fredag den 22. juni 2012

Selvportræt eller hva'?

I morgen ved denne tid er det tid for bål for at fejre midsommer. Bål med heks. For ikke at risikere selv at blive sendt afsted til Bloksbjerg, har jeg her lavet hovedet til heksen.
Hun skabes som samlesæt: Et hold venner laver kroppen, et andet påklædningen og jeg altså hovedet :-)
Og hun er grim som fanden selv!!

Selvportræt!
Hatten er lavet som et kræmmerhus i avispapir, hvorpå jeg lagde ekstra lag med en limopløsning, så den blev stivet lidt af. Herefter blev den malet sort med noget gammelt maling fra skuret.
Jegstartede med at hækle et hoved i naturlig størrelse i en masse garn fra restekassen på hæklenål nr. 10.
Hovedet blev fyldt ud med noget gammelt mørt karteflor fra gemmerne.
På den hæklede base nålefiltede jeg et tyndt lag karteuld. Det gik stærkt - køn skal hun jo ikke være.
Heksen fik stukket et tomt og stift paprør fra indpakningspapir op i hovedet.
Tykt uldgarn blev limet på med limpistol rundt i "hårkants-linien"

7 kommentarer:

Michael sagde ...

En dejlig heks Dorit, sådan skal en heks se ud hvis du spørger mig, god Skt Hans aften.
Hilsen Michael.

violykke sagde ...

Hun er skøn :0)

monaelisabeth sagde ...

Hun er da fin
Hendes ansigtsudreyk er svært at greje...
Hvordan mon hun lige har det med Sankt hans traditionerne ?
Hilsen Mona

Mariannel sagde ...

En dejlig heks - måske er det et selvportræt, der er jo en heks gemt inde i mange af os :)
Øv- jeg har ikke noget blybælte, nå mon ikke der kommer nogen man kender til vores sædvanlige sted ;0))

Rigtig god Sankt Hans aften til dig og dine

Kh Marianne

Trine F sagde ...

En heks med glimt i øjet ;-) Hun er en rar heks

God aften til jer

Helle sagde ...

For en flott heks. Pleier dere å ha hekser på St.Hans/ midtsommer på Grønland?

KirstenK sagde ...

Hvor er den fin...næsten synd at sende hende til Blogsbjerg...på den anden side så er det bedre at sende uldheksen end at risikere noget! gædelig midsommeraften til dig!