søndag den 10. april 2011

Fiskere i nye omgivelser

Nu vi er ved dét med broderier - engang for mange år siden, tror jeg, har en ukendt kvinde 
(det er formentlig ikke en mand, men man ved jo aldrig) siddet og sirligt placeret hvert et sting 
Gad vide hvilke tanker, hvilke glæder, hvilke sorger, der ligger i hvert et sting? 
Hvilken skæbne?

Det kunne jeg ikke lade være med at tænke på, da jeg satte saksen i det broderi jeg fandt 
i Næstved fornylig. Det stod i et hjørne i ramme og bag støvet glas, dømt til skammekrogen, 
hvem ved hvor længe. Min svigerinde rystede på hovedet af mig 
- "hvad vil du dog med dette totalt outdatede og kiksede broderi?" hørte jeg uudtalt.

Ja, hvad ville jeg? Halvdelen af broderiet er nu forvandlet til denne genbrugs-taske, 
som hvis jeg selv skal sige det, er ganske vellykket. 
Jeg er i alle fald glad for den og glæder mig til at bruge den.



Mønsteret har jeg lavet ud fra en gammel aflagt taske.
Tasken er stor og rummelig, og er lavet af broderiet, kraftigt nyt sort lærred og min mors aflagte påskedug. Remmen er flettet læder og tilpas lang - den kan gå på skrå, hvis det er.


På det sorte lærred har jeg broderet cirkler i forskellige sting med amagergarn 
i samme gule farve som dugen.

Dugen er også brugt til foret og der er en hel del lommer i.

Nu kan jeg glad gå påsken i møde iklædt påskens gule farve. 

Kender I det - nogen gange ér der bare en farve, som man trænger til at få ind i sit liv. 
Gul har aldrig været min kop te, men lige nu trænger det sig på, 
ligesom grøn gjorde for nogle år siden.
Hvorfor mon?

12 kommentarer:

Kirsten Søeballe sagde ...

Godt at det ikke blev den blå du valgte.
Det ser bare SÅ godt ud med den sorte og din mors aflagte påskedug til.
Jeg kan godt forstå at du er blevet glad for den ,for den er virkelig blevet flot.
Kh Kisser

Lone sagde ...

Ved ikke helt det med farver, som trænger sig på. Tror ikke jeg har været bevidst om det.Jeg kender tilgengæld det med tasker som trænger sig på..

Din er ganske skøn, og jeg må har gang i alle mine broderier... Lige nu..

Lone

Fru Olsen sagde ...

Kisser - den anden halvdel skal bruges til et eller andet og det var til den halvdel af brodereriet jeg ville have brugt blåt, men det bliver nu nok noget gyldentorange thaisilke jeg har liggende.

Men hvad skal jeg lave af det???

Lone: håber det er nemmere med broderier end med landkort.

Mariannel sagde ...

Skøn taske med og af et håbløst gammeldags broderi :)
Skønt som ting ændre sig alt efter i hvilken sammenhæng man ser dem!

Det er en rigtig skøn taske :0))

Maria - Dressed by Maniacs sagde ...

Det er godt nok en utrolig fin renæssance du har givet broderiet. Synes det er en skøn kombination af farver, materialer og dit eget broderi.
Jeg kender godt det der med farver, der trænger sig på. Har faktisk haft det på nøjagtig samme måde med hhv. grøn og gul (sådan lidt lys karrygul), og nu er det den petroleumsblå, der sniger sig ind på mig...

Kirsten sagde ...

Suuper smuk taske. De gamle Skagens malere har da heldigvis ikke levet forgæves ;O)

Balles Bazaar sagde ...

Hvor Er den bare FLOT!!!! Smukt afstemt med broderiets farver, det sorte og det gule. Smukt med smukt på.

Ulla-Bella sagde ...

Vesken ble utrolig flott. Broderiet kom virkelig til sin rett på den:)

KIRKEBY sagde ...

Den er altså fin!!!!!
Maria

FruE sagde ...

Rigtig fin taske, hvor broderiet bliver smart at se på igen.

Laila Christiansen sagde ...

Hejsa :)
Hvordan gjorde du broderiet rent, jeg har hørt man ikke kan vaske dem, da de ofte er lavet i uldgarn

Fru Olsen sagde ...

Broderiet kan sagtens vaskes i koldt-lunkent vand og med uldvaskemiddel. Og så en god gang strygning, når det er tørt.