Normalt er jeg ikke til tatoveringer, og da trolleungerne var teenagere fik de ikke lov. Men der kommer jo en dag, hvor vi forældre ikke har noget, at skulle have sagt. Begge tøserne ville have en tatovering trods advarsler, og de spurgte om jeg ville tegne en for dem. Forbyde det kunne jeg jo ikke længere, og så kunne jeg ligeså godt sørge for at have indflydelse, fremfor at de gik ned og valgte en eller anden grim drage snoende sig op og ned ad ryggen
(ikke, at jeg tror de ville have gjort dét ;-)
De endte med, at jeg tegnede denne lille isbjørneunge, som de så begge har fået på indersiden af håndleddet. Saras hedder Gurli og Nûnos Bertram. Og de har udviklet et-eller-andet-søster-noget med, at Gurli savner Bertram og vise versa, når de ikke er sammen.
Sara er lige nu i Brasilien og også dér savner Gurli Bertram:
 |
| Gurli med Copacobana strand, Rio i baggrunden. |
 |
| Her er både Gurli og Bertram på ballontur i Napa Valley, Californien |
 |
Her ses Sara i Rio forleden - nu har den tur varet længe nok,
nu må hun gerne vende næsen hjemad, synes Bertram og jeg!! |
A propos tatoveringer: en dag så jeg i svømmehallen en ung kvinde under bruseren. Hun havde et eller andet på den ene balle, som jeg identificerede som noget, der engang havde været en sommerfugl. Ja, det har sikkert været en lille, sød og yndig sommerfugl den gang hun var yngre og adskillige kilo lettere. Nu fremstod den som en ikke-så-yndig drage!
8 kommentarer:
hejsa. Ja de der tattoveringer skal virkelig vælges med omhu ;-)
Nu har jeg "lånt" et par af dine fuglefotografier...tusind tak fordi jeg måtte (og nu må vi se. om der skulle blive noget tegning ud af dem ;-))
Jeg er jo lige som dig heller ikke så meget for tatoveringer, men hvis det endelig skal være, er Gurli og Bertram søde, sjove og diskrete.
Og lad din historie med dragen være til skræk og advarsel ;-)))
Småt er godt :-) Smag og behag :-)
Men sødt med de små isbjørne :-)
Det er en sød historie med Gurli og Bertram
- og så kom der noget godt og unikt ud af tatoveringerne :o)
hilsen Mona
Jeg er blevet til tatoveringer på mine gamle dage Dorit og de to isbjørne er da bare lækre, skøn ide dine to døtre der har fundet på og lækkert design fra din hånd som sædvanligt.
God Lørdag aften.
Søt historie om de 2 små isbjørner, det vitner som et tett og godt søstersamhold.
Må flire litt av Sommerfugl-tatoveringen på rumepballen. Ser mange unge jenter her som har tatovert mye rart på rumeballene, alt fra hjerter til Ole Brum. tipper den søte bjørnen kan komme til å bli både lang og bred etterhvert der han sitter på bakdelen til mer enn en ung pike.
Nå skal det innrømmes at jeg selv har en liten tatovering, en impulshandling som et resultat av en aldri så liten 30 års-krise. Skulle gjerne hatt det ugjort. Det som var kult når du er 19 eller 29 er faktisk ikke like kult når du er 45. Snakker av erfaring. (Men har hørt at laserfjerning er både dyrt og smertefullt)
Når det nu skal være, så er Gurli og Bertram da søde :-)
Jeg er bestemt heller ikke meget for tatoveringer og har altid fortalt min datter gruvækkende historier om, hvordan sådan en tatovering vil se ud, når hun var lige så gammel som sin farmor, jeg ved egentlig ikke, om det er den, der har afholdt hende fra det, men hun har ingen :-)
Min søn, han har en "kuglepen-streg" på den ene overarm - for han forsøgte sig engang uden forældrenes viden, og havde han snakket om det inden, havde vi kunne fortælle ham, at det aldrig vil gå godt, for han kan ikke tåle synet af en nål - og det blev altså heller ikke til mere end stregen, så opgav tatovøren :-)
Åh ja, vi stakkels mødre kan ikke gøre så meget ved det - jeg havde også bekymringer, men heldigvis indskrænkede den (tatoveringen altså) sig til en lille en i bikini linjen.
Men helt ærligt jeg bryder mig ikke om det ...kald mig bare snerpet,
Send en kommentar