Da vi flyttede ind skulle tingene helst være lidt billige, så vi måtte finde på smarte og billige løsninger.
Jeg købte billige krus og malede dem med porcelænspenne, købt hos Panduro Hobby. De kan brændes i almindelig ovn.
Døren i badeværelset var ærlig talt lidt kedelig at se på, og der var huller i. Så jeg købte en rulle sort selvklæbende vinyl og Nûno hjalp mig - hun har bl.a. klippet gravhunden ud. Så kan døren altid blive renoveret senere hen.
Nu vi er ved badeværelset - det er jo ikke ret stort, så det er med at være kreativ. Jeg syede dette taske-ophæng til Saras hårting.
Og et andet ophæng, som hun har bag badeforhænget til alle flaskerne med shampoo, creme m.m.
Hun skulle selv hænge sin narhvalstand op og hvad er mere nærliggende end at gøre det med stropper i sælskind?!






