Sommeren med hjem i kufferten

Jeg tager lige min blog tilbage, Sara ;-)

Efter en ufrivillig ekstra "sommerferie" på husbåden i Danmark, er det skønt, at komme hjem til vores "rigtige" hjem igen, især når vi møder dette syn...

Også her er det blevet sommer og grønt på kort tid 

Vi havde sommeren med hjem i kufferten :-)

Ronja-musen i det grønne

De smukke sibiriske valmuer

Alberth i haven - bemærk mælkebøtterne - her er de prydplanter

Turen ned til Kangerlussuaq med Airbussen bød bl.a. på dette fantastiske syn - turkisblå smeltevandssøer på indlandsisen (mobilfoto)

Vi gik en lille tur og fik strakt ryg og ben ud - og som altid er det så smukt, så smukt at komme hjem (mobilfoto)

Niviarsiaq med elven i baggrunden (mobilfoto)

Kangerlussuaq Stadion :-) Nogen har været opfindsomme og lavet en fodboldbane af paller (mobilfoto)

Nu ligger jeg på sofaen og hviler min ryg. Det var en hård tur hjem for ryggen. I min naivitet havde jeg forestillet mig at jeg skulle i værkstedet og starte glasproduktionen op eftersom der nærmest er udsolgt. MEN det kan jeg godt mærke, at jeg ikke skal i dag. 

Som fysioterapeuten på hospitalet sagde: du kan vælge, at spille den første kamp, men så kan du ikke spille de næste fem, eller du kan vælge at springe første kamp over og så kan du spille de næste fem. Valget er dit. Tja, valget er jo ikke så svært. Ryggen skal holde mange år endnu.

Da vi stod i lufthavnen i Kastrup og havde tjekket ind, opdagede Klaus, at han havde glemt mobilen på køkkenbordet på Ragna. KRISE! 

En taxa tilbage for at hente den, kunne ligesom ikke komme på tale (læs: prisen!). Altså måtte han tage afsted hjem til Grønland uden. Ju hu, tænke jeg, så kan jeg måske få hans opmærksomhed på turen. Lige indtil han tog Ipad'en frem... Nå, men det gik nu udmærket, og han nød faktisk, ikke at have telefon. NU har svigersønnen været en tur omkring posthuset, så han ikke skal have abstinenser alt for længe :-)

Fra palle til reol

Nu hvor jeg er begyndt at lave glas, får jeg hurtigt samlet flere materialer og de skal jo have en plads. Jeg manglede en reol lige ved mit skærebord, så jeg ikke skal rende rundt og finde tingene frem fra skuffer og skabe.

Jeg elsker genbrug og at tingene har sjæl, så den ene af de to blå/turkise paller jeg havde stående nedenunder terrassen (de skulle være blevet til havemøbler, men det har jeg ikke nået, så de stod der endnu), blev inddraget.

Der gik ikke langt fra tanke til handling - frem med et stort, stort koben og en kæmpe hammer og så ellers i gang med at splitte den ad. Det er altså ikke for småbørn, skulle jeg hilse at sige. Der er brugt 10 cm lange søm med riller. Men skilt ad blev den, savet lidt i og samlet igen med skruer.

Her er den skruet sammen

Her har den fået noget "bejdse" i form af meget tynd akrylmaling, så man kan se træet igennem

Og her er den på et dårligt mobilbillede - hænger lige ved mit bord - og den er allerede for lille ;-)

Og så skal I da lige se hvordan himlen ser ud lige for tiden...