tirsdag den 29. april 2014

Utroligt at kameraet kan fange fuglene...

...gennem disse vinduer! Sådan ser vinduerne ud, når det blæser fra nord. Salt?
Kuling fra nord og en kuldefaktor på omkring 16 minusgrader - det er KOLDT - og jeg gider ikke mere!!! Jeg havde svoret, at NU var det SLUT med vinterfrakken, men den må vist frem igen. SUK. Jeg plejer at acceptere det uden videre, eftersom jeg ikke kan lave det om, men i år går det mig på.

Kameraet kan alligevel fange lidt fra restaurant PIP på terrassen, ikke supergodt, men alligevel. De små snespurve æder og æder og... æder os ud af huset. Der går godt nok nogle frø til! 

De er meget sky i år og reagerer på den mindste bevægelse. Stueplanterne giver lidt skjul, men det er alligevel tydeligt, at de har observeret mig.

Der er mad nok, alligevel kan de ikke ens.
Jeg har tit tænkt på, hvor de opholder sig om natten og i dårligt vejr. I dag til morgen fik vi svaret - de sidder i læ for nordenvinden bag en mikroskopisk bakke, ja, de graver sig nærmest ned i en snedrive.
Her har jeg taget et udsnit af billedet - det er megaringe, men man kan godt se, hvordan de putter sig.
I går kom de første siskener - gråsisken eller hvidsisken - jeg er ikke helt klar over det.
Nej, du er ikke en sisken, du har bare mæsket dig godt i gamle sortebær!!
Sådan så fjorden ud i lørdags - edderfuglene fouragerer og det er så stille, at vi kan høre dem "snakke".


 Solen har magt nu - når den altså er her.
Og Ronja nyder at være ude, når vejret er mildt.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor er de søde de små snespurve - sjovt at se nogle helt andre småfugle, end dem vi har her.
Her har vi nærmest sommertemperaturer, og jeg håber, at I også snart kan få mildt vejr oppe hos jer!

Lydert sagde ...

Uff, det ser koldt ud. Her er vi blevet truet med -1 natten til lørdag, nu gik det lige så godt med sol og varme
Sikke mange smukke fugle, du har på kost

Kirsten sagde ...

Ja vi er jo primært i haven for tiden, spiser middagsmad ude og nyder det bare. Alt spirer frem og grønnes! Ja ja du har trods alt den smukkeste udsigt, kulde eller ej :)
Jeg puster lidt lune i din retning og håber du snart får lidt forår :))

Elena - Cupcake By Me sagde ...

Lidt underligt at se sne og læse om minus grader mens det er sommervejr her i Danmark. Flotte billeder, som altid.

Stella Dea sagde ...

Kulden og sneen misunder jeg dig ikke, men skønne billeder og dem havde du jo ikke fået uden det vejr. Håber snart du også må nyde sol og varme UDEN frakke.

dqpage sagde ...

Så fantastisk smukt !
Men kulden kan vi godt undvære (brrrr) . Sjovt med de små fugle i restauranten