Viser opslag med etiketten spinding. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten spinding. Vis alle opslag

tirsdag den 11. juni 2013

90 gram færdig uld fra hund

Ta daa - så er der 90 gram færdigspundet hundeuld, vasket og klar til brug. 
Og nu har jeg lige fået en pose uld mere... 


Jeg tror jeg vil beholde lidt af garnet i den originale gråbrune og farve lidt af det med lanasyn.
Og så glæder jeg mig til at karte og spinde den hvide - den er så snehvid, at det er en fryd. 

mandag den 10. juni 2013

Fra hund til garn...

Min svigerindes søster Aviaja er i Nuuk for tiden og hun har sin hund Bailey med. 
Sådan en skal jo børstes ofte og Aviaja er så sød, at gemme ulden til mig.
Smukke Bailey på 1 år. 
Den fineste og blødeste hunde-underuld - som også lufter af hund ;-)
men det får en gang vask, når det er blevet til garn.
Aviaja har pillet ulden fra Baileys hvide krave fra.
Det er over 30 år siden jeg har kartet siden sidst, men efter lidt øvelse kom det hurtigt igen.
Nogen gange ta'r jeg mig til hovedet over alt det jeg gemmer. Men lige her var det jo godt nok,
at jeg kunne grave dem frem fra dybet af en kasse på loftet :-)
Min håndten lå knækket i kassen, men en gang superlim kan klare alt!! Så nu snurrer den igen...
At spinde lå også langt væk i hjernen, men når man har gjort det meget engang, glemmer man det ikke. Det er ligesom at cykle - det kommer hurtigt igen.

Jeg spinder ulden, så det bliver ligesom flamé garn, da jeg elsker den struktur. Nu er det spændende, hvad det kan blive til...