onsdag den 26. januar 2011

Blog som bog

Jeg har et par steder i blogland stødt på indlæg, hvoraf det fremgik, at det var muligt, at få lavet ens blog til en bog. Men det fremgik ikke hvordan.


Jeg synes det kunne være rigtig sjovt, at få bloggen ud som bog, også for eftertiden. Hvem ved hvor længe det bliver liggende i cyberspace. Her er jeg nok lidt gammeldags - der er intet som at få en rigtig bog i hånden. (Jeg er ellers meget til gadgets og den slags ting, men e-bøger? Ja, det varer længe inden de får mig på dén limpind :-) 


Nu har jeg researchet lidt og fandt bl.a. en hjemmeside "Make your own book" på www.blurb.com. Her skal man downloade et program, hvori man så kan importere bloggens template. Lidt ligesom når man laver en fotobog. Det gik også fint, men det svarede aldeles ikke til de forventninger jeg som grafiker, stiller til den slags. Ganske vist kan man selv lave designet om, men det tager en krig - især, når det er et helt års blog vi taler om.


Dernæst fandt jeg (og det er måske kendt stof for nogen, men jeg har altså ikke opdaget det før nu) www.Blog2print.com, hvor man blot angiver bloggens navn, foretager forskellige indstillinger, fx. om kommentarer skal med og hvilket omslag man ønsker… så står computeren og snurrer, og vupti har du den fineste bog, som du kan kontrollere ved at bladre i den. Man kan efterfølgende gå ind og ændre på ex. forsidefoto.


Man får valget: få den trykt (printet) i farver med omslag, trykt i sort/hvid med omslag eller som PDF til download. Printet er rimeligt dyrt - min ville koste  USD 163 i farver, men det er også mange sider (458), fordi jeg valgte at få kommentarerne med.


Jeg er så heldig, at jeg selv kan printe i pæn kvalitet, og også selv binde den ind, så jeg valgte PDF til USD 7,95. Da jeg havde betalt med min Paypal konto, kom bogen promte på mailen.
Beklager billedkvaliteten - det er mørkt i stuen nu.

PS: 
Så har vi ellers fået rigtig vinter med masser af sne og i nat havde vi orkan/storm - vinden var oppe på 47,6 m/s!!
Men jeg skal ikke klage, trods det faktum, at jeg ikke kan komme ud af mit hus uden at gå en omvej omkring anboen for at bruge deres trappe. Husbonden er ikke den flittigste med skovlen - og jeg heller ikke. 

15 kommentarer:

Kirkesjov sagde ...

Det er da en genial ide! Jeg har tit tænkt på, at tænk nu hvis det hele forsvandt lige pludselig? Da jeg boede i Grønland førte jeg dagbog på en hjemmeside, så alle dem hjemme kunne følge med - den blev printet og er gemt :-) Men det der lyder som en kanon ide til at bevare det hele for fremtiden. Og fedt at kunne side og bladre i det hele.

Og storm - vækker minder. Har ikke tal på hvor mange gange jeg har gravet dyreklinikken fri deroppe for at kunne komme ind og holde konsultation. Måske jeg har behandlet din hund? Synes du virker så bekendt....

Kh. Mette

Lydert sagde ...

Dét er da en super god idé. Helt som dig, synes jeg altså også, der er noget særligt ved at holde en rigtig bog i hånden, når man skal læse

Fru Olsen sagde ...

Mette (Kirkesjov).
Det er da meget muligt du har behandlet min hund. Mette, siger mig et eller andet i den sammenhæng?!
Hvilken periode var du her? Jeg har haft ruhåret gravhund siden 1997. Den første Trold - en hanhund, som troede han bestemte ALT, og som desværre måtte aflives 2004, da vi ikke længere kunne holde hånden over ham - han kunne ikke lide mænd og børn og bed!! 3 måneder efter fik vi Ronja, også ruhåret og det blideste væsen, men tag alligevel ikke fejl. Ved godt hvem hun er og hvad hun vil og ikke vil.
Trold var tit til dyrlæge, mens det er noget sjældnere med Ronja.
Vi bruger den "offentlige" klinik. Men nu har vi også fået en privat, som har et tæt samarbejde med Dyrenes Venner.

Maja sagde ...

Hvor er det dog en god måde at samle op på årene der gik... Især hos jer, der også har en del betragtninger fra dagligdagen på bloggen. Adressen er lagt i gemmeren ☺

Kirkesjov sagde ...

Hej igen

Jeg arbejdede deroppe fra august 2004 til december 2005. Så vi har da helt sikkert stødt ind i hinanden. Jeg var der sammen med Lasse Holm. Sjovt.

Og ja - jeg kender Pia som driver den private klinik, og Susanne fra Dyrenes venner er også en kær ven.

Kh. Mette

KirstenK sagde ...

Det var skisme da en fed ide...det kunne jeg godt finde på at ønske mig til fødselsdag eller sådan noget!

Fru Olsen sagde ...

Mette/Kirkeskov: Det var Lasse, som aflivede Trold d. 16. august 2004!!! Ham kender jeg rigtig godt.
Så du har måske vaccineret Ronja.

Mariannel sagde ...

En rigtig god ide,især til os der æææælsker at have en bog i hånden ;0)

Ulla-Bella sagde ...

Sikkert gøy å ha bloggen som bok også:)

marianne Sa sagde ...

Uha, Dorit - nu får jeg helt røde ører, fordi jeg aldrig fik svaret på din forespørgsel om Blog2print - det er også der jeg fik min bog.

Jeg valgte dog at få dem til at lave bogen - jeg er ikke så gode venner med min printer.
Der er et par småting jeg vil have rettet når næste halvår skal laves, men jeg synes kvaliteten er ok.

Det er en fin bog du selv fik lavet, og du har ret - det er noget andet at sidde med en rigtig bog frem for computeren.
Jeg håber da også at mine piger og kommende børnebørn vil få sjov af mine bøger - jeg mistede min mor da jeg var ung og ville så ofte gerne kunne spørge hende om ting der dukker op i det daglige.

Knus til dig i den grønlandske vinter.

Michael sagde ...

En dejlig ide Dorit, og jeg syntes at det er blevet et særdeles godt resultat.
God dag.

Runa sagde ...

Sjov ide, at få samlet skriveriet i bogform :-) der er noget særligt ved, at kunne sidde med det i hånden kunne jeg forestille mig :-)

anette lyskjær sagde ...

En fantastisk idé, Dorit. Den vil jeg skrive mig bag øret!
OG - jeg har også en svaghed - gammeldags eller ej - men det er nu noget særligt med en bog i hånden - og tænk, at få sin helt egen blogbog!

Madame sagde ...

Jeg synes, det er en rigtig god idé, Dorit, og har tit tænkt på at få det gjort selv. Smart at man kan vælge en billigere løsning, hvis man vil printe selv.
Jeg backupper min blog hver uge for at have sikkerhed for, at den ikke går tabt. Bruger også sikkerheds-backup til mine billeder på en ekstern harddisk. Førhen havde jeg alle billeder printet ud i mapper - men det er lidt håbløst nu, hvor man tager mange digitale billeder.

Frk. Hverdag sagde ...

Genialt!!! Dén havde jeg ikke selv opdaget.
TARK!!!!