tirsdag den 2. november 2010

Jeg giiider ikke… og tusindkroners spørgsmålet




…lave mad, når jeg er alene hjemme (heller ikke, når jeg er alene hjemme, nej)!

Jeg holder meget af god og veltilberedt mad, men jeg hader altså at lave det. 
Det interesserer mig ikke mere - har lavet mad nok i mit 52-årige liv.

Nu er Klaus ude at rejse og jeg er alene hjemme med hunden. Og hvad gør jeg så? Ja, hvad er der fx. i vejen med Kellogs? Eller spejlæg? Eller blødkogt æg? Eller scramble-eggs?
Eller som i dag, pandekager. Eller slet ingenting?

Da Sara den ældste datter boede her i Nuuk, inviterede hun tit til mad, når Klaus var ude at rejse (det er han ofte). Den anden dag ringede jeg til hende og spurgte hende, om hun kom og lavede mad til mig i dag? Jo, hvornår skulle hun komme? Ja, hvad med ved 18-tiden?! Jamen, mor, her HAR klokken altså været 18!! 

Hmmm, ja, hun er jo 4 timer foran mig i tid ;-)

Godt Klaus kommer hjem igen på torsdag...

Han er helt sikker på, at køleskabet befinder sig i NØJAGTIGT samme tilstand, 
som da han tog afsted. Og han har jo nok ret!


(billede lånt på Feminas hjemmeside)

Noget andet omkring mad:


Kender I dét, at det kommer bag på én, at der skal spises aftensmad? 
Eller at den anden stiller tusndkroners spørgsmålet: 
"Hvad skal vi spise til aften?"

Jeg haaader det spørgsmål. Som min mand siger, "jeg vil godt lave det, men jeg gider ikke finde på".

Da børnene var små trawlede jeg ofte hjemmefabrikerede opskriftmapper (lavet af udklip fra blade) og kogebøger igennem, hvorefter jeg lavede madplaner, ofte for flere uger ad gangen. Vi købte ind til det og det kørte rimeligt. Nu, hvor min mand og jeg er alene, giiider jeg ikke mere, og han altså heller ikke. Vi har ellers tiden, men altså ikke lysten. Vi elsker god mad, men det er sjovere, når andre laver det.

Da børnene var små havde vi i flere år madklub med gode venner. Den praksis har vi taget op igen og har nu madklub med et hold venner, hvor vi skiftes til at lave mad (almindelig hverdagsmad) og vaske op, hver onsdag. Det er skønt at komme til et dækket bord, og så bare kunne rejse sig igen, når man er færdig, og gå.
Når det omvendt er ens tur næste uge, betyder det jo ikke alverden, at man skal lave mad til 4 i stedet for 2. Eller rydde væk efter 4 i stedet for 2. Og så er det hyggeligt!

Min ældste datter gjorde mig for et stykke tid siden opmærksom på, at der på Feminas hjemmeside findes "Ugens madplan" inkl. opskrifter og indkøbsliste. Ovenikøbet skal flere af ingredienserne bruges flere gange i løbet af ugen, så man ikke får så meget spild.

Ingen trælse spørgsmål eller dyre panik-indkøb 5 minutter før lukketid. For ikke at tale om cornflakes, når køleskabet ligesom er tomt, og tingene i dybfryseren er DYBfrosne. Meeen det laver jo desværre ikke sig selv.

Forresten: Ikke ét ondt ord om dén dag, hvor Saras kæreste 
havde lavet mad (og købt blomster)
- køkkenet lignede en krigsskueplads bagefter.

Som Sara siger: det er tanken, der tæller :-)

2 kommentarer:

Dortheivalo sagde ...

Hmm.. Det kender jeg godt. Jeg gider heller ikke rigtig lave mad, hvis vi er for få til at spise det. Min store datter lavede svensk pølseret til os her til aften. Skønt at slippe for at lave mad, men jeg skal vaske op NU (efter hende)

RODErier sagde ...

Kære Dorit.

Du skal da lave 'pas dig selv mad' :-)
Snup noget kød direkte fra fryseren og flå indpakningen af. Stop det i en ovnfast gryde med hvidløg, krydderurter, evt nogle urter hvis du har nogen, salt peber og noget væske (dåsetomat, øl, vin, kaffe, fløde, kokosmælk eller hvad du nu synes eller har til rådighed) og sæt gryden i en 170gr varm ovn til det er mørt i 3-4-5 timer afhængig af mængde og start temperatur. Nyd varmen og duften imens. Sørg for at det ikke koger tørt og vend gerne kødet en enkelt gang undervejs.

Så har du noget lækkert kød til pålæg, suppe, gryder eller hvad du gider - er kødstykket stort nok har du til mange dage ;-)

Jeg ELSKER pas-dig-selv-mad ;-)
Kh :-) Inge