Så er vinderen af GIVE AWAY fundet

Jeg lod vores unge logerende Palleq, på husbåden Ragna, vælge to tal mellem 1 og 67, hvilket er antallet af lodder, og hun valgte nr. 14 og 57.

Vinderen af garnet er således:

KIRSTEN med bloggen maskebal

Vinderen af lysskærmen i glas er:

Randi med bloggen bedstesblog

Tillykke til jer. Send mig jeres adresse på min mail dorit3900 "det dér tegn I ved nok" gmail punktum com. Så sender jeg gaverne afsted, så I får dem inden jul.

Tak til alle jer der deltog.

GIVE AWAY - moskusgarn og skærm til fyrfadslys

Hej alle I trofaste læsere – endelig fik jeg tid til at lægge en GIVE AWAY på bloggen.

Anita Høegh fra Qiviut har sponsoreret 50 gram garn af det fineste, blødeste og lækreste moskusuld – REN LUKSUS. 

Jeg selv udlodder en af mine populære fyrfadsskærme.

Garnet er en-trådet og naturfarvet

Sådan deltager du:

1. Du skal være fast læser af denne blog

2. Du lægger en kommentar på dette indlæg inden d. 14. december 2014.

Jeg trækker to vindere d. 14. december kl. 12 grønlandsk tid. Første trækning gælder garnet. Anden trækning gælder lysskærmen.

HUSK, at jeg skal kunne få fat på vinderen, så hvis du ikke selv har en blog, så skriv din e-mail i kommentaren. Det ku' jo være, at det var dig, der vandt :-)

Du kan se noget af det jeg selv har lavet i moskusuld ved at klikke her.

Og mit glas kan du se ved at klikke her.

Du finder link til Qiviuts webshop her.

Garn af moskus er ikke bare garn af moskus...

Nej, garn af moskus er ikke bare garn af moskus - der er stor forskel på kvaliteten.

Se bare dette over-lækre-og-bløde-det-vejer-absolut-ingenting hundetæppe (!) hæklet af moskusuld.

Man kan næsten ikke se maskerne, så uldent er det. Det er blødt og varmt som man slet ikke kan forestille sig, og det ryger i vaskemaskinen, når det trænger. Ren moskusuld filter nemlig ikke. Denne udgave er den dyre slags garn, og det ses og mærkes. Dette garn koster mindst 400,- for 50 gram.

Modsætningen er dette hæklede hundetæppe af moskusuld af den billige slags - man får 100 gram for 299,- Dette garn er også ren moskus, og går også i vaskemaskinen, men det er ikke nær så blødt. Det ses og mærkes, at kvalitet og pris hænger sammen. 

Og så får I lige et billede af mit sjal efter vask. Det er SÅ BLØDT og varmer ØJEBLIKKELIGT, når man tager det på. Og så vejer det kun 78 gram!

Endelig en strikket sweater - og garnet er MEGET billigere i webshop på Færøerne!!

Det er ikke strikkepindene der er blevet rørt mest de sidste måneder, men lidt er det alligevel blevet til. Bl.a. denne sweater til den ældste troldetøs Sara. Hun forgreb sig på min brune, uldne Fjellraven sweater, da hun var hjemme på ferie. I den forbindelse fandt vi ud af, at hun godt kan bruge brunt.

Jeg havde en hel del Navia Duo liggende. Det satte jeg sammen med en tynd silke/merino fra Design Club, også fra lageret. Sweateren er strikket efter Saras mål og opskrift findes ikke.

Jeg tegnede en mønsterbort til forstykket og det er første gang overhovedet, at jeg har strikket snoninger :-) Navia er lidt hårdt, at strikke i, men ved vask bliver det blødt og lækkert.

Husbond vil også have en sweater i de farver, og nu synes han, at det må være hans tur!! Da Nûno også vil have en cardigan, skal jeg bruge en hel del Navia.

Navia Duo koster omkring 45 kr. i danske butikker, men på Færøerne sælges det for 25,-

Jeg skulle have 18 nøgler - i en dansk butik vil det beløbe sig til 810 kr. ekskl. evt. fragt.

Hos www.tova.fo gav jeg 20 kr. pr. nøgle (prisen er 25,-, men hun har taget kr. 20,-), så de 18 nøgler incl. luftfragt til Danmark blev kr. 500,- Det er da noget af en besparelse!

Gamle fund - plantefarvet garn

For nogle uger siden ryddede vi voldsomt ud på loftet. Jeg tror vi smed 1.000 kilo ud - ja, du læste rigtigt! 1 ton af aaalt muuuligt, som vi går og gemmer. Rigtig meget kom på genbrugsstationen, så andre kan gøre brug af det, tøj til Røde Kors og resten til affaldsforbrændingen. Jeg havde hjernerystelse, så jeg sad bare og "var med", mens Klaus knoklede.

Noget af det vi IKKE smed ud, og som jeg havde glemt alt om, var mine opskrifter og prøver på plantefarvet garn. Det er lavet helt tilbage i 1978 eller der omkring. Min engelsklærer Frk. Larsen holdt kursus i aftenskolen, og vi var selv ude at hente alle planter. Også dengang holdt jeg umådelig meget af naturen :-) og farver - de gør mig glad i låget!!

Cirklen i sin helhed.

Noget af garnet er ubejdset, men ellers bejdsede vi det først med fx. alun, kobber, jern, krom eller vinsten. Den samme plante på forskellige bejdser giver forskellige farver og toner.

Lækre blågrønne farver - planterne set fra venstre: Kastanie/Indigo, Perikon/Indigo, Knopurt, Vau/Indigo, Rejnfang/Indigo, Kastanie/Indigo, Gyldenris/Indigo,  Birk/Indigo, Knopurt/Indigo, Hassel/Indigo, Birk/Indigo og Birk/Indigo.

Jeg husker, at jeg fik nogle frø af planten Vau (Reseda), som jeg såede i fars og mors have og de kæmpede med den i mange år - den var simpelthen ikke til at udrydde.

Her er det fra venstre 3 x indigo, Cochenille x 6 på forskellige bejdsninger, Kastanie, Rejnfangblomster, Cochenille x 4 samt Tørstetræ, Valnød og Krap.

Fra venstre: Cochenille x 6, Cochenille/Indigo, Krap x 2, Cochenille x 6 på forskellige bejdsninger samt Følfod, Hassel, Følfod og Birk.

Fra venstre: Hassel, Kastanie x 2, Rejnfang blade, Gyldenris, Birk, Lyng, Valnød x 3, Perikon,  Valnød x 2, Lyng, Valnød, Birk, Valnød/Indigo, Lyng/Indigo samt Vau

Egentlig har jeg ikke noget at bruge farvecirklen til, men nu hænger den og pynter på min opslagstavle.

En sjov lille historie: Jeg brugte en stor sort emaljeret gryde på 20 liter til plantefarvningen. Kort efter vi var kommet til Grønland i '88 stod naboen en dag på dørtrinnet: Jo, altså... hmm... han havde en lidt underlig forespørgsel. Ja? Jo, om jeg måske havde en stor gryde? Jo, det havde jeg da. Han kunne låne den store gryde fra plantefarvning. Men hvad han dog skulle? 
Jo, altså... han skulle... øh, koge noget specielt... Ja. Hvad?? Jo, altså... en sæl-penis. Og sådan en er stor, så han behøvede en stor gryde. OKAY! Man koger den, piller kødet af, så kun knoglen er tilbage. Den ligger så til pynt. 

Et farligt sted...

...er Rasmillas garnbutik i Hallandsgade på Amager. Det er godt, at jeg har begrænset plads i kufferten, når jeg skal hjem i morgen. Jeg besøgte butikken forleden og kom til at købe en hel del af hendes luksusgarn (75% uld og 25% silke) samt noget af Yndlingsgarnet, som er 55% lammeuld og 45% bomuld). Lidt bomuldsgarn kom også i kurven.

Jeg er allerede gået i gang med en BITS-lignende bluse til mig selv af luksusgarnet. Jeg kan ikke så meget andet end at strikke og nyde solen for den f... sommerforkølelse. I morgen går turen hjem til Nuuk - jeg kan se, at det regner derhjemme, og det skal regne den næste uge, hvis man skal tro vejrudsigten.

Fra hund til taske

Nogle af jer har sikkert læst mit indlæg om, at jeg spandt hundeuld (læs her og her). Ulden er fra Bailey - en sort Collie. Noget af Baileys uld har jeg lavet armbånd af - dem får I at se senere. Nu har jeg også børstet vores plejebarn Alberth - ham den langhårede røde gravhund, som Ronja altid er sammen med :-) Alberths mor har snart fødselsdag og til hende har jeg strikket denne pung/clutch (den måler 19 x 13 cm).

Baileys uld er brugt til selve pungens forside. Alberths til klappen. Knappen er købt i Italien engang og passer perfekt.

Et stykke sort skind udgør bagsiden.

Tasken er foret med en rest silke og syet i i hånden.

Her ses strikken lidt tydeligere. Den mørke stribe er hår fra Alberths sorte ører.
Det strikkede drejer sig en smule, fordi det ikke er tvundet.

Sara, den ældste trolletøs, synes ikke det er særligt lækkert med hår fra hund. Det forstår jeg altså ikke kan være et problem. Hvad er forskellen på hund, får, lam, moskus, okse m.fl.? Det er uld fra et dyr, som vi omdanner til garn. Men forskellen er, siger hun, at hunden er vores kæledyr. Ja, og jeg kan stadig ikke se problemet. Hvad synes du?

90 gram færdig uld fra hund

Ta daa - så er der 90 gram færdigspundet hundeuld, vasket og klar til brug. 

Og nu har jeg lige fået en pose uld mere... 

Jeg tror jeg vil beholde lidt af garnet i den originale gråbrune og farve lidt af det med lanasyn.

Og så glæder jeg mig til at karte og spinde den hvide - den er så snehvid, at det er en fryd. 

Fra hund til garn...

Min svigerindes søster Aviaja er i Nuuk for tiden og hun har sin hund Bailey med. 

Sådan en skal jo børstes ofte og Aviaja er så sød, at gemme ulden til mig.

Smukke Bailey på 1 år. 

Den fineste og blødeste hunde-underuld - som også lufter af hund ;-)

men det får en gang vask, når det er blevet til garn.

Aviaja har pillet ulden fra Baileys hvide krave fra.

Det er over 30 år siden jeg har kartet siden sidst, men efter lidt øvelse kom det hurtigt igen.
Nogen gange ta'r jeg mig til hovedet over alt det jeg gemmer. Men lige her var det jo godt nok,
at jeg kunne grave dem frem fra dybet af en kasse på loftet :-)

Min håndten lå knækket i kassen, men en gang superlim kan klare alt!! Så nu snurrer den igen...

At spinde lå også langt væk i hjernen, men når man har gjort det meget engang, glemmer man det ikke. Det er ligesom at cykle - det kommer hurtigt igen.

Jeg spinder ulden, så det bliver ligesom flamé garn, da jeg elsker den struktur. Nu er det spændende, hvad det kan blive til...

Hæklet taske af plastposer - en form for vejledning

Helle S. Hansen spørger, hvordan jeg har lavet min tasker hæklet af plastikposer.

I kan se en anden her. 

Jeg har samlet en masse plastikbæreposer og klippet dem op (de skal være af den almindelige kraftige slags). Jeg klippede rundt og rundt, men der ses en smartere metode her på Youtube.

Strimlerne vindes op til et garnnøgle. 

Jeg kan forstå, at Helle er ny i hækleverdenen, men jeg orker desværre ikke, at give en vejledning til hæklerier. Hendes Verden har en hækleskole her. Og på Youtube findes der en masse små filmiske vejledninger til hækleteknikker.

Jeg nøjes med at sige:

1. lav et passende antal luftmasker 

2. saml dem til en ring med en km

3. hækl fastmasker rundt til en passende højde.

4. når den ønskede højde er nået, deles arbejdet i to lige store dele 

5. hækl frem og tilbage med en indtagning i starten af hver række

6. når stykket er langt nok til at blive bukket rundt om hanken afsluttes ved at trække plasten-garnet gennem masken.

7. Bunden syes sammen - jeg gjorde det med papirgarn. Og topstykkerne bukkes rundt om hanken og syes fast.

Håber det kan bruges :-)

Eget design: strikket sjal i dominoteknik - Snowfall

Dette vinterlige sjal / tørklæde i eget design er lige hoppet af pindene...

Sjalet måler 205 x 100 cm og glitrer så fint, som nyfalden sne pga. alle de mange sølvfarvede pailletter, der er indspundet i garnet. Det er strikket på p. nr. 3,5 i dominoteknik. Jeg har hæklet en sort kant af fastmasker hele vejen rundt.

Billede lånt på UniversalYarn

Garnet er 300 g Polaris fra Rozetti i farven Zenith (købt på www.universalyarn.com - absolut et studie værd!!). Det består af 65 % akryl, 31 % uld og 4 % payette (aner simpelthen ikke, hvad det er), og der er spundet små sølvfarvede pailletter ind i garnet. 

Thepotte til garnnøglet

Jer der strikker eller hækler: kender I det, at garnnøglet triller rundt i stuen, rundt om et stoleben og helst også rundt om et bordben, og måske fanger katten det, når man sidder og strikker med et hånd-opvundet garnnøgle?

Her er løsningen!

Billedet er lånt på Keep calm and cast on

Fra okse til beklædning

Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord), er vores trafikale knudepunkt knap 400 km nord for Nuuk. Vi skal altså flyve nordpå først, for at komme sydpå ;-)
Og som jeg skrev i sidste indlæg, ville jeg gå ud og finde noget moskusgarn.

Der findes et værksted "Uldværkstedet Niviarsiaq", som forarbejder moskusskindene, dvs. tager ulden af, renser den for dækhår og snavs, og sender den til spinding i Danmark, for derefter selv at farve garnet. De har også en lille butik, som sælger garnet og produkter lavet af garnet samt sælskindsprodukter. Butikken var ellers lukket, men jeg ringede til dem, og Nini var så sød, at komme og åbne. Det er Birthe Melin Andersen som har stedet, men hun var på ferie. Birthe mødte jeg, da jeg var i Thule sidste sommer i forbindelse med 25 jubilæum for Greenland Contractors, som driver basen. Jeg udstillede malerier og hun havde et arbejdende værksted med moskusuld.

Nini forklarer hvordan dækhårene på skindene først klippes af, hvorefter man på tromlerne, trækker hårene af med en form for kam. Det tager op til 1 1/2 time, at befri skindene for ulden. Sidste gang fik de leveret 600 skind på én gang, så der er noget at gå i gang med!

Den bløde, bløde uld håndrenses, dvs. alle dækhår og evt. snavs fjernes. Dækhårene er lange, sorte og meget stive. I noget af det garn man køber findes der stadig rester af dækhår. De kommer til at stritte ud af det strikkede, og man kan sidde og trække dem ud. Garnet fra Uldværkstedet er af en meget høj kvalitet og der findes ikke mange dækhår, at pille ud.

Ulden sendes til Danmark, hvor den spindes til 1 og 2-trådet garn. Tilbage i Kangerlussuaq håndfarves garnet. Jeg har her udvalgt mig to blå og et meleret bundt. Dem måtte jeg bare eje!! Det er simpelthen fantastisk garn. Og der er jo ikke noget at sige til, at det koster.

Den glade ejer viser husbonden sine indkøb :-) Han var så sød, at tage billederne med mobilen, så helt utilfreds kan han da ikke være ;-)

Et moskusskind spændt op på en ramme og hængt til tørre.

En moskusokse om halsen?

Nej, ikke helt. Men garnet er i alle fald lavet af 100 % uld fra moskusokse. Jeg kom til at lave tre halsedisser :-) De vejer godt 50 gram hver og koster dermed godt 470 kr. stykket i garn alene! Ja, det ér dyrt, men der findes altså heller ikke noget mere blødt og lækkert! Eller varmt...

... der er 8 gange så meget uld pr. vægtenhed i moskusuld, som der er i lammeuld. Så man kan vel sige, at det også er 8 gange så varmt. Halsedisserne er strikket i to-trådet garn på rundpind 4,5. Jeg slog 90 masker op og strikkede til jeg syntes længden passede.

Ude til højre, her på bloggen, er der et link til en butik i Sisimiut, hvor garnet kan købes. Det fås i flere smukke farver.

Påmønstring - hold k..., hvor er det skønt...

Hold da k..., hvor er det skønt igen at være ombord på Ragna her i Københavns Havn. Solen skinner, det er lunt og jeg slapper bare af med hjernen på krea-mode. 

Jeg SKAL ikke noget og jeg kan gøre lige HVAD jeg vil, NÅR jeg vil. 

Min plads på dækket.

Jeg havde på forhånd bestilt garn på www.garn.dk.
Det kom med posten onsdag - lækker Semilla uld, silke (Tussah tweed) og en spole kamgarn.

Silken lagt sammen med kamgarnet bliver til en dejlig bluse.

Jeg skal jo have strikketøjet i noget :-) så Sara har fundet gamle t-shirts i skabene.
De bliver nu genbrugt og forvandlet til en hæklet kurv. 

Og så kom jeg forresten til at cykle forbi Sommerfuglen på Vandkunsten i går - en ren Aladdins Hule, hvad garn angår. Og jeg ved simpelthen ikke, hvordan det skete, men da jeg parkerede cyklen hjemme på Ragna, lå der sådan ca. 3 kg garn i min kurv!!! ;-) Så nu er der allerede 4-5 kg garn, som skal finde plads i kufferten hjem. Nu må jeg vist hellere blive ombord et par dage, ellers går det da helt galt!

Forresten, hvis nogen har lyst til at besøge mig her ombord på Ragna, må I bare sige til. Send en mail, så laver jeg en kop kaffe.

Opdatering: jeg tager tilbage til Nuuk d. 13. august.

Lækker strikket bluse i håndfarvet garn fra "over-there"

Vera, Alberths mor, har for nylig været i New York, hvorfra hun hjembragte dette smukke garn til mig.

Garnet er håndfarvet og består af bomuld og bambus. Det er nu forvandlet til en strikket lækker & blød, lang & rummelig "t-shirt".

Efter længe at have grundet over, om der mon var nok garn til en bluse, fandt jeg dette sted på nettet: www.knittingfool.com, hvor man kan beregne, hvor meget garn man skal bruge til forskellige modeller... da jeg var færdig med nedenstående model, havde jeg 60 cm garn tilbage!!!
Da jeg skulle strikke ærmerne vejede jeg gar... ikke mere garn, ikke længere ærme :-)

(Sitet har også en generator, hvor man ved at indtaste sin strikkefasthed, kan generere sin egen opskrift på bl.a. en top-down-sweater. Jeg er tit stødt på top-down-strikkede bluser rundt omkring i blogland, og har aldrig selv prøvet at strikke en. Dét med, at man kan prøve den undervejs og rent faktisk kreere undervejs, tiltaler mig umådeligt. Jeg keder mig, når jeg bruger opskrifter).

Jeg søgte også inspiration i denne PDF guide, som fortæller om principperne i top-down-modellen. Jeg brugte dog min egen metode: Jeg fandt ud af, hvor mange cm jeg ville have rundt om halsen, og ved at kende min strikkefasthed, regnede jeg ud, hvor mange masker jeg skulle slå op. Og så giver det helt sig selv, hvis man følger principperne... knit, knit, knit...

På p. nr. 4,5 gik det tjept. 

Jeg skulle selvfølgelig tilføre den ellers "kedelige" model et lille "touch" i form af en ulo.

For at fremhæve ulo'en har jeg broderet rundt om den med bagsting i dobbelt strømpegarn.
Kanterne er hæklet i samme garn med krebsemasker.

På bagstykket er den samme ulo uden broderi. Mon ikke også den skal have samme "streg".

I øvrigt er vi heller ikke kommet afsted til Island i dag, som I måske kan regne ud. Flyet fra i fredags er nu planlagt til at have afgang fra Nuuk i aften kl. 22.30, med ankomst i Reykjavik kl. 03.00. Fisketuren kan ikke nås nu, og vi gider ikke bruge hele tirsdagen på at være trætte og sove, for så at tage vores planlagte fly til København onsdag middag. Så nu har vi annuleret billetterne og købt billetter til København i morgen. Så er det spændende om tågen er lettet - i dag har vi haft al slags vejr; først tåge, så sol, så lidt regn og blæst. Nu er det igen tørvejr, men himlen er tung og blygrå.

Svar på lidt af hvert - søpindsvin, garn m.m.

Jeg er ikke ret god til at få svaret på kommentarer - det må jeg se at blive bedre til.

Derfor kommer der her et indlæg med svar på noget af det seneste I har spurgt om.

Marianne spørger, hvordan søpindsvin smager? Ti hi - jeg ved det ikke :-) Jeg hører folk snakke om salt og hav, og det første jeg så tænker på, er rå østers, hvilket jeg virkelig afskyer! Så jeg har "sjovt nok" travlt med kameraet, når der smages og spises - og ingen undrer sig og spørger om jeg vil smage ;-)

Det er det orange indeni man spiser - det er gonaderne (kønsdelene) og er en meget værdsat delikatesse i Japan.

Ellen spørger til kirken i Kapisigdlit - en af Nuuks bygder. Kirken er meget smuk - den kan ses her indvendig, og her udefra.

Susanne spørger til hvor meget garn jeg har brugt til blusen i sidste indlæg. Jeg har brugt lige knap 6 nøgler á 50 gram.
Blusen er strikket på p. nr. 3, og svarer til størrelse L, tror jeg. Der er brede kanter strikket i ret, ellers er det glatstrikning.
Jeg slog 105 m op og strikkede lige op til ærmegab, hvor jeg lukkede 8 m af i hver side. Strikkede videre op til nakken, hvor jeg delte stykket i trediedele, lukkede den midterste af til nakken, strikkede et par pinde mere på hver skulder og lukkede af.
Forstykket på samme måde, men lige efter aflukningen til ærmegab, lukkede jeg af til hals (let runding), og strikkede lige op i hver side indtil ærmegabene havde samme længde som på ryggen. Lukkede skuldre af.
Halskanten er samlet op og strikket ret hele vejen rundt med indtagninger midtfor og i hvert "hjørne foran" sådan lidt pø om pø.
Til ærmerne slog jeg 60 masker op og tog ud i hver side på hver 6 p til jeg havde 80 m. Strikkede lige op til ønsket længde (målt op til skulderen). Jeg lavede forkortede rækker til sidst, hvor jeg vendte hver gang jeg havde 8 m tilbage inden forrige vending (4 gange i hver side). Lukkede af.
De 8 masker lukket af til ærmegab på ryg og forstykke syes ind i sidesømmen på ærmet - lidt svært at forklare;-)
Måske kan det hjælpe?

Yt skriver, at hun også har strikket af det garn, og at det ikke lugtede. Ja, det er jo mærkeligt. Jeg har fået flere til at lugte til det, og det er altså ikke bare min næse, der er noget i vejen med ;-) Men, men, nu er den fin efter vask!! Måske er det bare den farve? Måske skulle jeg skrive til Bente Geil og spørge.

Inge spørger til om vi har mange myg. Ja, det kan du bande på vi har!! (Hun ved det godt, for hun har selv boet her). Myg er en af Grønlands forbandelser! Hvad har vi dog gjort, siden vi skal plages af dem? Det er værst, når vi er inde i fjorden - herude i mundingen er det ikke så slemt.
Og slet ikke i dag - det blæser og det pisser ned, for at sige det ligeud. Sådan går det op og ned, vejrmæssigt, såvel som i livet :-) Det kan ikke nytte noget at klage, det hjælper alligevel ikke. Og fjeldet trænger virkelig til vand, hvis vi skal have blåbær og sortebær til efteråret.

Til jer, der ønsker en vejledning til de hæklede futter - jeg får den lavet i weekenden og sendt afsted. Jeg lægger den nok også her - så er der flere der kan få glæde af den.

Og så lige til sidst en opdatering på hosten og det grimme øje. Øjet er lige så langsomt kommet sig, men hosten har bidt sig fast. Men efterhånden er det mest om morgenen. Røntgen og blodprøver var fine, så det er bare tålmod der skal til - og dét er jo ikke min stærke side!! ;-)

Lækker strikket bluse i tweed

En anden ting fra pindene den sidste tid er denne bluse i Geilsk Tweed. Jeg strikker oftest "på gehør", så jeg kan desværre ikke dele en opskrift.

Som jeg skrev om i et tidligere indlæg lugter garnet forfærdeligt af maskinværksted eller nærmere symaskineolie. Jeg formodede, at det var spindeolie. Men Susanne, som arbejder hos Bente Geil, siger, at der ikke er brugt spindeolie, og at garnet er vasket. Alligevel er garnet hårdt at strikke med, akkurat som om det er behandlet med mineralsk olie. Og lugten stikker i min næse :-)

Any way - nu har blusen været en tur i maskinen på uldprogram, som flere af jer anbefalede

og den er blevet blød og lækker, og ikke mindst lugtfri!!! Hurra for det! 

Og jeg overlever nok, så jeg kunne godt finde på at bruge garnet en anden gang :-)