! Klap på skulderen til mig selv for det.

Og så vil jeg lade awarden falde til ro her...

det er umuligt at vælge nogen blogs frem for andre.

Jeg vil henvise til min blogliste - den indeholder blogs, som jeg har valgt at følge,

fordi de alle er værd at besøge - hver på deres måde.

Og så vælger jeg at gøre som bl.a. Randi: fremover er min blog AWARDFRI. 

Misforstå mig ikke, men jeg har det også sådan, 

at jeg hellere vil bruge min tid på at være kreativ - bl.a. til glæde for jer.

Opdatering: 

jeg har lavet et billede "Awardfri zone", som du er velkommen til at bruge, hvis du vil gøre det samme. Findes ude til højre.

Om strikning... og stress

Én af de bøger, som i lang tid har haft fast plads ved min seng, er: Lev livet langsomt af Carl Honoré (et tip fra en i blogland). Jeg læser et par sider en gang imellem.

Honoré gør op med det han kalder "fartkulturen" og de menneskelige omkostninger. Dét, der trigger ham og får ham til at skrive bogen, er en overskrift i en avis: "Godnathistorie på et minut" - som en hjælp til forældre med tidskrævende rollinger, har en række forfattere lavet en samling klassiske eventyr, som kan læses på 60 sek.! Ja, du læste rigtigt - 60 sek.!

I afsnittet om fritid, skriver han bl.a.:

…"mennesker vier en større del af deres fritid til langsomme, meditative hobbyer. Havedyrkning, læsning, maleri, kunsthåndværk - alle disse ting tilfredsstiller den voksende længsel efter en tid, hvor det at gøre én ting godt og virkelig glæde sig over det, var mere betydningsfuldt end at gøre alting hurtigere".

Og han fortsætter ved at komme ind på strikning:

…"For kvinder, der kæmpede for at komme frem på arbejdspladsen, var det at strikke noget, som beskæftigede Bedste i hendes gyngestol".

VARBEHAR??!!

Heldigvis fortsætter han:

..."men nu, hvor kønnene, er på mere lige fod, er de huslige sysler fra før i tiden ved at få et comeback".

PY HA, SÅ ER JEG IKKE DØMT TIL GYNGESTOLEN ENDNU:-)

Han skriver om alle mulige berømte mennesker, som dyrker strikningens kunst alle vegne, på kaffebarer, i undergrundsbanen - og de SKRIVER endda om det på blogge!!

JA, SELVFØLGELIG!

…"Vores kultur hungrer i dén grad efter mening i øjeblikket, efter ting, der forbinder os med verden og med andre mennesker, ting, som virkelig giver næring til sjælen. At strikke er én måde at give sig tid til at påskønne livet, finde denne mening og skabe disse forbindelser".

…"At strikke er fra naturens hånd langsomt. Man kan ikke trykke på en knap, søge på en skala eller tænde på en kontakt og få det til at gå hurtigere. Den virkelige glæde ved at strikke ligger i selve handlingen og ikke i at nå målstregen".

Her må jeg trække på smilebåndet - kan I se det for jer: vi trykker lige på kontakten - så fiser pindene der ud af og vi halser afsted for at følge med ;-)

"…pindenes rytmiske dans med alle dens gentagelser kan dæmpe puls og blodtryk ved at lulle den strikkende ind i en fredfyldt, næsten meditativ tilstand".

Ja, en ret, to vrang, en ret, to vrang, en ret, to vrang... du kommer HELT ind i sindet :-)

Man kan nå derud, hvor man som jeg - med glæde - trævler den næsten færdige Marimekko-a-like poncho op, fordi den ikke helt faldt ud som jeg havde forestillet mig. Jeg vil hellere bruge garnet fra BySlavi til én mere a la den, som jeg lige har strikket i Noro garn. 

Det gør ikke noget, at jeg nu skal gøre alle maskerne om. Ingen irritation eller ærgrelse - kun glæde over, at jeg nu har X antal masker til gode!!

…"Mange, der strikker, bruger deres hobby som modvægt mod det moderne livs stress og jag. De strikker før og efter møder, under konferencer, eller ved slutningen af en hård dag. Der er nogen der hævder, at den beroligende virkning fortsætter, efter at de har lagt strikketøjet fra sig, og at det hjælper dem til at holde hovedet koldt på en arbejdsplads i højt gear".

SÅ SANDT, SOM DET ER SAGT.

Nu har jeg det på skrift - en forklaring på, hvorfor det er så vigtigt for mig 

at strikke, når dagene kører lidt for stærkt. 

Strik er én af mine modvægte mod at ende med stress igen.

Mon ikke der er mange i blogland, som har det lige sådan?

PYT – stærkt personligt indlæg

Jeg har fået af vide, at jeg skal lære, at sige PYT.  Hmmm….
Say after me, please: p-y-t siger PYT. How hard can that be??

For mig er ordet PYT forbundet med vand. Sat sammen med ordet VAND får du ordet VANDPYT. Kan I huske hvilken glæde det var, som barn, at trampe rundt med gummistøvler i vandpytter, så det sprøjtede omkring jer? Af en eller anden grund var det bedst, hvis pytten var så dyb, at vandet akkurat nåede kanten af støvlen – og selvfølgelig fik jeg altid sok. Hvilken barnlig GLÆDE.

Og kan I huske de smukke changerende FARVER på vandoverfladen. Smukke violette, blå, grønne og turkise farver, som flød ind i hinanden og hele tiden forandredes? Hvilken fascination. At den naturlige forklaring hed benzin vidste jeg ikke – vandpytten var bare MAGISK.

Okay, kan jeg ikke snakke mig fra det? Nå, ordet PYT skal åbenbart, i denne sammenhæng, forstås på en anden måde . Jeg skal ikke bare SIGE det, men MENE det? 

Dét er sværere end som så! Især, når man som jeg, er opdraget med, at dét at blive holdt af/accepteret er lig med at præstere. Og der skulle ikke bare præsteres – intet var godt nok, førend det var perfekt. Det er således mange års mønstre og indgroede overbevisninger, jeg skal gøre op med, hvis jeg vil undgå IGEN at gå ned med stress.

Stress, hvad er nu dét for noget? For godt 3 år siden måtte jeg NED, at bide i græsset med stress og efterfølgende depression og lang sygemelding. Jeg sad praktisk taget i min sofa i 2 måneder og kunne intet andet foretage mig end at strikke.: 1 r, 1 vr…  Jeg fik god hjælp af en fantastisk psykolog - ting blev taget frem i lyset, vendt og drejet, bearbejdet og lagt på plads i rygsækken igen. Ting blev lavet om – indeni og udenom. Det lyder så enkelt, men det var hårdt arbejde! Jeg kom langsomt OP igen. Og jeg syntes det gik godt… hvorfor mon jeg så fik 172 p. – ja, faktisk røg jeg ovenud af den røde farezone - da jeg i går tog en stresstest på nettet??

Jeg vidste jo godt, at den er gal fat, men så slemt?? De kloge siger, at de stressramte ikke selv kan se det? I den sidste tid, har det været enormt vigtigt for mig, at komme rettidigt hjem fra arbejde… til mit strikketøj!! 1 r, 1 vr, 2, r, 2 vr, 2 dr. r sm… vupti: resultat! Ren strikketerapi. Så enkelt, så ukompliceret, intet andet at forholde sig til, ingen krav, intet ansvar at påtage sig, ingen beslutninger, der skal tages!! Aftensmad? Find selv ud af det! RO, tak.

Ovenstående viser hvor STOR KRAFT gamle mønstre har. Pludselig er jeg fanget igen i mit eget spind. SÅ nu skal jeg lige have kigget lidt i værktøjskassen igen, og så vil jeg begynde, at sige PYT. Det er ikke kunst, men det er godt nok!! Fik I den?

Måske kan jeg finde den barnlige glæde og fascination ved (vand)PYT frem igen og ligefrem få den linket til PYT?

Nogen erfaringer derude?