tirsdag den 12. juni 2012

Sommeren er kommet til Grønland

Hvor ér det godt at komme hjem! Dejligt at være sammen med troldeungerne og opholde sig på Ragna i København, men det er også skønt, at være hjemme i Grønland igen. Turen op over Atlanten tog 6 timer, fordi en passager blev syg. Vi måtte ned i Bergen, hvor vedkommende blev afhentet af en ambulance. Godt, at det kan lade sig gøre!

Da vi tog afsted hjemmefra for godt 14 dage siden lå der endnu masser af sne, og det sneede rent faktisk.
Vi kom hjem til havblik, sol og blå himmel, og masser af grønt der vokser som om det gjaldt livet - hvilket det jo også gør :-)


Vi sad lidt og nød solen og stilheden på hvalkæbe-bænken. Bortset fra snespurvenes trillen, og pukkelhvalernes blås ude i fjorden er der ingen lyde. Helt rigtigt er det ikke, for vi blev "forstyrret" af ravnenes skrig ovre fra øen. De har bygget rede der igen i år, og ungerne er godt nok sultne, at dømme efter deres lyde. Forældrene har travlt!!
Når fjeldet sådan vågner op efter en lang vinter, udsender den en helt speciel duft,
som trolleungerne kan skrive under på, bringer hjemveen frem i sindet.
Kan du se reden med 3-5 halvstore unger i?
(Sådan cirka midt mellem himmel og jord ude i højre halvdel af billedet).
Alaskapilen grønnes. 
Den sibiriske lærk begynder også at sende skud ud.
Landarten har overlevet vinteren
De sibiriske valmuer står i knop - snart står de gule og orange kjoler og drejer sig efter solen.
Rosenroden elsker også solen
Rabarberne vil også gerne frem i lyset. Sidst jeg så dem var de kun små knopper i jordhøjde.
Niviarsiaq (gederams) bryder igen i år gennem asfalten på stien og er i øvrigt alle vegne. Velsignet være den!
Kæmpestenbræk er også på vej i blomst.
Fjeldsyren er allerede i blomst.
Lupinerne vokser for livet og det er lige før vi kan se dem gro, så meget fart har de på :-)
Hvor ér det en dejlig tid!!

10 kommentarer:

Mariannel sagde ...

Hvor må det være skønt , at kende alle lydene, duftene og planternes navne - en pragtfuld hjemstavn.
Ja, her har planterne ikke helt så travlt som de har hos dig :) men nogen af planterne kender jeg og de er enten i blomst eller færdige her.

Smukke stemningsfulde billeder - tak :)

Marianne

Helle sagde ...

Utrolig hvordan naturen fornyer seg og kan spire frem av "intet" på rekord tid.

Vi hadde nærmest en eksplosjon i hagen i løpet av pinse-helgen, hvor alt plutselig ble grønt og vokste flere cm på rekordtid. Ja det er deilig at det går mot lysere og varmere tider. :)

KirstenK sagde ...

Sikke dog nogle dejlige billeder...Ja ude er godt, i øst og i vest, men hjemme er nu engeng bedst!

Susan sagde ...

Smukke billeder :-) I min have har jeg en plante jeg har fået fra min færøske svigermor. "Hjælperod" siger hun, at den hedder. Den ligner meget din Rosenrod. Måske den samme plante?

den gamle krage sagde ...

Smukt, smukt, smukt!
Tiden fra sne til sommer går pludselig så hurtigt, lige overvældende hver gang.
Tak for de meget smukke billeder!

monaelisabeth sagde ...

Uhhh - hvornår går næste fly ??
det er helt fantastiske billeder.
Tænk at I kan sidde der og nyde alt det.
Tak fordi du deler det med os :o)
hilsen Mona

Moster Pips sagde ...

Helt utroligt så hurtigt det går og en kraft der er i de små grønne.

Marianne sagde ...

Wauw så smukke billeder ....
Skønt i også har fået sommer
Knus

Hanne Rimmen sagde ...

Hvor er det imponerende. Dine billeder siger det hele.
Tak for kigget ;o)
Ikke underligt at du synes om at komme hjem igen.

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Ja, det er da med at komme hjem og nyde den hektiske og fantastiske sommer! Tak for skønne billeder og fortælling.