Gurli savner Bertram og vise versa

Normalt er jeg ikke til tatoveringer, og da trolleungerne var teenagere fik de ikke lov. Men der kommer jo en dag, hvor vi forældre ikke har noget, at skulle have sagt. Begge tøserne ville have en tatovering trods advarsler, og de spurgte om jeg ville tegne en for dem. Forbyde det kunne jeg jo ikke længere, og så kunne jeg ligeså godt sørge for at have indflydelse, fremfor at de gik ned og valgte en eller anden grim drage snoende sig op og ned ad ryggen (ikke, at jeg tror de ville have gjort dét ;-)

De endte med, at jeg tegnede denne lille isbjørneunge, som de så begge har fået på indersiden af håndleddet. Saras hedder Gurli og Nûnos Bertram. Og de har udviklet et-eller-andet-søster-noget med, at Gurli savner Bertram og vise versa, når de ikke er sammen.

Sara er lige nu i Brasilien og også dér savner Gurli Bertram:

Gurli med Copacobana strand, Rio i baggrunden.

Her er både Gurli og Bertram på ballontur i Napa Valley, Californien

Her ses Sara i Rio forleden - nu har den tur varet længe nok,
nu må hun gerne vende næsen hjemad, synes Bertram og jeg!!

A propos tatoveringer: en dag så jeg i svømmehallen en ung kvinde under bruseren. Hun havde et eller andet på den ene balle, som jeg identificerede som noget, der engang havde været en sommerfugl. Ja, det har sikkert været en lille, sød og yndig sommerfugl den gang hun var yngre og adskillige kilo lettere. Nu fremstod den som en ikke-så-yndig drage!

Gravhunden Ronja i keramik

Husbond har for nylig haft fødselsdag. Han fik bl.a. det malede brædt med fugle, som jeg viste for nogle dage siden. Men det vigtigste - og som vi har ventet lææænge på, fordi det norske postvæsen tilsyneladende ikke kan læse og forstå - er denne keramik hund (Postvæsenet havde ikke forstået, at 3900 Nuuk, Grønland, rent faktisk ikke er i Norge, så pakken har været en tur rundt til diverse byer, hvor postnummeret begynder med 39).

Jeg har fået Lisbeth Vågoy, som har bloggen bistelsbrenneri.blogspot.com, til at lave den. Jeg bøjer mig dybt i støvet og er fuld af beundring: hun er bare SÅ DYGTIG. Hun laver mange forskellige dyr i keramik, men det er især hundene, som jeg synes er ualmindeligt vellykkede. Hun klarer at ramme hundens karakteristika i dén grad, samtidig med at jeg synes, der er en anelse karikatur over dem.

Mini Ronja er ca. 40 cm lang og vejer vel omkring 5 kg.

Bemærk det fine læderhalsbånd og ikke mindst det fine hundetegn.

Det er her jeg synes, at karikaturen, kommer ind over.

Jamen, se lige det udtryk - præcis som Ronja i levende live. 

En lille fræk numse og halen lige i vejret - her kommer jeg!!

Hvis I vil se gravhunden Ronja, som hun ser ud i virkeligheden så klik på denne samling af indlæg vedr. gravhunden. Og besøg også Lisbeths blog.

Hvalkæbe-bænken indvies

I går holdt vi indvielse af nabobænken. Nogen af jer husker måske, at vi sidste år fik en hvalkæbe fra en blåhval som nabobænk (læs om den her). Når jeg siger nabobænk, så er det den bænk, som vi har placeret midt mellem Mads og Helles hus (svoger og svigerinde) og så vores. Her mødes vi ind imellem og får os en hyggelig passiar... og måske lidt til at skylle ganen med.

Brødrene skovler området fri for sne, så vi kan sidde der. Ronja følger interesseret med.

Klaus står med de vinglas, som vi nu bruger udenfor. De er fra sidste års "møder" på bænken, hvor foden på glassene knækkede af. I stedet for at kyle dem ud, har Klaus nu kreeret en genial flamingo-vinholder, som opbevares i skuret. Glassets stilk uden fod, kan nu placeres direkte i sneen... eller i holderen ;-)
Ronja har fået øje på skålen med peanuts og nedstirrer den i håb om, at en af dem forbarmer sig over hende
og hopper op i munden...

Billedet taler vist for sig selv...

Der skåles og Ronja stirrer vedholdende...

En forladt skovl...

Hvalkæben set oppe fra terrassen.
Ved siden af ses den gamle nabobænk lavet af en lang flad sten og et stykke træstamme.

Mads og Helle er også gået i gang med at skovle mistbænke og have fri.

Fuglebrædt - ny betydning

 Man kan vel sige, at ordet fuglebrædt har fået en ny betydning: 

husbond havde fødselsdag i går, og han fik bl.a. dette fuglebrædt malet af fruen i huset. 

Akryl på strandingstræ

Det er ikke svært, at gætte, hvor inspirationen kommer fra.

Laplandsværlingene også kommet til landet nu, fra deres vinterkvarter i USA.

De store solsikkefrø fylder godt i munden

Krigeriske bæster...

Den anden han skal helst jages HELT VÆK!

Dagens udsigt i en pause i snevejret d. 11. maj!!!

Hvad er det lige de ikke forstår?

Ja, hvad er det vejrguderne ikke forstår?? Hallo, det er FORÅÅÅR!!!!

Hvad ligner det så at begrave os i en dyne af 10 cm sne d. 11. maj?!

FÆÆÆRDIG! Hæklet og strikket bluse samt Flamé?

SÅ blev den hæklede og strikkede bluse som I så tidligere færdig. 

Den er blevet rigtig vellykket, hvis jeg selv skal sige det :-) 

Jeg havde en del garn tilbage fra den hæklede og strikkede jakke som jeg lavede. Så nu er der en reste-bluse under opsejling - også eget design uden opskrift :-)

Dog har jeg vist været for fedtet med masker hen over barmen. Så enten bliver den færdig og så må jeg se, om der er en, der er lidt mindre end mig, der vil have den, eller også må jeg pille op og lave om... har overhooovedet ikke overvejet, at jeg jo også kunne spise lidt mindre...  eller bevæge mig lidt mere ;-)

Ærmerne bliver trekvarte og har samme opbygning i farver/mønster. 

Min mor strikkede i sin tid for Jette Holmen Strik i København (der er ikke tal på de nøgler jeg har vundet op på krydsnøgleapparat, som stor pige :-) Meget af mit tøj var derfor kreeret af mor på strikkemaskinen, selv min lange konfirmationskjole. Bl.a. husker jeg min bedste bluse i mange, mange år i et bomuldsgarn, der vist nok hed Flamé. Jeg er ikke stødt på det i lange tider, men pludselig faldt jeg over dette: Cotton Sky fra OOE Denmark. Jeg fandt det hos www.strikkegarnet.dk, hvor det var på udsalg, fordi det udgår. (Og ja, det er selvfølgelig turkis, men jeg har altså også købt det i lime og sort til lageret... Shyyyy... ) Shoppen ville gerne sende til Grønland, så nu får jeg en erstatning for min elskede bluse, og pindene går bare derudaf...

Er der nogen af jer, der kender til et lignende garn?

De arktiske bønders forarbejde

Dagen igår bød på det mest vidunderlige forårsvejr - havblik og sol fra en blå, blå himmel. SÅ må det være tid til det sædvanlige gravearbejde for at få mistbænkene fri af sneen. Bønderne skal i jorden :-) Fuldstændig åndssvagt, jeg ved det, sneen smelter jo af sig selv. Det går bare for LANGSOMT, så den må hjælpes på vej!

Haven gemt under i hvert fald 1 m sne.

Klaus tager bestik - hvor var det nu lige mistbænken var? - og går i gang med skovlen...

Jeg tager over... senere blev der skiftet til shorts, så varmt var det.

Det ser ikke ud af noget, men tro mig, der er flyttet mange kubikmeter sne.
Og mine små træer nede ved stengærdet er næsten fri af sneen.
Senere på dagen fik solen bugt med al isen fra mistbænken og rabarberne viste sig med de fineste lyserøde skud.
Senere fik vi også gravet grow-campen og noget af forhaven fri.

Så er det tid til lidt afslapning på terrassen. Det er skønt at sidde og strikke udenfor. Klaus nyder bare :-)
Hundene ligeså, og når man er kortbenet hund, må man gerne være på bordet - udenfor ;-)

Alberth får en tur med børsten. Ikke nogen yndlings-ting, men han finder sig da i det.

Vi nyder de mange edderfugle - bemærk spejlingen.

Så er det tid til lidt gravearbejde igen, så også havebænken bliver til at sidde på.

Og i dag værker ryggen... ;-)

Forårsudstilling

Så fik jeg endelig hængt min forårsudstilling her i Nuuk op. I får lige lidt flere malerier...

Akryl på lærred, 80 x 100 cm

Et par stenbidere mere til fiskeserien. 30 x 30 cm

En lidt anden genre, 50 x 50 cm

En idé: forvandling af et tørklæde

En veninde havde et rigtig fint og stort (70 x 180 cm) broderet silketørklæde, som hun havde købt på en af rejserne til Østen. Problemet var, at hun aldrig fik det brugt - det lå bare i skabet. Vi snakkede om, at det sikkert kunne forvandles til en slags vest - eller "et-sjal-på-en-anden-måde", og jeg fik frie hænder. 

Tørklædet blev klippet midt over. De to stykker blev spejlvendt, så der kommer frynser i begge sider. Så syede jeg siderne og skuldrene sammen. Jeg ville ellers have lavet en halsudskæring, men Vera ville gerne have vesten åben hele vejen ned foran, så jeg klippede det ene stykke op og kantede med noget af det silke jeg tog med hjem fra Thailand. Voila - et minimum af syning og en dejlig vest som lige varmer der, hvor den skal, uden at være for varm.

Hæklet og strikket bluse samt Muren

En skøn, skøn fri-forårs-eftermiddag på terrassen. 

9 grader i skyggen og 29 dejlige, varme solgrader dér, 

hvor jeg sad og strikkede på dette ærme...

Ærmet skal sidde på denne lange bluse, som jeg er ved at være færdig med.

Forstykke

Den kvikke læser har sikkert allerede set, at blusen er stærkt inspireret af den hæklede og strikkede jakke, fra Dale, som jeg fik færdig i forrige uge. Siderne er strikket på tværs i rillestrik med to garnnøgler, så der kun strikkes ret. Og den har fået lidt facon ved hjælp af forkortede rækker.

Garnet er Blend fra Hjertegarn på pinde og hæklenål nr. 3. Opskriften findes inde i mit hovede :-)

De lækre hæklede kanter

Nakken

I skal også lige se lidt billeder fra Klaus' og Nûnos besøg på Den Kinesiske Mur.

Av, av, et par drabelige sværd, men der er da smil på...