tirsdag den 29. marts 2011

Gammel klokkestreng ført ind i en moderne tid

På min vej rundt i Århus med Nûno faldt jeg over butikken Moderne Broderi på Nørre Allé. Og fik sådan lyst til at brodere igen, og da jeg lige stod og manglede et håndarbejde til flyveturen hjem, ja, så lå dette lille æble altså i min taske, da vi kom ud. Det måler ca. 12 x 12 cm.

Det skal være til en pude - her er det lige lagt op på det turkise stof jeg fandt til baggrunden, og så skal der sort kant på. Broderiet er fra Fru Zippe. Der var så mange fine designs i butikken. Måske et forsøg på at forny broderiet, og gøre det hipt igen? Det er under alle omstændigheder dejligt afslappende, men tidskrævende.

Broderiet gav mig en idé til, hvad jeg skulle stille op med den sirlige klokkestreng med jagtmotiver, som jeg fandt i min fars bo. Jeg tror det er én, som mor engang lavede til min morfar og da han så døde fik hun den igen. Men ingen gider vel i dag have sådan én hængende?!

Jeg har splittet den ad og vasket den - her er nederste halvdel...

...og øverste halvdel. I kan her se begyndelsen på min ide.
Jeg klipper hjorten ud i et kvadrat, broderer baggrunden i de samme farver som æblets baggrund, og broderer også en ternet kant, ligesom på stykket med æblet. Det skal så monteres på samme måde, som æblet. Måske flere motiver - haren og fasanen - ved siden af hinanden i en stribe, det må tiden vise.

Det er i alle fald en måde, hvorpå klokkestrengen føres ind i en moderne tid. Og en måde, hvorpå jeg kan bevare mors sirlige arbejde.

9 kommentarer:

KirstenK sagde ...

Sødt broderi med æblet...det bliver til en dejlig pude, stoffet og broderiet passer jo perfekt sammen...jeg har også lige fundet et par gamle duge frem som jeg vil prøve at lave noget ud af!

Irene sagde ...

Et smukt lille broderi! Det bli´r til en rigtig fin pude. Det er en vældig god idé at opdatere en gammel klokkestreng på den måde, du gør. Den turkise farve er jo fin til alle de brune dyr:-) Jeg kan ikke gå forbi gamle broderier i genbrugsforretninger. Der ligger mange timers arbejde bag, så synes det er synd at smide dem ud. En gang får jeg vel taget mig sammen til at lave puder og tasker af dem:-)

Tine sagde ...

Det lille æble beundrede Irene og jeg faktisk på Middelfart messen :-) Det er simpelthen så fint.
Og et godt "flyveprojekt" :-)
Og Broderi Moderne, er bare en super lækker butik. Det er iøvrigt lige om hjørnet jeg er begyndt at arbejde hos Fandango :-)

Sikke da en godt ide med den gamle klokkestreng.
Jeg er sikker på resultatet bliver super flot!

Og forresten, super lækker jakke fra forrige indlæg.
Jeg skyndte mig ind på Amio og bestilte det lilla etui, da jeg så du havde lavet nye :-)

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Ja ja - det er da alle tiders!

Anita Tørmoen sagde ...

Så fint eple-broderi. Smart å bruke broderier på puter slik:)

Julie sagde ...

Hej Dorit ;0)
Det der æblebroderi.... hedder det noget.
Jeg har søgt og søgt på nettet, men kan ikke finde det.

Julie

Marianne sagde ...

Smuukt, og en dejlig måde at bruge utidssvarende klokkestrenge på ;0)

anette lyskjær sagde ...

Top inspiration til gemte, glemte eller nye broderier....lige til at plukke!

Fru Olsen sagde ...

Julie:
Du kan få det på www.fruzippe.dk. Klik på "Broderi", så er det under Fru Zippe.