90 gram færdig uld fra hund

Ta daa - så er der 90 gram færdigspundet hundeuld, vasket og klar til brug. 

Og nu har jeg lige fået en pose uld mere... 

Jeg tror jeg vil beholde lidt af garnet i den originale gråbrune og farve lidt af det med lanasyn.

Og så glæder jeg mig til at karte og spinde den hvide - den er så snehvid, at det er en fryd. 

Fra hund til garn...

Min svigerindes søster Aviaja er i Nuuk for tiden og hun har sin hund Bailey med. 

Sådan en skal jo børstes ofte og Aviaja er så sød, at gemme ulden til mig.

Smukke Bailey på 1 år. 

Den fineste og blødeste hunde-underuld - som også lufter af hund ;-)

men det får en gang vask, når det er blevet til garn.

Aviaja har pillet ulden fra Baileys hvide krave fra.

Det er over 30 år siden jeg har kartet siden sidst, men efter lidt øvelse kom det hurtigt igen.
Nogen gange ta'r jeg mig til hovedet over alt det jeg gemmer. Men lige her var det jo godt nok,
at jeg kunne grave dem frem fra dybet af en kasse på loftet :-)

Min håndten lå knækket i kassen, men en gang superlim kan klare alt!! Så nu snurrer den igen...

At spinde lå også langt væk i hjernen, men når man har gjort det meget engang, glemmer man det ikke. Det er ligesom at cykle - det kommer hurtigt igen.

Jeg spinder ulden, så det bliver ligesom flamé garn, da jeg elsker den struktur. Nu er det spændende, hvad det kan blive til...

Millioner af fisk... og fin mad i fjorden

Nu er båden kommet i vandet og hver en ledig stund med godt vejr skal udnyttes. I aftes sejlede vi ind i fjorden - ca. 60 km - for at gå på Restaurant!!

Sådan så det ud på vej ind i fjorden ved 17 tiden. Der er opklaring derinde og fastlandsklima. Som det ses ligger der endnu en del sne på nordsiden af fjeldene.

Set bagud mod Nuuk. Nuuk ligger yderst i fjorden, hvilket betyder kystklima og noget mere ustadigt vejr.

For nylig åbnedes der en restaurant "in the middle of nowhere" - på stedet, hvor der i sin tid lå et hotel. Det var Grønlands eneste fjordhotel. Det brændte desværre ned i 1992.

Det var en rigtig fin oplevelse - maden var god, betjeningen hyggelig og afslappet, og i top. Og menukortet er fint og varieret med lokale råvarer. Den første stjerne var hjemme bare for udsigten :-) Stedet er åbent alle dage fra kl. 9 om morgenen. Det skal nok blive populært, da det er i tilpas afstand fra byen, og jeg vil tro, at tur-firmaerne vil lægge vejen forbi, ligesom mange lystsejlere nok vil tage derind.

Her først i juni er det tid for ammassat fangst. Vandet er tykt som grød og helt sort sine steder pga. gydende fisk.

Ammassak er en 13-15 cm lang arktisk loddefisk, som gyder meget kystnært på denne tid. Den har i tidligere tider haft en rolle som vigtigt og vitaminrigt tilskud til kosten. Også i dag er den populær og mange tilbereder den ligesom stegt sild. Vi ynder at fange den i større mængder, tørre den og fodre hundene med den.

Ammassat er faktisk ret smukke.

Æggene sætter sig i tang og sten på stranden. Mange hanner dør efter gydningen pga. udmattelse :-)

Efter restauranten - ved 23 tiden - tog vi over til vores hytte på den anden side af fjorden. Her kan vi fange dem fra land med et fiskenet på en lang stang. Vandet sydede i bogstaveligste forstand. Og vi så torsk springe ud af vandet i deres jagt på den lille fisk. Og så kan det nok være der kom liv i stimen - man kunne næsten se de små fisk trække benene op under sig, når torsken kom op nedefra med gabet åbent ;-) Nå, det er måske bare min fantasi! Kan I se det for jer??

Haps - der var bid :-)

Alberth er meget interesseret og fandt det uhyre morsomt at lege med de sprællende fisk.

Ronja ville hellere spise dem. Hun eeelsker ammassatter, både friske og tørrede.

Da pigerne var små tilbragte vi mange, mange timer inde ved hytten hele sommeren. Pigerne gav ammassatterne navne og lavede bl.a. hinkeruder af dem. Og så var det ellers om ikke at lande på Tykke Bertha, når man hoppede i ruden. Og når vi fangede ørreder ville Nûno have, at Klaus skulle tage hjertet ud med det samme, så hun kunne se det ligge og hoppe. Det var også Nûno som tit stod og rodede i en fisk - Moar, se øjet kan køre rundt!! Og Sara var ved at besvime...!

Ronja hjælper mig med hinkeruden.
Som OM!! De forsvandt i hvert fald. Ellers også var det fordi de sprællede så meget ;-)

Vi tog hjem her til formiddag og som vi nærmede os Nuuk igen, lå tågen tæt.

I morgen søndag får vi besøg af Jesper og René hjemme fra Skibbroen, hvor husbåden Ragna ligger. Vi tager dem med på en dagstur i fjorden. Nu når ammassatterne er her, er der stor chance for at se hvaler.

René og Jesper udgør sammen med Johannes, tror jeg han hedder, teatergruppen HiLS DiN MOR, som er i Nuuk for at opføre ungdomsforestillingen Hate crime - en kærligheds historie, i forbindelse med Gay Pride 2013.

Forestillingen giver 7.-10. klasserne et indblik i, hvordan det er at føle sig anderledes på godt og ondt. Gruppens vigtigste budskab er at fremme forståelsen for og accept af homoseksuelle på lige fod med majoriteten.

Det lugter ikke just af blomster

Disse lupiner, som nu skyder i vejret, så jeg nærmest kan se det, dufter ikke.

Ej heller rosenroden, som også har fart på og som elsker skiftende sol og regn.

Det gør til gengæld denne overløbne kloak nede i fjeldet. Det skete først på vinteren, men jeg regnede med, at sne og regn ville gøre kål på det, senest i foråret. Det skete ikke. Så i forgårs, da jeg kom forbi og konstaterede, at det ikke just lugtede af blomster når solen stod på, måtte jeg gøre noget. Der kommer mange børnehaver og skolebørn i området, og så selvfølgelig alle vi andre. Og ligefrem sundt for miljøet er det nok ikke :-(

Jeg skrev til kommunens miljøafdeling, og minsandten om ikke de ringede tilbage i dag og fortalte, at nu havde de sat et firma til at rense kloakken og spule fjeldet!!

Fisken er spist - tid for drivtømmer-kunst igen

Sommeren er så småt kommet til Grønland og det er tiden, hvor jeg kan stå ude og arbejde med mit strandingstræ. Seneste ting er denne fisk.

Pindene (fiskebenene) sidder løst på tværpinden, så den virker "levende".

Hver gang jeg kommer hjem fra tur i fjeldet er mine lommer fyldt med sten og pinde :-D

Mal dig glad på en lille græsk ø - noget for dig?

Jeg har tidligere skrevet her på bloggen, at jeg skal til Grækenland og undervise på malekursus to uger i september. Hold ferie og vær på malekursus samtidig.

Måske er det noget for dig?

Kurset:

MAL DIG GLAD PÅ EN LILLE GRÆSK Ø - her er i mere end én forstand højt til loftet

Kom som du er ­– forudgående erfaring med akrylmaling eller tegning er ikke nødvendig. Du bliver hjulpet til dels at finde de motiver du vil arbejde med, dels at komme godt i gang. Motiverne hentes i vores nærhed, hvor vi zoomer ind på bl.a. den græske arkitektur med de smukke hvide, grønne og azurblå farver, den fantastiske græske flora, havet, klipperne, de allestedsnærværende katte eller morgenens fangst netop kommet ind med nattens fiskere, eller noget helt andet.

Beskrivelse af kurset:Undervisningen foregår primært som individuel vejledning, hvor den enkeltes proces og udtryk er i fokus - det vigtigste er, at det føles godt for dig. Vi arbejder i den smukke by Hora eller tager på udflugt ud på øen.
Vi arbejder med akrylfarver - måske bruger vi collageteknik eller oliekridt/tusch ovenpå. Under alle omstændigheder får du inspiration til at bruge nye maleteknikker og alternative maleredskaber. Og du kommer til at arbejde med tekstur og struktur i billederne. Ligesom du får tips til, hvordan du kommer ud af en "kreativ krise".
Billedkomposition og farvelære gennemgår vi undervejs. Du får minimum 3 timers undervisning om formiddagen. Eftermiddagene bruger du på – selvstændigt eller sammen med andre – at udforske maleriet yderligere. Eller du slapper helt af ind imellem og nyder solen, havet, den blå, blå himmel og den græske venlighed.
Vi evaluerer undervejs alt efter behov. Der satses på, at vi kan udstille værkerne for øens borgere ved kursets afslutning.

Resten kan du læse her på De Græske Feriekursers hjemmeside. Her kan du også læse om øen, hotellet m.m.

Øen er den lille smukke og vilde ø Folegandros, som jeg tidligere har skrevet om. Øen er ganske uvidende om, at der findes et begreb kaldet stress :-)

Hotellet er et rigtig hyggeligt lille sted med 10 studios, et lille hus og en dejlig svimmingpool med udsigt over havet.

Billede lånt på De Græske Feriekursers facebookside

Billede lånt på De Græske Feriekursers hjemmeside

Det er nemt at komme hertil: fly til Athen (ca. 3 timer) og færgen ud til Folegandros (ca. 3 timer). Eller du flyver direkte til Santorini og tager hurtigfærgen til Folegandros (ca. 45 min).

I kurset er inkluderet 12 overnatninger, undervisning, udflugter og foredrag. Det er muligt kun at deltage i den første uge af kurset. Læs mere om det hele her.

At holde ferie, samtidig med at du er på kursus, er ideelt. Det er inspirerende, lærerigt, sjovt og hyggeligt. Du kommer til at udfordre dig selv, har sol, strand og vand sammen med andre i hyggeligt selskab, og man bestemmer selvfølgelig selv graden af socialt samvær. Man kommer hurtigt til at lære hinanden at kende, ofte går man ud og spiser sammen, går til stranden eller hygger på byens små hyggelige torve. Det er virkelig en oplevelse!!

Del meget gerne dette indlæg og vær med til at udbrede budskabet :-)

Tag med på rejse i det græske

Jeg lovede et indlæg om øen Santorini i de græske Kyklader, hvor vi var i 7 dage. Vi sejlede hertil med hurtigfærgen fra Folegandros - og turen tog kun 45 minutter. Til gengæld skulle de have en hulens masse euro for en billet.

Santorini er en vulkanø med en helt fantastisk skønhed. Overalt ses de karakteristiske kridhvide huse med blå døre og skodder samt farvestrålende blomster. Øen er meget frodig og producerer meget vin - det siges at være Grækenlands bedste. Og det VAR god vin!! Slut med den forfærdelige retzina, som mange af os nok husker :-)

Øen er resterne af et gigantisk vulkanudbrud år 1600 f. kr. Den er formet som en halvmåne med vulkankrateret i midten, og er ca. 18 km lang og 2,5 km bred. Vulkanen er stadig aktiv og var sidst i udbrud i 1956, hvilket medførte et jordskælv, der ødelagde mange landsbyer på øen. Men alt er fint bygget op igen.

Vi boede utroligt smukt på kanten af vulkankrateret, også kaldet Calderaen. (Caldera er en kraterlignende vandfyldt formation, der fremkommer, når en vulkan synker sammen efter et stort udbrud).

Her er udsigten fra vores svimmingpool, som vi havde lige uden for døren. Pool og hav går nærmest ud i et.
Det er byen Oia, der ses som sne på toppen i baggrunden.

Vi var tre hold venner og vi havde tre små studios ved siden af hinanden på Santorinis Balcony. Et skønt lille sted med fatter på kontoret, sønnen var tjener (og duede ikke til meget andet, knap nok det :-) samt to unge, friske mænd. Disse to fyre agerede både som dragere, receptionister, kokke og tjenere. Det var også dem som malede og reparerede murværk, ordnede svimmingpool og alt det andet. Det er typisk græsk.

Langs en stor del af kraterkanten går der en sti oppe på fjeldryggen - her er Klaus på vej "hjem" - vi boede lige nede i svinget :-)

Stien er meget populær blandt turister. Men også for de lokale bondemænd, som kom forbi på vej til deres vinmarker.

Vestsiden består af vilde og smukke vulkanbjerge, der hælder stejlt ned mod det krystalklare azurblåhav. Østkysten er mere flad, og det er her, man finder de fleste af Santorinis strande med lavasand, dvs. det er ikke hvidt.

Her ses lavlandet og den ene halvdel af calderaen oppe fra bjergryggen.

The Red Beach kaldes sådan pga. de røde vulkanske klipper. Et utroligt dejligt sted - man skal dog være lidt let til bens for at komme derom. Sandet på strandene er lavet af størknet lava. Stranden ligger lige ved Akrotiri.

Akrotiri er den største arkæologiske udgravning på Santorini og er en af de mest imponerende og vigtigste arkæologiske udgravninger i det Ægæiske hav. Udgravningerne blev startet i 1967.

Den første beboelse på stedet stammer fra slutningen af bondestenalderen ca. 4000 år f. kr og var af minoisk oprindelse. Størrelsen, de store vægmalerier, møbler og fartøjer fortæller om den store udvikling og velstand stedet har haft. Byen blev begravet i det store vulkanudbrud 1600 f. kr. I modsætning til Pompeji i Italien, hvor man fandt mennesker "stivnet" i øjeblikket, fandt man ingen mennesker her - de havde tid til at forlade øen inden udbruddet.

Udgravningerne er på sin vis lidt af en skuffelse. Det er "bare en samling murbrokker". Alle spor af liv er fjernet og anbragt på museum. Det er lidt synd. Taget der dækker udgravningen styrtede sammen i 2005, tror jeg det var. Det tog 7 år at bygge et nyt imponerende tag, som vist kan holde i 300 år. Det kostede milliarder af euro!

Anderledes liv så vi rundt omkring, hvor par viede deres liv til hinanden. Øen er et yndet rejsemål for bryllupper.

Også her på øen lejede vi scootere - ham her måtte dog have en firhjuler!

Det var egentlig ikke meget vi var på stranden, men vi nød det alligevel overmåde meget. Her gør vi holdt på en lille bitte strand på østsiden, hvor ejeren havde lavet en dejlig day-bed ud af en gammel båd. Vi fordrev tiden med at bade tage en lille morfar, lidt god mad og vin. Kan man forlange meget mere?

At få spist fødderne af fisk skulle da prøves!! Effekten?? Hmm... ja, lad mig sige det sådan, at nu er det da prøvet.
Og jeg har fødderne endnu.

Staircase to heaven...

...hvor mon så denne "staircase" går hen?

Vi så mange eksotiske frugter rundt omkring - her granatæble...

...og her sort morbær. Sommerfuglelarver spiser bladene fra hvid morbær, som bruges i produktionen af silkeorme, og dermed silke. Citroner, figner og appelsiner sås overalt ligesom der er et hav af oliventræer. Oliven høstes i oktober.

Den sidste dag skulle vi have været på en sejltur bl.a. ud til selve vulkanøen Nea Kameni ude i calderaen. Her kan man stadig se det dampe/ryge op fra sprækker i lavaen og der er varme kilder. Men meltemien - den lune græske sommervind - hyggede sig med at sætte fut på, så turen blev aflyst.

Vi har været i Grækenland mange gange, sidste gang i 2006, og gangen før var i 1995. Vi husker det som et utroligt gæstfrit og afslappet sted. Og billigt. Gæstfrit er det stadig, men helt billigt er det ikke mere. Prisniveauet ligger lidt under det danske i Athen, og på øerne en smule billigere måske.

Jeg havde egentlig forventet, at vi ville kunne "se" krisen i den græske økonomi, bl.a. i form af lukkede butikker. Men vi oplevede intet der kunne henføres til krisen. Arh, måske én ting. Vi lærte hurtigt, at hæve kontanter, for hver gang vi handlede blev vi spurgt om vi ville betale med kreditkort eller kontanter. Med kreditkort var prisen lig med prisen. Hvis vi betalte med kontanter fik vi en betydelig rabat!! Jeg tror, at Grækenland har en stor parallel-økonomi med en ganske bestemt farve. Måske derfor klarer de sig. I hvert fald i turistområderne. Det er nok anderledes i de mindre byer og på landet, for det hedder sig, at 2 ud af 3 unge står uden job.

Nå, det blev et langt indlæg, og nej, jeg er ikke betalt af det græske rejsebureau Hellas. Jeg er bare begejstret for Grækenland (og også af Hellas' service). Kan varmt anbefales :-)

Galleri Himmerlands udstilling

Der var flere af jer der spurgte til åbningstiderne for Galleri Himmerland. Udstillingen åbner Grundlovsdag og varer indtil november, tror jeg det er. Og der er åbent hver lørdag/søndag og helligdage fra kl. 11-17 samt efter aftale. 

Uge 27 til 33 (1. juli - 18. aug.) samt uge 42 (14.-20. okt.) er der åbent tirsdag - søndag kl. 11-17.

Jeg kan desværre ikke selv være der, men skal selvfølgelig ned at se den på et tidspunkt. Formentlig i september.

Udstiller på Galleri Himmerland fra 5. juni 2013

Galleri Himmerland har til huse på Gattenvej 85, Gatten, 9640 Farsø

Re-designet kamerataske til kvinder

Det kræver lidt mere af mig at få lavet et indlæg om Santorini, så I får lige et kort indlæg om min redesignede kamerataske.

Jeg ville have en kamerataske, som var lidt mere kvindelig og diskret end de klassiske sorte og firkantede, men som beskytter ligeså godt. På Etsy.com fandt jeg en virkelig handy og lækker taske hos Janine King. På fronten havde den nogle flotte cirkler i lilla, lime og hvid. Tasken fungerer rigtig godt, men jeg blev træt af mønsteret.

Altså fandt jeg hørstof, sort sytråd, et par nåle og hvid broderigarn i uld frem i sidste øjeblik inden jeg tog på ferie. Heldigvis varer flyveturen fra Grønland til DK godt 4 timer. Det var lige nok til at få monteret hørstoffet og få broderet isbjørnene :-) Så nu har jeg en ny kamerataske, som har tjent mig godt under ferien - den beskytter kameraet, den har to indvendige, forede lommer, så jeg kan have ekstra linser og batteri med samt diverse småting såsom pung, pudseklud, briller m.m.

I morgen tidlig går turen nordover igen - hjem til Kong Vinter. Han kom vist nok igen! 

Hvem, der så end har inviteret?!

Om at gå i gamle fodspor på en lille bitte græsk ø

Netop ankommet København efter en fantastisk dejlig ferie i Grækenland sammen med to hold gode venner, må jeg vist hellere se at få skrevet et indlæg. Internetforbindelser og tiden har ikke været til det dernede. Vi har virkelig slappet af og været til stede!

I Athen, hvor vi travede rundt 2 dage, boede vi på Hotel Attalos i denne gade med udsigt til Akropolis. Det lykkedes mig ikke, at finde ud af, hvad disse træer med de smukke blåviolette blomster hedder. Ved du det?

Sjov og alternativ gadebelysning - det MÅTTE jo på bloggen :-)

Fra Athen sejlede vi 3-4 timer til øen Folegandros, som ligger nordvest for Santorini i Kykladerne. Her var jeg på maleferie i september for 18 år siden. Jeg fik genset alle "gerningsstederne" og vist Klaus og vennerne, hvilken fantastisk lille ø det er. Øen er 12 km lang og 1 1/2 km bred og meget bjergrig. Der er en havn, en by og en landsby. Det lyder umiddelbart kedeligt, men er det ikke. Folk er utroligt venlige og imødekommende, og naturen vild og dramatisk.

Her sidder jeg på stedet, hvor jeg ofte sad...

... og malede for 18 år siden. På et lille torv i den gamle bydel Castro.

Læreren dengang var græske Fotis Papadoupolos, som heldigvis stadig bor på øen sammen med sin danske kone Anne. Vi tilbragte et par dejlige og hyggelige aftener sammen med dem.

Og det traf sig sådan, at jeg faktisk blev hyret til at undervise et malehold på Folegandros 2 uger i september - det vil I HELT SIKKERT høre mere om!!

Vi boede ved havnen Karavostasis og spiste hver morgen på denne lille og meget hyggelige cafe hos Manolis.
Her sad vi nogle gange i tiiimer og vegeterede.

På det lille hotel Coral få skridt fra havnen havde vi et par skønne små lejligheder, kan man vel kalde dem. Vi havde gårdhaven for os selv, og forstod at hygge os. Det lillebitte hus i baggrunden var Anne og Fotis hjem gennem mange år.

Der er vist flere katte på øen end der er indbyggere - i hvert fald var de allestedsnærværende (nogle havde det bedre end andre!) Denne lille, og meget fine killing, var meget kælen og som I kan se forstyrrede hun ofte, når jeg fotograferede :-)

Mit dyrehjerte havde det hårdt - det er svært, at se dyr have det skidt. Jeg fik et par venner dernede selvom jeg ikke er decideret katte-menneske. Og jeg sikrede mig vished for at ejeren rent faktisk fodrer dem.

Et skud op mod byen Chora, som ligger allerøverst på øen. Vi lejede scootere og fik vel set alle veje på øen... ;-)

Hyggelig aftenstemning på torvet - selvom sæsonen knap er startet. Højsæson er juli og august.

Da jeg var der for de mange år siden, var Fotis' gamle onkels kone lige død. Costas, som han hed, blev rigtig glad for mig, som det måske ses af dette billede... Han drev en kombineret købmandsbutik og restaurant, hvor han selv lavede de mest formidable græske retter. Desværre døde han for 10 år siden, men...

...med Fotis' hjælp fandt jeg det gamle sted, som hans datter Irini nu driver. Jeg viste hende det gamle billede og hun blev så glad, at hun straks lavede lidt mad til os. Og butikken/restauranten har ikke ændret sin stil siden Costas' tid.

Efter 4 dejlige dage på øen sejlede vi videre til Santorini - en noget anderledes ø. Men den må I høre lidt om i morgen eller overmorgen.

Hej så længe. Jeg glæder mig til at komme rundt til jer alle og se, hvordan I alle har det.