onsdag den 20. november 2013

Den Blå Planet

Den Blå Planet ved Kastrup har mere end 20.000 dyr og 53 anlæg/akvarier og det er virkelig gennemført. En dejlig oplevelse, selvom jeg hellere vil se dyrene i deres naturlige omgivelser. Vi havde hørt om fuglefjeldet og søpapegøjerne og vi var ikke mere end lige kommet ind, inden vi styrede mod det kolde vand...
De var meget længe om, at tage tilløb til at kaste sig i vandet. Det flot byggede fuglefjeld bagved brød de sig ikke meget om.
Det var meget svært at fotografere dem i vandet - ruden er beskidt, de er pokkers hurtige og der er mange reflektioner. 
De er simpelthen så fascinerende - vi elsker denne lille fugl. Under vand ser det også ud som om den flyver.
En havkat - jeg plejer at sy deres skind. Denne grimme ka'l er dog stribet.
Det er typisk mig - jeg har kun billeder af dyrene og ikke af stedet som sådan. 
Hmmm... hvad var det nu lige for én?
Det var virkeligt forunderligt, at komme ind i området med Amazonas. Så blev alle minderne fra Brasilien lige bragt op til overfladen. Fugtigt, dejlig varmt og duftende. Der er sommerfugle, fugle, fisk og krybdyr. Ovenpå er man i junglen, men man kan gå nedenunder og se hvad der er under vandoverfladen.
En stime af piratfisk - piranjaer - SÅ beroligende at se på, men helt sikkert ikke, at bevæge sig imellem ;-)
En af Amazonflodens gigantiske mallefisk.
Fra ozeanet en anden kæmpefisk. Her gik man i en tunnel med vand til alle sider, over og under en. Meget fascinerende.
En løjerlig form for søhest fra Australiens vande.
"Rigtige" søheste 
Fra dybhavet denne udstoppede dybhavsfisk. Den kan ikke udstilles i levende live, da den lever på dybder med meget højt tryk. Der er meget langt mellem fiskene i dybhavet, så det er ikke nemt for hunner og hanner at finde hinanden. Når hannen endelig har fundet en hun, vokser han fast på hunnen og omdannes til et sædproducerende organ, som hunnen så kan bruge når det passer hende! Ja, jeg siger ikke mere... ;-)

8 kommentarer:

Marianne sagde ...

Sikke smukke billeder fra et dejligt sted :)

Mona Elisabeth Pedersen sagde ...

Det ser ud til at være et utroligt spændende sted. Selv har jeg desværre ikke været der, men min søster Ulla var der i sommer, og tog en masse spændende fotos. Sjovt at kunne se alle fiskene, og lære nyt om dem. Dybhavsfisken er en sjov fætter.

Lydert sagde ...

Jeg har stadig en tur i Den Blå Planet til gode, men jeg får da lyst til at komme hurtigt afsted, når jeg ser dine fantastiske billeder

Kirsten sagde ...

Det besøg har jeg stadig til gode - nu glæder jeg mig endnu mere :))
Tak for rundvisningen!

Annes indfald sagde ...

Sikke særprægede livsformer der findes i verden!
Glæder mig endnu mere til en Københavnertur i 2014.

Helle sagde ...

For noen fantastiske bilder! Og som vanlig klarer du å feste naturen til kameralinsen på din helt egne måte.

- Godt å se at Ronja er frisk og rask igjen. :)

Anette sagde ...

Det må være underligt at se de dyr, du normalt ser i naturen i "kunstige" omgivelser.
Den der dybhavsfisk ser godt nok grum ud :-)
KH Anette

Ela sagde ...

Wonderful pictures especialy these under the water :)