søndag den 1. juli 2012

Én på opleveren...

...fik Nakamura i går. Nakamura er en ung japansk kollega, som husbond har på besøg. Han er ansat i Tokyo, hvor han arbejder som sælger af de produkter firmaet producerer her i Grønland. Det er ikke nemt, at sælge noget, når man egentlig ikke ved, hvad man snakker om. Derfor blev han sendt en tur herop for på egen hånd at opleve Grønland, og inspicere produkterne. Og landet viste sig fra en af de smukkeste sider, kan vi roligt sige.

Vi tog en sejltur med ham.
Først blev der fanget og spist søpindsvin direkte fra havet.
Så blev der hentet ferskvand fra et vandfald - noget af verdens reneste drikkevand.
Vi gik i land på stedet, hvor geologer har fundet verdens ældste klippe - 3,7 milliarder år!!
Og Nakamura fik selvfølgelig et lille stykke med i lommen.
Næste landgang var bygden Kapisigdlit i bunden af fjorden. Her bor ca. 70 indbyggere, og lørdag var vaskedag
- de hvide fest-anorakker skulle sikkert være klar til morgendagens konfirmation.
Sejlturen bød på masser af spektakulære isskosser.
Isen ligger pænt tæt, så vi må passe på.
Så blev der fisket torsk...
...og rødfisk.
Rødfisken blev spist som sushi med stort velbehag.
Fiskeaffaldet indgik i fødekæden igen, når mågerne ryddede op efter os.
Endnu en fantastisk dag i noget af verdens smukkeste natur. Og Nakamura fik tak for den fine indsats han ydede, da Klaus og Nûno var i Tokyo for nylig.

15 kommentarer:

Marianne sagde ...

hvor pragtfuldt - det må have været skønt for ham. Hvordan smager søpindsvin?? det ligner lidt æggeblomme der kommer på skeen .

dejligt at kunne gøre gengæld overfor hjælpsomme og gæstrfrie mennesker.

Smukke smukke billeder - er slet ikke misundelig - ahh så lidt da ;=))

Kirsten sagde ...

Hvor må det ha' været en kæmpe oplevelse for ham (hvem der bare var i hans sted).
Dejligt at vejret var med jer og igen tak for fantastiske billeder :))

Kisser Laptern sagde ...

Jeg kan smage og lugte hans oplevelser gennem dine billeder.

Glædelig sommer.
Kirsten

violykke sagde ...

Det er for vildt, tænk at opleve den natur :0)

Elena - Cupcake By Me sagde ...

Jeg fik lyst til at søge arbejde i det firma! :o) hi hi hi! Kunne bare tænke mig sådan en tur med så fantastiske oplevelser! :o) Nakamura er super heldig, også for at få så gode værter som jer!
Jeg er vild med dine fortællinger i billeder - det er flotte :o) Man får næsten fornemmelsen af turens oplevelser - tak! Vh

NonnasBlog sagde ...

Igen nogle fantastiske billeder fra en fascinerende og skøn natur. Friske fisk og klart og koldt vand direkte fra "kilderne". Sikke smagsoplevelser. Tak, fordi du deler! Vh

Kirsten Søeballe sagde ...

Elsker dine naturfotos. Så tak for oplevelsen :-)

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Hold da op - ja, det er en på opleveren - mindst en!

Den gamle krage sagde ...

Dejlige, smukke billeder, igenigen.
Er der ikke noget med at kirken i Kapisillit er ualmindelig smuk, synes jeg at have hørt?

dqpage sagde ...

Han har haft en fantastisk ognuforglemmelig oplevelse.
Hilsen Mona

Lise sagde ...

Hvor ser det fantastisk ud!

Stella Dea sagde ...

Igen dine skønne billeder, som vel nok ikke når virkeligheden til sokkeholderne når det kommer til stykket. Hvor må det være fantastisk at være gæst der og især hos jer.

Randi B. Jensen sagde ...

Der er da godt nok utrolig smukt på Grønland - sikken en oplevelse I har givet den unge japaner

Unknown sagde ...

Sikke en dejlig tur i tog ham ud på - det må være en dejlig oplevelse at tage med hjem.

Madame sagde ...

Dine billeder er helt vidunderlige, Dorit, og den unge japaner har sandelig fået en på opleveren. Spiser man søpindsvin rå?