Der bliver stille og roligt mindre af mig dag for dag :-) Som jeg tidligere har skrevet undlader jeg pasta, ris, kartofler og andre simple kulhydrater fx. sukker. Jeg spiser groft, fedt og proteinrigt. Lige nu står vægten lidt stille, men ellers er der blevet 3,5-4 kg mindre af mig siden nytår. OG jeg er begyndt at svømme igen, så jeg klapper lige mig selv på skulderen ;-) Jeg er IKKE sportsmenneske og IKKE bevægelsesbegavet. Jeg HADER at svede, så jeg nyder i dén grad, at svømme - her sveder man nemlig ikke ;-) Og så giver det rigtig god motion, da vand øger modstanden og leddene skånes.
Jeg eeelsker brød, og alt det hvide mel duer jo ikke, så jeg bager mit eget. Disse boller smager rigtig dejligt med bløde oste eller smurt med smøreost og et par skiver hamburgerryg.
NEMME BOLLER UDEN MEL
100 g solsikkekerner
50 gram sesamfrø
50 gram mandler
males til mel i foodprocesser eller blender og
tilsættes
100 gram hørfrø
100 gram græskarkerner
4 spsk HUSK
2 tsk bagepulver
1-2 tsk salt
3 sammenpiskede æg
1 slat olie
ca. 1 dl fløde (alternativt revet ost)
Blandes godt og sættes på bageplade med en våd ske. Bages 30-35 min. ved 160 grader.
Se også de andre opskrifter jeg bragte og henviste til i mit indlæg 10. januar.
Viser opslag med etiketten bagning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bagning. Vis alle opslag
søndag den 27. januar 2013
torsdag den 10. januar 2013
Føler du dig også sådan?
Føler du også, at din kropsform efterhånden har antaget denne karakter...
...denne...
...eller denne...
... efter nogle år, hvor du ikke har tænkt over, hvad du puttede i munden?
Og vil du hellere hen i nærheden af dette slanke udtryk?
Ja, så har du det som jeg. Da jeg kom der til, at den nytårskjole, som jeg havde tænkt mig at skulle have på, fik mig til at ligne en godt og uheldigt stoppet sæk kartofler, ja, SÅ kunne det være nok!
Siden 2. januar har jeg således tabt godt 2,5 kg, svarende til godt en pakke smør om dagen. Tænkt dig, hvis du tog 10 pakker smør, skar det ud i ganske tynde skiver og polstrede din krop med det. uh ha...
Jeg mangler 18 pakker "smør" før mit mål er nået, men det når jeg også. Når jeg har sat mig noget for, så gennemfører jeg. Måden jeg gør det på, er bare at undgå alt med mel fx. pasta og brød (som jeg ellers elsker), ris, og alt med sukker. Og så ellers spise godt med proteiner og faktisk også fedt, altså æg, kød, grøntsager og mælkeprodukter fx. ost og fløde.
Jeg elsker som sagt brød, og det kan jeg ikke undvære, så jeg har bagt stenalderbrød, boller efter denne opskrift og denne.
Ligeledes har jeg bagt muffins, så jeg også får følelsen af, at få noget sødt.

60 g mandler + 40 g kokos +
1 dl solsikkekerner blendes.
Blandes med 2 spsk kakao + 3 spsk mandelmel + 2 spsk HUSK + 1 tsk bagepulver og lidt salt
3 æg pisket let og luftigt med
3 spsk sukrin
Heri kommes 3 spsk olie og
2 mosede bananer og de tørre ingredienser vendes i.
Kommes i muffinsforme og bages ved 175 grader i ca. 20 minutter.
onsdag den 16. februar 2011
DAGEN ER MIN
- tænk, at have fri
når andre er på arbejde
kan gøre lige hvad jeg vil
når jeg vil
og hvis jeg vil
Dej fra køleskab til ovn
knasende, sprøde og lækkert smagende boller venter
duften af kaffe spreder sig
landet ligger kold af is og frost derude
gravhunden holder fødderne varme
Spændende og fascinerende rundtur i blogland
rejser på tværs af grænser
på tværs af holdninger og meninger
griner, føler og
inspireres...
... så nu vil jeg filte en skål
nå nej, jeg skulle jo male
NEJ, hør - STOP - hvem siger det?
DAGEN ER MIN
Stellas dej - med mine variationer:
Det er så nemt - man tager, hvad man har :-)
8 dl koldt/lunkent vand
1/2 pk gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker ell. honning
200 g hørfrø, græskarkerner, solsikkefrø eller lignende
200 g havregryn, müsli eller speltkerner (müsli med rosiner og nødder - uhmmmm)
200 g grahamsmel, sigtemel, eller fuldkornshvedemel og måske lidt rugmel blandet i
- måske lidt af hvert?
300 - 350 g hvedemel
Røres sammen, så det ligner lidt tynd havregrød. Overnatter i køleskab.
Sættes på bageplade med ske - som frikadeller - næste morgen.
Drys med et eller andet - sesamfrø, græskarkerner eller hvad du synes.
Ca. 20 min v. 225 grader.
Abonner på:
Opslag (Atom)