tirsdag den 20. juli 2010

Filt, strik, syning, hækling...

I får her lidt billeder af den seneste tids kreationer. Noget af det skulle have været til Amio, men jeg kom til at forære det væk :-)

Denne brødkurv er lavet i friske farver i bomuld med et tyndt lag fibervat.


Denne lille håndtaske er syet af et våd-filtet tørklæde jeg lavede sidste år. Jeg blev ikke tilfreds med det, og nu er det klippet op. Filtet er nu applikeret på et stykke lilla thaisilke og tasken er foret med et tyndt lag fibervat og bomuld. Tasken er forskellig på hver sin side. Hullerne i filten giver en spændende effekt, synes jeg, så arbejdet var ikke spildt. Og der er til flere tasker i dét tørklæde. Måske kommer tasken, eller de efterfølgende, på Amio - who knows?




Denne taske er strikket i LIMA uldgarn i dominoteknik og filtet. Den mangler at få syet hank på og der skal sættes foer i. Bunden er en flot stjerne.


Denne lille trekantede pung i bomuld er et eksperiment, men meget fin - blev foræret væk. Den er 20 x 20 cm.
Hvad kan man bruge den til?










Denne genbrugstaske blev hæklet på en aften i plastposer - jeg brugte hvide poser på den ene side og
frisk grønne på den anden (fra Inspiration og resten i øvrigt nogen af dem, jeg selv har designet til min arbejdsplads). Den har fået hanke af bambus og passer lige til et strikketøj - den blev foræret til en veninde.









2 kommentarer:

Madame sagde ...

Hvor er du dog kreativ, Dorit - det er en fryd at se! Tænk at du også kan lave skønne tasker af plasticposer.

God aften til dig oppe nordpå!

Mette Lykke sagde ...

Dejlige sager, gem nu lidt til butikken..
Tasken af plastikposer er sjov.
Knus fra Ærø.