Usædvanligt varmt og længe lyst…

Det er usædvanligt varmt for årstiden lige nu - det smelter og tør, og vi har næsten ingen sne.

Det er SÅ SKØNT at komme hjem fra arbejde her ved 19-tiden og så skinner solen stadig, og det er lunt. Så er det med lige at nyde vejret og udsigten 10 min. nede foran huset.

Som I kan se på billedet herunder er der ikke megen sne. 

Havegærdet og mistbænken er halvt fremme.

Ronja er med ude at nyde det gode vejr – hun ææælsker at rulle sig i sneen. Hun er lige blevet opereret og har fået fjernet tre store fedtknuder på flanken. Forbindingen sidder i vejen, hvis hun skal gå, men er ikke nogen hindring for at rulle sig. 

Jeg har hæklet hende en lille vest som beskytter mod snavs og vand.

Faktisk gider hun ikke ind, og på ægte gravhundemanér sidder hun bare og kigger på én: "Far, du véd jo godt, at jeg ikke kommer, før du lokker med FISK" (hun får en stump tørfisk fra skuret). Og farmand ér vel godt opdraget, så han siger ordet FISK, og vupti, så kan det nok være hun kan komme.

I fuldt firspring op af bakken – så sidder forbindingen pudsigt nok ikke i vejen.

Alt tør, og grenene på buskene under tagrenden pakkes ind i is.

De gamle plantestængler fra sidste år pakkes også ind.

Vel inde, er det tid til Ronjas medicin, meeen… "du kan ikke se mig, hvis jeg gemmer mig her bag stolen, vel far??"

"Og nej mor, du skal ikke pille ved forbindingen, vel??"

…har set i kalenderen, at…

Jeg har set i kalenderen, at der findes noget der hedder "Forår". Er det dét her der menes?

Eller er dét der menes med, at bo på vandet?

Sådan så her ud for et par dage siden.

Den dejligste morgen i hundrede år, og hvad kommer så der??

Yaiks, her har vi den dejligste morgen i hundrede år, og hvad kommer så der??!

Jeg er forelsket…

… Ja, jeg er forelsket, og det er ikke i min mand, siger han. Hvem han er så? 

Joeee, han hedder Frode. Og han er på billederne her, hvor vi nyder en skøn solskins-eftermiddag den dag foråret faldt i Grønland. Vi har en lille terrasse ved vores indgang - den er guld værd, for her er læ for nordenvinden.

Og han er ruhåret miniature-gravhund i dværgstørrelse. Vi passede ham weekenden over. Han er SÅ LÆKKER. Vi har passet ham før, og da var han en lille bisse, men efter at han fik klippet de ædlere dele, er han det sødeste lille væsen.

Ronja-musen er ikke helt enig med mig. Hun indtager en lettere fornærmet, ignorerende holdning. 

Hun er dog ikke jaloux, som jeg ville have forventet.

Sådan lidt - "hvad f… laver sådan en lille møgunge her. Hvis jeg nu fryser ham ud, mon så ikke han forsvinder?" Han fik lov, at lægge sig op ad hende i solen, men nok kun fordi vi var der.

Vi fik nogle dejlige ture i sneen i søndags, den dag vi havde forår.

Frode.

Klaus og Frode på stranden

Det eneste Frode IKKE fik lov til af Ronja, det var at stjæle hendes legetøj! Så var hun der som en høg, og han fik lige fortalt, hvad hun mente om det!! 

Men når katten er ude, spiller musene på bordet :-)

Frode:"Ka' du slet ikke li' mig - bare lidt? Du lugter lidt dejligt."

Ronja: "Èt er, at du får lov, at ligge i min stol - dér går grænsen - noget andet er, hvis vi også skal snakke sammen!! Gider du godt holde dig til din egen halvdel?! Og lade mig være i fred!"

Frode:"Okay, hvis du skal være såden en sur mokke, så ka' det da oss' være ligemeget."

Ronja: "Mor, SKAL jeg finde mig i ham der? Ku' du ikk tage og sende ham hjem?"

Ørne-overvågning

Havørnen kommer jævnligt forbi vores hus. Her til morgen sad den nede ved vandet 

og overvågede edderfuglene der fouragerer - måske kunne den hapse én?! 

Kan du se ørnen?

Til dig, der kender min have og udsigt: bemærk, at stengærdet, landarten og træerne er næsten væk i sneen.

Her har den vendt sig og holder øje med mig, tror jeg.

Nogle vil nok grine af mig, men dem om det! 

Havørnen er min skytsengel, og jeg oplever ofte, at den viser sig, når jeg har brug for det.

Det er en stille og tyst morgen – verden er ikke i farver, men er nærmest sort-hvid.

En af naboerne på vejen har lagt et par moskusskind ud i sneen - det fik ravnene en fest ud af!

Ellers har vi det meget koldt for tiden. Lave temperaturer kombineret med blæst, gør at den relative temperatur nemt kommer ned på minus 35 - det er KOLDT skulle jeg hilse at sige, og jeg holder det næsten ikke ud. På indlandsisen er der neop målt temperaturer ned til minus 62 grader. Med kuldefaktor giver det minus 79 grader!!!! 

Det er dét der giver den lune luft i Danmark p.t.

Sørøg - læs tidligere indlæg om sørøg her

Vi har også masser af sne - sådan så det ud i weekenden. 

Husbond har fået tennisalbue af at skovle så meget, og min ryg kan ikke klare snerydning i større grad, så gad vide, hvordan vi kommer ud af huset, hvis det bliver ved? Og stakkels Ronja - hendes små poter har svært ved at klare kulden.

Smuk, smuk morgen…

Privilegie

Når nu jeg ikke kan få det grønt, nyder jeg dette fantastiske syn til min morgenkaffe i dag.

En ydmyg tak - det er et privilegie.

Arktiske appelsiner og sørøg

Jeg har lige "høstet" appelsiner her i min arktiske vindueskarm :-)

Godt nok kan de ikke spises, og de har siddet alt for længe på planten, men det er da appelsiner...

Det er mega koldt derude, og det er noget af en kontrast - appelsiner i vindueskarmen og sørøg ude i fjorden - jeg har tidligere skrevet om, og vist billeder af, sørøg.

Vinden er i nord, det fryser 15 grader og blæser omkring 10 meter pr. sekund, hvilket giver en følt temperatur på minus 27 grader!!

Når gravhunde-barnet er sygt - har hun spist glas?

Ronja har været syg nu i fjorten dage med blodigt opkast, og blod i afføringen - jeg mener virkelig frisk blod i rigelige mængder. Det har vekslet lidt. Og hun har sovet rigtig meget.

Det er skrækkeligt at have en syg hund (læs: sygt barn). Det er ikke så meget det, at have en syg hund, det er mere dét, at man ikke kan få hjælp, fordi vi ingen dyrlæge har. Det er skrækkeligt at skulle ud på tur, og man får helt ondt i maven over, hvad der nu kommer ud i den ene ende. Og så står man der med en lommelygte i mørket :-) Eller tager et billede. Ja, lidt morsomt ér det trods alt.

Vi er som sagt SÅ meget på den her i Nuuk eftersom vi ikke har nogen praktiserende dyrlæge. Jeg har været parat til at tage afsted til Danmark med hende. Men så er der noget andet fuldstændigt åndsvagt: for at hun må komme til DK skal hun være vaccineret mod rabies m.m. og det er hun også. Men da vi ikke har nogen dyrlæge, har kommunen ansat en veterinærsygeplejerske, som vaccinerer. Men hendes vaccinationer anerkendes ikke i forbindelse med rejser. jeg mener - det er nøjagtig det samme, der er i sprøjten!!! Haa jaa!!! Bureaukrati, formoder jeg!

Ronja putter sig i stolen ved vinduet. Hun kan godt høre blæstens susen og så kan man ligeså godt lægge sig og få en lur mere :-) 

Jeg har været i forbindelse med Københavns Dyrehospital som har døgnvagt. De mente hun måske havde mavesår og ordinerede mavesårsmedicin. Men hvor får man lige det?? I Danmark er det håndkøb. Var så i kontakt med en af de dyrlæger, som tidligere har været her. Hun skrev en recept til vores apotek på hospitalet. Og så kunne jeg få en HEL pakke til 521,- De ville/måtte ikke dele den op. Nûno var sød, at gå på apoteket og købe 14 tabletter til mig til 35 kr!! De kom op luftpost. Men det hjalp ikke - det udviklede sig bare, så der nu også kom blod i den anden ende. Og skånekost, som hun var på fra starten, hjalp heller ikke. 

Heldigvis har vi en forening, der arbejder på, at få en dyrlægeordning op at stå. Tom fra foreningen har været rigtig sød, at snakke med og han har sat mig i forbindelse med Selvstyrets administrative dyrlæger, som så undersøgte Ronja i onsdags. De to dyrlæger praktiserer ikke, men træder til i akutte tilfælde, af ren velvilje. Selve klinikken fra dengang vi havde en dyrlæge står her endnu i regi af Dyrenes Venner.

Hunden havde 39,6 i feber, og forløbet tyder på, at hun har en tarmbetændelse, sandsynligvis som følge af at have spist et eller andet fremmedlegeme. Og min skrækkeligste tanke: Glas-stumper?? Hun elsker nemlig at tage en af de små sten vi sommetider slæber ind i skosålerne, lægge sig op i kurven og gnaske på den. Og døren til mit glasværksted står jo åben, når jeg er hjemme. Oh ve, oh skræk! Jeg har givet hende asparges, som hun heldigvis æder. Trådene i asparges skulle kunne vikle sig om evt. fremmedlegemer og hjælpe dem ud.

Any way - hun fik en sprøjte med antibiotika, og tabletter til 7 dage. Og sidst på dagen i går havde jeg en NY hund!! Hun var SÅ glad, frisk springende og legesyg. Hold da op en forvandling. Jeg havde faktisk ikke rigtig "set", at hun ikke var livlig som hun plejer, men nu var forskellen tydelig. Og da hun så præsterede en gang afføring, der så rimelig normal ud, med kun en anelse lettere blodigt slim, ja, så var dagen reddet!! Og hun har ikke kastet op. Nu må det gå fremad... det er jeg overbevist om!

Så nu kan støvsugeren ikke komme frem tit nok. Der er sat en nøgle i døren til værkstedet, så jeg kan låse, når jeg går hjemmefra. Der skal ikke tages chancer!! Og jeg er SÅ taknemmelig for at have fået hjælp!

Lyset fra himmel og hav

De sidste to dage har vi haft STORM - vind op til 39,8 m/s!! Men i dag klarede det op, solen tittede frem, vinden lagde sig og luften var mild.

Jeg sidder tit ved vinduet og nyder udsigten - sjovt så forskelligt solnedgangen og snebyger kan se ud med forskellige indstillinger på kameraet. Men lyset skiftede nærmest lige så meget som på billederne. Forunderligt!

Kort og godt: FORÅR! (så længe det varer :)

En dejlig, dejlig søndag!! Sol og lun brise, Klaus tog havemøblerne frem, terrassen blev indviet ved at familie og nogle af vennerne kom til champagne i solen (godt nok pakket ind i tæpper, men vi kunne sidde ude!), min udstilling på Restaurant Nipisa blev hængt op med disse ting, og jeg fik lidt tid i solen med mit strikketøj.

Som I kan se er der ikke meget sne tilbage. Meeen det kan nå at komme, så det er bare med at nyde det mens vi kan.

Som I kan se har nabo og svoger Mads noget mere sne - og skovlen er fundet frem.
Nabobænkene skal dog ikke graves fri i år.

Græsset er rullet ud - det er grønt hele året! :-)

Ronja har indtaget sin udkigspost.

Buskene står klar med knopper g en enkelt isskosse holder standhaftigt ved.

Mit bord, som jeg lavede af en smadret krukke sidste år, har overlevet vinteren pakket ind i en pressenning.