torsdag den 3. juli 2014

"Hacker" på spil :-)

Det var ikke længe, jeg fik lov at lege blogbestyrer. Mor kunne jo ikke lade være med selv at opdatere jer alligevel.
Dejligt at det går fremad med hendes ryg. Og godt at far kan være der hele tiden og sige noget til hende, når hun bliver for aktiv, for hun kan jo ikke ligge stille ret længe ad gangen, der skal helst ske noget kreativt hele tiden :-)

Men mor skal ikke tro, at hun bare sådan lige kan tage bloggen tilbage - mig slipper hun ikke så let af med! ;-)

Hun har i øvrigt travlt med at være Ronja og Alberth derhjemme "utro" med Preben på 15 uger, alt for travlt til at blogge...



Så jeg har "hacket" mig ind her til morgen. Jeg lovede jo at vise nogle af mine egne ting, og det får I her.

Jeg har bl.a. polstret vores sengegavl. Kedelig Ikea seng, som er valgt fordi den er praktisk. Der er nemlig et stort rum nede under sengen, som kan udnyttes til opbevaring. Sengegærdet fik hurtigt ny beklædning af en gammel dyne og stoffet fra et sengetæppe. Og så skulle pyntepuderne jo matche, så de fik samme betræk.



Derudover er vores sofaborde hjemmelavede. Jeg fik hjælp af kæreste og far en mørk aften til at "låne" nogle meget tunge stykker træ i en skov. En stålbørste, en rystepudser, nogle hjul og lidt olie - ét voila! 2 stk fine sofaborde. Når nu jeg ikke har en have, må jeg jo få naturen ind på anden måde.
I baggrunden i øvrigt en pude med billede af en isbjørn af Dooit design og en pude syet af mig selv, hvor det blå stof matcher farmors gamle lænestol. Har syet nogle stykker i samme farver.




Det må blive alt for nu :-)

Hav en dejlig dag.

Kh Sara

9 kommentarer:

Marianne sagde ...

Hvor bor du bare fint, Sara. Og rigtig god bedring til din mor :0)

Fru Olsen sagde ...

Hmmmm... Synes jeg genkender gevirerne over sengen.Har ikke for travlt til at kommentere...

Unknown sagde ...

Dejligt at det går bedre og sikke en lille lækkermås du passer, han er da ikke til at stå for.
Fed idé med sofabordene, ser rigtig godt ud.

Annes indfald sagde ...

Det kreative gen slår igennem...
Tendensen til at låne hist og pist og "hakke" i bloggen kan måske give flere kommentarer hen af vejen!!!
Godt at læse om fremgang hos patienten.

RODErier sagde ...

Det er dejligt at se dine indretnings-kreativiteter, Sara!
Elsker din 'sofabord' og den skønne blå farve!

Og skønt at se at Dorit ser ud til at have det bedre.
Jeg krydser fingre for at hun snart kan rejse hjem og fortsætte, hvor hun slap :-)

Fortsat god bedring, Dorit :-)

Den gamle krage sagde ...

Bare alle hackere var så søde!

Lydert sagde ...

Det er nogle skønne ting, du har kreeret, det er dejligt at se, din mors kreative gener er gået videre.
Dejligt at høre, hun har det bedre, men hvem kan også stå for så lækker en hund

dqpage sagde ...

Uh et lækkert hjem I har fået . Så smukt ! - og unikt.
Dejligt at høre, det går fremad med din mors ryg. Det har været en slem omgang.

violykke sagde ...

Super du sådan bryder ind i din mors blog, vi vil jo gerne se dit krea. Men skulle du ikke ha' din ejen blog ?? Ville være skønt at følge ;0)