lørdag den 21. juli 2012

En hjerne fyldt med beton

Min hjerne har længe været fyldt med beton :-) Det har rumsteret og rumsteret og endelig fik det lov at komme ud. Det er typisk mig - det modner og modner, og hæver så meget, at "ballonen" pludselig sprænger som en trykkoger med for højt tryk...

Foreløbig er betonstøbningen på forsøgsstadiet - men I skal da lige se. Fik det lavet i aftes - det ligger og hærder lige nu og er forhåbentlig færdig i morgen.

Her ses betonen lagt ud over formen. Den lille betonsøjle øverst til højre skal være fod. Derfor har jeg lavet et aftryk af den i bunden af karret.
Jeg fandt beton i skuret - tror jeg købte det sidste år, hvor betonen også rumsterede i hovedet. Det er en 0-4 mm beton, dvs. de største korn er max 4 mm. Der skal bare blandes vand i, og så er det klar til brug.
Så gik jagten ellers ind på egnede bøtter og baljer til forme. Jeg fandt ikke rigtig nogen, der var stor nok. Altså måtte jeg bruge sand som form, og støbe det "omvendt".

Sandet fandt Klaus i kælderen - det lå i fibersække, helt tilbage fra 1998, hvor min biologiske far var på besøg og han murede stentrappen ned ad skrænten ved huset. Min søster var med og de slæbte sten og sand - åbenbart så meget, at det stadig lå i kælderen. Tak for det - så var jeg fri for at slæbe det op nede fra stranden. Okay, det var nok ikke mig selv, der havde gjort det. Klaus er utroligt sød til at hjælpe til - han slæber og skaffer gerne, bare han ikke skal "rode" med det. Han er vant til alle mine skøre idéer.
Her ses "formen" af sand gjort klar. Jeg lagde et rabarberblad på toppen, dvs. aftrykket kommer i bunden af karret.
Rundt i kanten lagde jeg lidt turkise (hvad ellers?) glassten, som jeg hæftede til underlaget af sort plast med lidt dobbeltklæbende tape.
En anden form er gjort klar - igen som et forsøg. I bunden af et gammelt zinkfad klistrede jeg et par blade og lagde et par glassten. Herpå fyldte jeg beton, dvs. jeg sprayede faddet med madolie inden, så betonen slipper, når den er hærdet. Hvis det funker kan det blive til en trædesten til stien ude i haven.
Jeg skulle også lige prøve, at støbe en lille krukke. Fandt en gammel selvvanderpotte og pillede indmaden ud. Klistrede et par blade på siden. Fyldte beton i bunden, satte en anden potte inden i og fyldte beton i mellemrummet.
Nu står det også og hærder.
Jeg er meget, meget spændt på resultatet, og hvis dette her lykkes, er mit næste projekt en form for vandkunst ude i haven. Klaus har købt pumpen til mig. Lige nu går min hjerne og tumler med de tekniske udfordringer, for vandet skal løbe hen over nogle svampe i et stort kar/bassin. Måske noget med nogle sten med hul i og wire igennem...

Vejret er helt utroligt fantastisk for tiden, hvis vi kigger isoleret på det. Temperaturerne ligger flere gange over de 20 grader i skyggen. Det er bekymrende - lige nu kan vi dog ikke gøre andet end at nyde det. Og det betyder, at ude-projekter er i høj kurs.

11 kommentarer:

KirstenK sagde ...

Jaeee beton...du bliver vild med det...Jeg ved det. Den der med at lave en trædesten det er skisme en rigtig god ide...
Lige nu går jeg og tumler med noget med nogle sko og noget beton

DiSign-Keramik sagde ...

Hejsa
Det ser spændende ud.
Sidder dog lige med min keramiske hjerne og tænker.
Hvis du vil kunne se bladribberne i det du støber skal du vende bladet omvendt, altså med undersiden af bladet ind mod det som skal have aftrykket.

Se evt. disse fade jeg har lavet:

http://d2b4wtkw5si7f7.cloudfront.net/ea/9d/i20225514._szw440h440_.jpg

http://d2vqx76lplv3ab.cloudfront.net/3b/31/i22884667._szw440h440_.jpg

http://d2vqx76lplv3ab.cloudfront.net/3c/31/i22884668._szw440h440_.jpg

Kh. Dianna

Edny sine puslerier sagde ...

Dette tror jeg blir veldig fint! Spennende arbeid;)

dqpage sagde ...

Hej Dorrit.
Helt utroligt som du kan finde på !
spændende, spændende projekter.
Og super idé med trædesten til haven. Er meget spændt på resultatet.
hilsen Mona

Stella Dea sagde ...

Hold da fast, det bliver spændende at følge dit arbejde. Det skal da nok blive godt. Glæder mig til at se mere.

Boris sagde ...

Ideen er god. Lad os se hvad der sker.

Boris sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Helle sagde ...

Ganske utrolig at dere har det varmere på grønland enn vi har det i sør-Norge!

Min svigerinne laget et lite fuglebad av et stort rabarbrablad og sement. det ble utrolig flott. Spent å se hvordan din løsning blir.

Madame sagde ...

Jeg er meget spændt på at se resultatet af dine forsøg! Rigtig god idé at lave trædesten selv. Da jeg for nylig var til Haveselskabets havefestival faldt jeg netop for ideen med trædesten.
Tænk at I har over 20 grader - det er faktisk mere, end vi har haft her i den seneste tid.

Elfepigen sagde ...

Ihh hvor jeg glæder mig til at se dine resultater...hvor jeg kan godt følge dig med dine tanker:) det beton der har også gjort. Noget ved min hjerne hele vinteren,selv om den nåede kun til vandbad og små ting:) jeg har bare ikke fået gjort noget ved det endnu:) Det var da også en hamrende god ide med krukken i sidste indlæg....Og resultatet perfect.
Du er som jeg jo altid har sagt noget helt for dig selv:)

Knus og kram herfra

Elfepigen sagde ...

Ps....jeg læste dit indlæg om Lunden, smuk,smuk fugl....jeg tænkte på når du siger at den er ikke til at fange med linsen.....har du prøvet golfmanden eller idrætsmanden på kameraet???? Hvis du holder knappen nede tager den flere billeder i træk og så får jeg som regel en eller to gode....den funktion bruger jeg også til at fotografere mine børnebørn så får jeg aldrig et uskarpt billede:):):)
Det er ikke til at blande mig men hjælpe hvis jeg kan:)

Endnu flere knus og kram herfra