Fik taget et par billeder - I får her et meget sigende et, som vist ikke støder nogen.
For at det ikke skal være løgn, var lille gravhunde-Ronja syg, da jeg tog hjemmefra Nuuk. Og så er det ikke sjovt, at forlade hende. De dér små dyr bliver som børn for os. Og Klaus har det fint med at gå tur, give hende mad, og sidde med hende om aftenen :-) men når det kommer til sygdom, trimning og pleje, så er det sjovt nok min hund! Så han var ikke specielt begejstret for at stå alene med hende. Og jeg har gået her og bekymret mig, selvom det "kun" er en hund.
Ronja slugte et tyggeben i lørdags, og det gik stærkt, for sæt nu gravhunde-vennen Alberth tog det. Umiddelbart efter fik hun en mærkelig sjov vejrtrækning, en slags gispen efter vejret. Det blev ved, men blev mere sporadisk, og tirsdag ændrede det sig til en snorkende lyd. Dyrlægen mente, at benet måske sad fast i maveporten, så hun skulle have en større mængde olie indenbords. Pu ha... men da det i dag ikke havde hjulpet, søgte Klaus dyrlæge igen. De aftalte et stævnemøde ude på vejen, for dyrlægen bor i nærheden af os, og hendes hund skulle også luftes - det er da service, når klinikken ellers er lukket.
Da hun så og hørte Ronja, afgjorde hun hurtigt, at hunden havde halsbetændelse! Det har jeg godt nok aldrig hørt om før, men det er åbenbart velkendt. Ronja er blevet trimmet for nylig og det er superkoldt for tiden, så det kan jo godt være. Det skal gå over af sig selv.
For at det hele ikke skal gå op i sygdom, får I også et billede af en poncho jeg fik hæklet lige inden jeg tog hjemmefra. Den er lavet i entrådet uldgarn Navia (et færøsk uldgarn blandet af færøsk, shetlandsk og australsk lammeuld).
Ponchoen er hæklet på nål nr. 4 og lavet med udgangspunkt i denne, som jeg lavede for nogle år siden, bare i tykt Cocoon.
Og så er det i øvrigt dejligt lunt vejr her i Danmark, siger jeg, der kommer fra mindst 2 meter sne og en kuldefaktor, der godt kan snige sig ned omkring de 25-30 minusgrader. Mine sælskindstøvler kunne jeg da godt have ladet blive hjemme. På træer og buske kan jeg se, at foråret venter lige om hjørnet!
(selvom det da før er set, at april byder på sne :-)
13 kommentarer:
Det er da utroligt som du er spændt for lige nu Dorit, det er jo nok et meget sigende billede som du har fået taget af din far, vi må håbe at det bliver bedre, det gør altså ondt at se ens forælder ligge hen på den måde, også selvom vi godt er klar over at alder kan ingen løbe fra.
Ronja skal nok komme sig, det er der ingen tvivl om, men alligevel er det svært af være så langt borte fra hende lige nu.
Lækker poncho, du kan bare det der Dorit.
I kærlige tanker, god dag.
God bedring både til din far og til Ronja.
Ikke sjovt når nogen er syg.
Håber det går for dem begge.
Kram ♥
Marlene
Ja, det er hårdt at se sine forældre ligge hen, uden at kunne gøre andet end være. Men at være, er jo det der er brug for lige nu.
Jeg har heller aldrig hørt om halsbetændelse på hunde, men så har vi jo lært noget nyt. Håber hun hurtigt blir rask.
Rigtig god bedring til din far.
Pas på dig selv.
Kun en hund.....den sætning eksisterer ikke her i huset.
Zicho var for noget tid siden meget syg - det var ganske forfærdeligt.
Det er fuldstændigt som at have et sygt barn, så jeg føler virkelig med dig, det er ikke sjovt at være så langt borte fra hende lige nu.
Du må filte et lille slag til hende hun kan have på når hun lige er blevet trimmet !!
Sender dig de bedste og mest opmuntrende tanker og rigtig god bedring til både din far og Ronja.
kh Jane
Det er et utroligt overskud du viser, ved i din måde at fortælle, også får de positive tanker med i form af dyrlægens service og en lækker poncho.
Vidunderligt billede af hunden med sne på snuden. Men dine billeder er bare skønne. Tak fordi du deler.
Mange hilsener
Ingrid
Samsø
Jeg sender dig de varmeste tanker. Smukt billede af din fars hænder - fik mig til at tænke på dette vers fra "Du som har tændt millioner af stjerner"
Tak for den lysende dag, der er gået,
gaven til os, dine hænder har rakt.
Tilgiv os det, som vi ikke fik nået,
tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!
som også minder mig om min egen far og vores sidste dage sammen.
Knus til dig og dine.
Forstår godt at du synes det er vanskelig og reise fra hunden. De er barna våre - ingen tvil om det. Jeg tror det er viktig og bare være der for din far - at noen kan holde han i hånden.
Dine ponsjoer er kjemmpefine:)
Billedet af din fars hænder siger mere end mange ord! Det er så hårdt at have syge forældre, og jeg føler meget med dig - har prøvet det selv.
Jeg håber din charmerende lille Ronja snart er helt frisk igen efter sin halsbetændelse. Klem
Hænder kan tale...jeg bliver meget rørt over det smukke billede af din fars hænder.
Hvor er det godt, at du er hos ham lige nu.
Kram ♥
Billedet af din fars hænder taler for sig selv. Er sikker på, at det betyder rigtig meget, at man er der mere end de ord der siges når man er der.
Hvor har din hund skønne øjne. Ikke til at stå for. Håber den snart er frisk igen.
God weekend. Kram herfra.
Fru Olsen
Det billede af din far, gav mig lige et stik i hjertet. Ikke fordi det støder mig på nogen måde, men fordi det minder mig om de sidste timer jeg havde med min mor..
Jeg håber, for dig og din familie at det vil gå den vej, for din far, som er rigtig for ham. Ikke andre.. Håber alt vil gå godt. Mange tanker til dig..
Lone
Et meget smukt billede af din fars hænder...Jeg kommer uvilkårligt til at tænke på mine sidste dage hos min far...
Håber det går den rigtige vej...hvilken vej det så end er!
Send en kommentar