tirsdag den 30. oktober 2012

Om NY hund og ansvar for dyrene

Vi har fået NY hund - dog hedder hun stadig Ronja og hun er stadig en ruhåret gravhund på 8 år, men hun er blevet som ny. Glad, energisk og livlig. Hendes ture er nu noget længere, da hun suser op og ned, hen og rundt, og op igen ad fjeldene, når vi går tur. Hun nyder det SÅ meget! Dovenskaben er næsten væk - man er vel en gravhund :-) der stadig elsker at putte og sove længe om morgenen.

Som nogen af jer nok husker var hun hos dyrlæge i starten af september, hvor hun blev vejet og IKKE fundet for let!! Tværtimod var det lille kortbenede væsen TO kilo for tung. Hun vejede godt 10 kg og skulle ned på 8. Altså et vægttab på 20 % af kropsvægten. Tænk, hvis vi skulle tabe 20 % af vores vægt!!
Ronja før

Vi vidste jo godt, at hun var for tyk, og det pinte os. Men med en steriliseret og MADGLAD hund, samt adskillige Ronja-glade gourment-køkkener i vennekredsen, var det svært.

Men vi tog beslutningen - og fik den gennemført: at hun udelukkende spiste hjemme, så vi altid var sikker på, hvad hun fik. Det var første vigtige skridt! Hun fik i forvejen foder til overvægtige hunde, men efterhånden skulle mængden så meget ned, at tøsen ikke blev mæt. Dyrlægen gav os det råd, at blande fintsnittet, rå hvidkål i maden, og så kan det nok være det gav resultat. Hun er jo heldigvis ikke kræsen, men med lidt opslemmet, fedtfattig leverpostej i gik det bedre. Ind imellem står den på let kogte grøntsager blandet i. Og nu er der noget at tygge på, så det tager sin tid at spise, mod før, hvor det bare blev slugt på et split-sekund. Yes, spist! Er der mere…??  efterfulgt af bedende og forventningsfulde øjne og demonstrativt slikken af en tom skål...

Ronja før
Nu har hun tabt 1 kg og er nede på 9 kg, hvilket hun har været et stykke tid, så nu er det tid til at rykke igen.
Vi fik dog det problem, at hun begyndte at klø sig meget, og fik små sår henover ryggen. Hmmm.. Google ved jo alt, og jeg fandt ud af, at hun manglede essentielle fedtsyrer. Det tror da pokker - der var absolut intet fedt i hendes mad. Så nu får hun et tilskud af lakseolie hver dag, og vi koger fede fisk ind imellem. Ligesom godbidder er fedtfattige, men beriget med omega 3 og 6. Kløen er væk og sårene ligeså. Vægttabet går lidt langsommere nu, men det er okay.
Ronja efter at have tabt 10 % af hendes kropsvægt.
Ronja efter.
Det var godt vi fik hanket op i os selv, det ér jo os mennesker, der har ansvaret for vores kæledyr. 
Det er vores ansvar, hvis de er for tykke, eller tynde for den sags skyld. Vi kan godt sige til hunden, at nu må hun altså tage sig sammen og spise lidt sundere og lidt mindre, men vi kan ikke forvente, at det sker ;-) At veje 20 % for meget er på alle måder belastende for kroppen. Og vil vil gerne beholde vores elskede familiemedlem længe endnu. 

14 kommentarer:

Gitte sagde ...

Hvor er det bare så dejligt at læse,og hvor har du ret,men tit svært at finde sympati hos gæster som får NEJ til at bare liiiige give en lille bid,godt i har stået fast,så hun kan få det hundeliv en hund fortjener ,men ved bestemt godt det ikke er nemt med bedende hundeøjne som siger jeg ER altså sulten :)

Unknown sagde ...

Åh, jeg blev helt bange - men heldigvis har i da stadig skønne Ronja.
Bare vi kunne overføre jeres gode resultater til Oscar - han hører også til i den tunge ende (ligesom mig) - vi må vist se at tage os sammen.

Dejlig billeder af en ny hund.
Klem herfra.

hanne ewald sagde ...

Ih hvor er det dejligt at høre. Bliver helt glad på Jeres vegne :-)

hanne ewald sagde ...

Ih hvor dejligt, bliver helt glad på Jeres og specielt hundens vegne :-)

Unknown sagde ...

Jeg forstår så godt at det er vanskelig å holde igjen på maten man vil så gjerne være snill..... Godt at det har ordnet seg og hun er rask og pigg igjen. ;-)

Anonym sagde ...

Et hundeliv skal også passes, så det er godt at Ronja er på rette vej, så hun kan føle sig frisk :o) sød er hun.
Ha`en dejlig dag

Randi B. Jensen sagde ...

Heldige Ronja, at hun har nogle forældre, der tager ansvar for hendes kost.
Jeg tænker også nogen gange, at det vil være rart, hvis nogen vil tage ansvar for min kost, for jeg nøjes ikke med et vægttab på 20%, hvis jeg skal nærme mig noget i normal vægt området, men det er altså mig selv, der må tage affære her.
Jeg tænker, hvis 10% af vægten kan have så gunstig virkning for Ronja, så må den jo også kan have det for mig, så det må da være det første del mål :-)
Nå ikke mere fjant - jeg har også hun, men en stor schæfer, hun lider ikke af overvægt, snarer tværtimod, men hun spurter også ud over markerne med en gevaldig fart flere gange dagligt, hun får primært tørkost, men også lidt rester fra vores bord, for hun er godt nok kræsen, vil ikke have tørkost med grøntsagsflager, men spiser sandelig gerne grøntsagerne, der kommer fra gryderne herinde, eller som hun kan hapse rå ude i køkkenhaven.

dqpage sagde ...

hej Dorit
uh - jeg var lige ved at være bange for, at det var en helt ny gravhund, og ikke en trimmet Ronja, der var tale om. Men heldigvis da kun det sidste.
Hvor er det dejligt at I tager ansvar, og gør hvad der er bedst for Ronja - for for mange godbidder er misforstået godhed - både for hunde og for mennesker.
Desværre begynder div. kæledyr at have samme livsstilssygdomme som mennesker - og det er da tankevækkende.
Hvor er det dejligt for jer alle, at Ronja nu forefindes i en ny og trimmet udgave.
hilsen Mona

KirstenK sagde ...

Ja selvfølgelig er det os mennesker der har ansvaret for at vore kæledyr har det godt og ike bliver for tykke, selv om det er svært at holde fast i...Fortsat god bedring til dig...Det lyder da ikke så rart det du har været igennem!

Marianne sagde ...

Det har da pyntet på den skønne hund - men svært er det når man er glad for mad ( kender det ;)) fra mig selv)

:)

margsan sagde ...

Ihan häkellyttävän sympaattinen koira!

Marlene sagde ...

En rigtig god og fornuftig beslutning i der har taget.
Det er så synd når dyr bliver for tykke, og ja, det er os menneskers skyld.

Vores lille nye hvalp kunne også spise konstant hvis han fik lov - men det gør han ikke!!!

God dag.

Madame sagde ...

Hvor er det dog dejligt at læse! Og da vi alle kender hunde, der er overvægtige, var det skønt med nogle gode råd. Min lille hunkat klør sig meget på ryggen, og nu vil jeg tænke over det med fedtsyrerne og give hende fisk. Tillykke med din nye hund :-)

Katja - Viva la vida blog sagde ...

Hello!

What an amazing blog!

I love it ! Iam a big fan of crocheting...

take a look!

http://kvacka-rajzaduso.blogspot.com