lørdag den 28. august 2010

Frihækling - jubiii

Inspireret af LisBethLys, som er i gang med et fantastisk tæppe i frihækling er jeg gået i gang med alle resterne af bomuldsgarn - det er bare SÅ fint at sidde med - at lade tankerne flyde og fantasien råde...

Og så mangler man jo lige pludseligt lidt mere turkis, så må det lige anskaffes. Så er der flere rester, som skal bruges, hvilket foranlediger, at en ánden farve mangler, og så må man jo købe endnu et nøgle, osv... :-) Kender I det?

Det lykkedes mig at finde en af de bøger, som LisBethLys anbefaler på hendes blog, på nettet hos Fyns Antikvariat. Det er Lis Paludans bog "Frihækling" - den glæder jeg mig til at modtage. Lige nu bruger jeg bare fantasien...

I dag går turen til København - der er hele 5 1/2 time i fly at fordrive, så håndbagagen indeholder garn og hæklenål.

Vi skal ned at tage imod husbåden Ragna, som gerne skulle være kommet tilbage fra 6 ugers værftsophold. Hun har fået skiftet 14 m2 stål i bunden, er aquablastet (sandblæst) og malet samt har fået skiftet kloakføring.

Jeg lægger lidt billeder ind senere. Den ældste datter Sara og hendes kæreste Klaus flytter ind og skal bo der det næste års tid, foreløbig.



fredag den 27. august 2010

Telefonbog forvandlet til taske/pung

På mit arbejde er det min afdeling, der bl.a. er ansvarlig for produktion og udgivelse af den landsdækkende telefonbog for Grønland. Jeg har længe tænkt på, at det kunne være sjovt at prøve at lave en flettet taske/pung af De Hvide Sider...

Bemærk, hvordan man kan identificere bynavne m.m. Hver papirlap måler ca. 7 x 15 cm og er beklædt med selvklæbende, klart bogbind inden de foldes og flettes. Der er 4 rækker og der er syet en sort lynlås i.

Jeg har faktisk tænkt mig, at det skal være min pung til de daglige fornødenheder så som penge, kort, tyggegummi, mobil, visitkort og hvad man nu ellers render rundt med. Dvs. jeg bliver nødt til at sætte et tyndt foer i med en lynlås, så jeg kan få et møntrum. Det må jeg finde ud af...




torsdag den 26. august 2010

IPod etui

Har helt glemt at vise dette lille eksperiment - dominostrik, som blev til et filtet IPod etui.

Firkanter i LIMA (uld fra Peru) på pinde nr. 6 over 15 m. 3 firkanter  i hver række. 4 1/2 række og en kant.
En tur i vaskemaskinen sammen med 2 par kondisko, og det er færdigt.




onsdag den 25. august 2010

Mere fantastisk natur

I weekenden havde vi endnu et par af disse her fantastiske sommerdage, som vejrguderne har beriget os med de sidste år. Simpelthen helt fantastisk - varmt og solrigt, som sjældent set før - og ikke at forglemme: ingen af de her små, stikkende bæster, som vi ellers er belastet med.

Vores yngste datter Nûno og Jason er jo hjemme i Grønland på ferie og har deres lille gravhundeblanding Kikki med. Jasons forældre har hytte langt inde i fjorden, så dér holdt vi weekend.
Det er dejligt at få mulighed for den slags ture med Nûno også. her ses et andet hus/hytte, hvor de unge mennesker overnattede. Klaus og jeg sover som regel i båden.

Udsigten tidligt om morgenen og Ronja, som er meget opmærksom på sin herre - måske er det fordi han har gang i en ostemad?!


Vi brugte noget af lørdagen på at gå en tur op i baglandet for at se om vi skulle falde over et rensdyr. Her ses Nûno med riffelen. Husene/hytterne ligger på rad og række nede ved fjorden.


Vi måtte have et far-datter billede. Det er isfjorden I ser i baggrunden - her sender indlandsisen is ud i fjorden.


Nûno spejder efter dyr. Der var absolut intet liv.


Kikki fandt en gren, som var sjov at muntre sig med. Sikke et fantastisk tandsæt.


Turen op i fjeldet var noget af en stroppetur - op, op, op og det var varmt. Så, da vi kom ned igen fandt Nûno og jeg en hulning i elven, hvor Jasons forældre plejer at bade. Det var koldt!! Men utroligt skønt bagefter.


Et godt glas rødvin og en dejlig plads i eftermiddagssolen med hækletøj - det er topmålet af hygge.


Nûno og Jasons hvalp Kikki, forældrenes hund Kaj og vores gravhund Ronja i gummibåden. Den er de helt fortrolig med.


Om søndagen gik vi over sletten til isfjorden, hvor indlandsisen kommer ud. Der ses fantastiske farver og former. Jeg faldt for dette hul i en grim sort klods is.


Kikki og Kaj fjoldede rundt.


Nûno og Jason og isfjeld.


Vi skulle selvfølgelig også foreviges.


På vej over sletten er der ind imellem krat, og det kan være svært fremkommeligt, når man er en lille hund med korte ben og så bliver man træt. Så er det jo godt, at ens mennesker er parat til at bære én.

På vej hjem i båden søndag eftermiddag var der udsolgt, og så er det jo skønt, at kunne ligge i én pærevælling.


mandag den 23. august 2010

fredag den 20. august 2010

DIY - hæklede blomster til håret eller pynt

I får her opskriften på de hæklede blomster til håret eller til pynt på diverse ting.

Jeg bruger bomuldsgarn nr. 8 og hæklenål nr. 2,5. Nr. 3 kan også bruges, så får du bare en større, og løsere blomst.



Min vejledning forudsætter, at du kan følgende grundmasker:
luftmasker (lf), kædemasker (km), fastmasker (fm), halve stangmasker (hstm), stangmasker (stm) og nogle stangmasker, som jeg faktisk ikke ved hvad hedder, men i stedet for at slå garnet om nålen en gang, som ved stangmasker, gør jeg det to gange, og trækker også garnet igennem ad to omgange. Det resulterer i en "høj" stangmaske.

Det er typen af maske, som er med til at bestemme blomsterbladenes form - fastmasker er lave, halve stangmasker er lidt højere osv.

Farve 1.
1. omg.: slå 3 luftmasker op. Saml dem til en ring med en km i 1. maske.
2. omg.: 1 lm, 8 fastmasker i ringen (hækl evt. samtidig over garnenden) og slut med 1 km i 1. fm.
3. omg.: 1 lf, 2 fm i 1. maske, 3 fm, 2 fm i 5 maske, 3 fm. = 10 m på omgangen. Slut med 1 km i 1. m. 

Du har nu midten af blomsten.

4. omg.: Hækl buer: *3 lm, spring 1 m over, 1 km i næste maske*. Gentag * til * til du har 5 buer.
5. omg.: Hækl om hver bue 1 fm, 4 hstm, 1 fm. Afslut med 1 km i 1.m.

Nu har du første række blomsterblade.

Farve 2.
6. omg.: 4 lm, 1 fm om fm mellem de to blomsterblade i 1. række (bøj bladene ind mod dig selv, før lm om på bagsiden af blomsten og hækl 1 fm om den lille "stamme", der er mellem de to blade helt inde ved midten ). Gentag (4 lm og 1 fm) til du har 5 buer (som i omg. 4).
7. omg. Hækl om hver bue 1 fm, 2 hstm, 2 stm, 2 hstm, 1 fm. Afslut med 1 km i 1. maske.

Nu har du næste række blomsterblade.

Farve 3.
8. omg.: 5 lm, 1 fm og nøjagtig samme som omg. 6 indtil du har 5 buer.
9. omg.: Hækl om hver bue 1 fm, 2 hstm, 2 stm, 1-2 høje stangmasker, 2 stm, 2 hstm, 1 fm. Afslut med 1 km i 1. maske.

Nu har du næste og sidste række blomsterblade.

Dog kan du gøre blomsten større ved at fortsætte efter samme princip med flere rækker.

På 5., 7. og 9. omgang hækler jeg også over garnenderne sammen med buen, hvilket betyder, at jeg bare kan klippe alle garnender af. Ellers skal de hæftes.

Når du først er fortrolig med opskriften kan du nemt variere blomsten ved at ændre på antallet og typen af masker i de enkelte omgange.

Jeg syer en passende knap på i midten og hæfter en hårnål/ hårspænde på bagsiden (helst 2 steder, så nålen ikke flytter sig). Prøv også at sy en tyk hårelastik bagpå. Og sæt evt. flere blomster sammen. Mulighederne er mange...

Jeg har også hæklet blomster i uldgarn, som kan filte, og så en tur i vaskemaskinen. Det giver fine filtblomster.

Håber det er forståeligt, ellers må I skrive til mig. 

torsdag den 19. august 2010

Islandsk lakse eventyr

Klaus, min mand, var i sidste uge på Island til et meget, meget vigtigt møde!! Det var sørme heldigt, at han ikke behøvede at tage hjem med det samme, men kunne tage imod en invitation til at komme ud og fange laks med flue :-) Og det gjorde han så 12 timer om dagen i 3 dage...

Det er ret morsomt at høre om det - der er ikke grænser for hvor seriøst disse lystfiskeri tager sådan en fisketur - I vil nok kunne fornemme min ignorance og mangel på forståelse imellem linierne...

De fiskede i elven Grimsá og boede i en lodge, hvor kokken hver aften stod klar med gourmet middag.
Hver morgen kl. 7 blev de kørt afsted til den strækning af elven, hvor de skulle fiske den dag. De var sammen to og to og måtte kun være i elven én ad gangen. De andre fiskere var utroligt seriøse og havde bl.a. veste med al verdens udstyr. Små negleklipper-lignende tingester til at klippe snøren med, specielle "tænger" til at tage krogen ud af munden på fisken med og en samling fluer, som kunne gøre selv den største entuiast misundelig. Og det var skam ikke lige meget, hvilken flue der blev brugt, næ, næ... Red Francis var vist den bedste... men så skulle der også være rygvind :-)

De måtte "kun" fiske mellem kl. 7 og 13 og igen fra kl. 16-22. Alle fisk under 40 cm (tror jeg det var) skulle ud igen - en "release"- det er jo forståeligt nok. Men at laksen også skulle ud igen, hvis den var over 80 cm, det er straks sværere at forstå. Det må jo have noget med beskyttelse af bestanden at gøre. Det gik islændingene i alle fald meget op i, og det er ganske udmærket. Det er også en betragtelig indtægtskilde for dem, for det er hammer-dyrt at komme med på disse ture.

Èn af fyrene fangede en sådan krabat på over 80 cm, så den måtte jo ud igen. Men den havde mistet pusten pga. den seje modstand den havde ydet under indhalingen, så fyren gav den "kunstigt åndedræt", som Klaus kalder det. Manden stod og holdt om fisken, aede den og tjekkede dens vejrtrækning i en halv time, inden han måtte give op og hive fisken på land... det er åbenbart spillets regler.

Klaus kæmpede selvfølgelig nogle "drabelige kampe" med laksene, hvilket resulterede i to landinger - og to mistede. Da han - helt høj - ringede hjem og fortalte om den første fangst, kunne jeg kun sige, at det var da "fantastisk" i betragtning af, at vi plejer at fange 37 laks på én gang i ét garn - hvor svært kan det være ;-) Klaus turde nok ikke engang nævne ordet "garn" overfor sådan en flok...

Det er ikke populær tale - og det er vel her forskellen er: Klaus er sports- og konkurrence menneske, og havde en fantastisk og pragtfuld tur, hvilket er ham vel undt, misforstå mig ikke. Jeg er ikke sportsmenneske og fatter simpelthen ikke fiskesporten. Jeg fanger fisk for at få mad, sådan er dét.

Det mest morsomme han fortæller, er da han skulle fotograferes med en af hans fangster. IKKE noget med bare at stille sig op med fisken hængende fra den ene hånd. Næ, næ. Han blev nøje instrueret - helt ned på knæ ude i elven og fisken liggende i strakte arme foran sig, således at fisken kunne tage sig bedst muligt ud!! Ja, ja, det er skam seriøst... og se, hvor glad han ser ud.


Vennen Finnur og Klaus i elven - et par seje fyre - de ser dog en anelse måbende ud.


De dér waders... hmmm...


Og så noget HELT andet:

Nogen af jer læsere har spurgt om jeg vil dele min opskrift på de hæklede blomster fra forrige indlæg. Det vil jeg gerne, blot har jeg ikke rigtig nogen opskrift og er heller ikke opskrift-skriver. Men jeg prøver alligevel, så kan I jo se om I kan bruge det.
Den får I i morgen.

tirsdag den 17. august 2010

Ranglet fyr

Gårsdagens ventetid på sygehuset og jeg-sidder-oppe-med-benet-eftermiddag gik med denne lille ranglede fyr. En rangle, som skal gives som gave... Indeni abens hovede ligger en lille plastikbeholder med træperler i. Den er stoppet med pudefyld.

Og flere af de hårspænder jeg efterhånden har lavet 2 dusin af - i alskens farver - til pigernes hår. Dejligt afslappende hækleri, som er nemt at have med i tasken. Altsammen i bomuldsgarn og på hæklenål nr. 2,5.



mandag den 16. august 2010

En farlig brandert??

I dag mandag, hvor tågen i øvrigt ligger tæt og fed over byen, med solen lige ovenover



var jeg en tur omkring sygehuset til en dagsindlæggelse. Jeg skulle have fjernet en lille man-ved-ikke-hvad-det-er-knude på min læg, og da de ikke turde fjerne den ambulant, måtte jeg hele møllen igennem med indlæggelse. Heldigvis blev jeg kun lokalbedøvet (av, for ....). Nu sidder jeg hjemme med benet oppe og kan/skal slappe af resten af dagen.



På toilettet på sygehuset så jeg et lamineret A4 skilt på spejlet, med følgende tekst:

"ADVARSEL !!!
Indtagelse af hånddesinfektionsmiddel kan forårsage ætsninger i spiserøret 
og skader på leveren.

Tyveri af Sundhedsvæsenets ejendom er strafbart 
og vil medføre politianmeldelse"

...jeg var målløs!!

Hvem i al verdens riger og lande vil dog stjæle hånddesinfektionsmiddel, som iøvrigt sidder fastmonteret på væggen?? For slet ikke at tale om hvem, der ville indtage det?? Ved nærmere eftersyn viste samme desinfektionsmiddel sig at indeholde 85 % klorhexidinsprit. Sprit... ja, men alligevel??

Men man sætter vel ikke sådan et skilt på spejlet, hvis ikke det er forekommet eller kan forekomme.

Ja, jeg er stadig målløs!


fredag den 13. august 2010

Find dit rette mål

Så du røgen? Så forsvandt der lige en uge mere... pu ha, det går altså stærkt. Og jeg synes ikke, at jeg når så meget her på bloggen.

Nå, men lidt er det da blevet til. Bl.a. denne vejledning til at finde det rette mål, når du laver en ring i Silver Art Clay. Jeg har fundet den i en amerikansk bog. I får her min version af vejledningen.

Silver art Clay krymper 9-10 % i følge producenten. I en anden amerikansk bog står der, at jo mere volumen du arbejder med, jo mere krymper det. Hvis du fx. har en ring, som er smallere inden i hånden end ovenpå, vil den vide side krympe mere end den smalle side.


1. lav en ringmåler
Lav en ringmåler. Brug tykt papir eller tyndt karton. (Jeg bruger disse her kulørte faneblade, man kan købe til ringbind, de er lavet af en form for plastik). Tegn en ring ca. 1 cm i diameter. Lav en lille ridse 5 mm bred gennem midtpunktet og tilsæt et "ben" 8-9 cm langt og 4-5 mm bredt (beklager at billedet ikke er skarpt)



2. mål din finger
Find det tykkeste sted på dén finger du ønsker at lave ring til. Sæt ringmåleren på ved at sætte den lange ende gennem ridsen i cirkelen (som en elektrikerstrip)  og stram den så den sidder tæt, men ikke stramt. Bøj enden på ringmåleren tilbage for at markere dit mål på måleren. Fjern måleren fra fingeren og mål længden i millimeter fra dér, hvor du har lavet ombukket og til den lille ridse i midten af cirkelen. Dette skal være den endelige omkreds efter brænding.


3. lav en form til ringen
Silver Art Clay kryber 8-10 % og for at tage højde for dette, når du laver din ring, skal du dividere dit ringmål, som du fandt under pkt. 2 med 90-92 %. Jeg bruger 91, svarende til et krymp på 9 %.
(65 divideret med 91 ganget med 100 = 71,5).
Hvis du fx. ønsker en ring med 65 mm omkreds, skal du forme en ring i Silver Art Clay, som måler 71,5 mm i omkreds før den brændes.
Når ringen er brændt vil den skrumpe til 91 % af sin ubrændte størrelse (71,5 gange 91 % = 65 mm).
Når du har fundet den størrelse du skal bruge, sætter du din ringmåler til dette mål.
Rul et stykke let karton, placér det indeni ringmåleren og lad det rulle sig ud, så det passer i ringmåleren. Tape det til, så det holder sit mål.


4. lav ring af Silver Art Clay
Rul, lav evt. tekstur og skær ler til den ønskede vidde og længde, som du fandt i pkt. 3. Rul leret om ringformen og læg lerstykkets ender over hinanden, der hvor de mødes. Skær et skråt snit gennem begge lag og pensel samlingen med pasta. Lad det tørre på formen. Og gå videre med at slibe, sætte udsmykning på eller hvad du nu ønsker...

TIPS og TRICKS:
Man kan smøre ringformen med lidt madolie inden, så leret slipper nemmere, når det er tørt. Det er i det hele taget en god ide, at smøre fingrene med madolie (brug evt. dén på spray), inden man arbejder med leret, da det så ikke hænger i fingrene. Jeg har prøvet både med og uden olie, og jeg véd ikke hvor meget ler, der "forsvandt" ind i mine fingre, og som ikke var til at få af igen.


Arbejd på bagepapir - eller gør som jeg - tegn et stykke A3 papir op med tern (eller klister mønsterpapir til syning på) og laminér det. Nu har du et rigtig fint arbejdsunderlag med mål, og som slipper leret.
Skulle noget af leret tørre ind på pladen, kan det nemt løsnes ved at "knække" pladen, og det tørre ler gemmes i en lille lufttæt beholder, tilsættes vand og slemmes op. Nu har du pasta, hvis du ikke tilsætter så meget vand. Tilsætter du mere vand får du "slik", som kan bruges til at glatte ud med eller samle tørre ting med, hvis de går i stykker inden brænding.


Brug bagsiden af en (stål-)teske som hærdning i stedet for polerestål.


Og så lige en lille tabel











Indvendig diameter i mm
Ringstørrelse (omkreds)
14,9 - 15,2
47
15,3 - 15,4
48
15,6 - 15,8
49
15,9 -16,1
50
16,2 - 16,4
51
16,5 - 16,8
52
16,9 - 17,1
53
17,2 - 17,4
54
17,5 - 17,7
55
17,8 - 18
56
18,1 - 18,4
57
18,5 - 18,7
58
18,8 - 19
59
19,1 - 19,3
60
19,4 - 19,6
61
19,7 - 19,9
62
20 - 20,3
 63
20,4 - 20,6
64
20,7 - 20,9
65
21 - 21,3
66
21,4 - 21,5
67
21,6 - 21,9
68
22 - 22,2
69

mandag den 9. august 2010

Er der noget smukkere?

Hvis I ikke gider billedtunge indlæg - heller ikke selvom billederne er taget på en pragtfuld dag i en fantastisk natur, ja, så skal I bare skippe dette indlæg :-)

Weekenden bød på et vejr, som sjældent er set magen til (dog får vi flere og flere af disse dage) blå, blå himmel og en sol, som kunne varme selv en sten op til smeltepunktet. Vi tog afsted fredag aften sammen med datter og svigersøn samt "de andre" (vi er to vennepar, som altid hænger sammen og hvis folk møder os alene hver især, spørger de: "hvad med de andre?"). Svigersønnen blev 25 år om lørdagen, så hvad var mere passende end at få gaver og morgenmad med champagne på terrassen ved hytten??
(Bemærk Niels Helledie kunstværket på væggen. Det er oprindeligt lavet specielt til Klaus far, som engang var ejendomsmægler og genbo til Helledie i Gl. Skagen).



Vi spiser af kongeligt porcelæn i hytten :-) Det er tallerkener fra KGHs tid - Den Kongelige Grønlandske Handel, så de er gamle og simpelthen ikke til at slå i stykker og altså med 3 blå bølger :-)



Bådene for svaj tidlig morgen.


Videre til Sulugssugutip Kangerdlua - en lille fantastisk fjord i fjorden. Lisbeth og Bjarne i deres båd.


På vejen mødte vi dette - for vores forhold - store isfjeld. Normalt er det skosser vi møder, men dette må fortjene betegnelsen isfjeld. Stort og smukt var det i alle fald. Og når man så tænker på, at kun 1/10 rager op over vandet, så siger det lidt om størrelsen... Vi var hele tiden opmærksom på dens bevægelser og lyde, for hvis en del af det falder af, så vender det og det skaber altså lidt bølger.


Bådene for svaj i Sulugssugutip.


På vej op... det ser ikke ud af noget, men jeg SIGER jer, det var hårdt, at komme op. Opad, opad og opad uden jævne stykker land og så i dybt og blødt krat (masser af blåbær).
Christ, jeg troede jeg sku' dø og jeg måtte ha' lidt hjælp: mit snørebånd gik op og jeg orkede ikke engang at bukke mig ned og snøre det!! I hvor god form er man så?



Også Ronja med sine små korte ben måtte have lidt hjælp, så hun kom en tur i rygsækken, ellers ville hun ikke holde turen ud.


Et kig bagud - ja, hvad skal jeg sige... billedet siger alt! Bemærk, hvor små Klaus og Sara er.
(Allerede på dette tidspunkt svedte vi tran - jeg tror der var 25 grader og måske var det årsagen til at der ingen myg var!? Der var også vindstille, så turen ville have været ulidelig, ja, for mig u-lade-sig-gørlig, hvis der havde været myg og fluer. Så ville der have været en summende, sort sky rundt om os).




Vi måtte have lidt pauser undervejs - af med klunset og lidt vand og kiks indenbord. Sara er ved at omdanne min vindjakke til en smart kort nederdel, så hun kunne få cowboybukserne af.



Vel oppe ca. 500 m over havet (hvordan kom jeg lige dér op?? Ja, det spurgte jeg mig selv om mange gange på vej ned). Det var mindst lige så hårdt at gå ned, fordi det gik ret stejlt nedad HELE tiden og så i det dybe, bløde mos og lyng. (Det gør altså nas i lårmusklerne, når du skal holde hele din vægt igen mod tyngden, og knæene var ømme... piv, piv, ja, 17 er vi ikke længere).


Vi tog et godt hvil deroppe og nød den utroligt smukke udsigt over dalen mod syd. På vej op stødte vi på en hare, som Klaus fotograferede først - den sad måske 10 m væk og mimrede og havde garanteret ikke set mennesker før. Dernæst fik den sin første lektion i hvad mennesker er for onde skabninger, da Klaus fik riflen frem og prøvede at nedlægge den. Den må jages fra 1. august, men den var altså en tak for hurtig og Klaus var nok ikke helt fortrolig med min riffel. Klaus'erne fik ellers øje på den igen heroppe, men nu havde den lært lektien!

Vi søgte dalen igennem for rensdyr (hvilket både Sara og jeg lugtede på vej op), men dalen var som død. men den var også enorm, så de kan sagtens have været der alligevel. Hvis de ligger og hviler er de næsten umulige at se).

Også hundene havde det varmt og hvad er så bedre end at få solhat på?
Her er det Lisbeth og Bjarnes hund Debbie.
I gummibåden på vej ud til bådene igen, måtte Sara og jeg have skoene af og fødderne i det kolde vand. Og det er KOLDT - det er varmt, hvis det sniger sig op på 4-5 grader, hvorfor det også er fatalt, hvis du falder i vandet. Du får simpelthen et chok og mister bevidstheden ret hurtigt.


Vi var svedte og trætte da vi kom ned og Klaus tog en dukkert i havet !!!!! Jeg siger ikke noget om hvor koldt det var, men det kunne knapt måles, tror jeg :-0

Det måtte jeg så også, så af med kludene og i, men jeg holdt altså forsvarligt fat i badebroen. Jeg si'r jer det var KOLDT, men hold da op, hvor der det skønt bagefter. Jeg blev helt HØJ og kunne pludselig godt forstå vinterbaderne. Jeg ku' godt blive vinterbader er jeg sikker på.

Og hvad er så skønnere end en udsøgt frokost og en kold øl bagefter. Lisbeth og Bjarne diskede op på deres bagperron.



Og dertil hører selvfølgelig en morfar og hvad er mere naturligt end at bruge skylightet til det???
De to "gamle" mænd fandt det i alle fald anvendeligt og så blev der ellers trukket torsk i land!!!