tirsdag den 15. januar 2013

Hue? Nej tak. Og så alligevel...

Jeg ER ikke hue-menneske. Jeg H-A-D-E-R, at have hue på. Det klæder mig ikke, håret bliver fladt, det kløer, jeg bliver varm - og jeg bliver Hidsig!!

Min svigerinde strikkede imidlertid en baret i Incawool, den sidder ikke til og jeg synes egentlig den passede mig meget godt. Så nu har jeg lavet en selv - også i farveskiftende Incawool.



Huen er supernem. Størrelse 58 cm (afprøv din strikkefasthed sammenholdt med dit hovedmål).
Slå 96 m op på rundpind 3,5. Strik 10-15 omgange rib, alt efter hvor bred du ønsker den.
Skift til glatstrik og pind 4,5. Den relativt tynde pind, gør t huen bliver mere tæt.
Tag ud på hv. 3. maske på 1. omgang glatstrik - sørg for at maskeantallet er deleligt med 12.
Strik lige op 13-15 cm alt efter ønske. Jo længere, jo mere puld (fx. til langt hår).
Der tages nu ind 12 gange på hver anden omgang. Tag ind for hver 12. m (strik 11. og 12. maske sammen).
Lav indtagningerne med 1 m mindre mellem indtagningerne hver gang.
Når der er 12 masker tilbage på pinden, trækkes tråden igennem og enden hæftes.


12 kommentarer:

winnie sagde ...

Hvor jeg kender det. Jeg er heller ikke til hue, mere til pandebånd, men det kan jo blive så koldt at man overgiver sig og må se ud som man gør. Jeg tror at jeg vil prøve din opskrift for den er vældig sød og fylder lidt omkring hovedet, så håret ikke bliver så fladt.

GitteBlinkilde sagde ...

Skøn hue - passer perfekt til horisonten :-)

Marianne sagde ...

Der kan man bare se, bare fordi Nûno ikke har lavet et pandebånd til dig endnu hehe.
Jeg har ikkeovergivet mig endnu - tror jeg laver et pandebånd på et tidspunkt ( når jeg lige får fat i det blødeste bløde uld;))

Lydert sagde ...

Sikke da en smuk hue.
Jeg er heller ikke vild med at gå med hue, men jeg gør det konsekvent, når jeg lufter hund

Elfepigen sagde ...

Hvor kan jeg dog følge dig,jeg finder måske en dag en jeg kan bære😉
Jeg skulle måske prøve denne opskrift tihi.....
Tak for at dele.

Knus og kram herfra

Madame sagde ...

Den er skøn, og så ser den meget behagelig ud at have på. Her i vinterkulden er det vigtigt, at vi ikke fryser.

violykke sagde ...

Jeg hader også hue men tror nu den skal laves, der er koldt i Sverige når der knokles rundt i skoven ;0) og de forsøg jeg har lavet er ikke blevet som jeg vil så nu prøver jeg din ;0)

Lisbeths verden sagde ...

Den var fin :)

monaelisabeth sagde ...

Flot ! - og tak for opskrift .
Det ser ud til at være en rigtig god model.
hilsen Mona

Edny sine puslerier sagde ...

Kjempefin lue;) Og så kjekt at solen kommer;)

margsan sagde ...

Fin!!!

NonnasBlog sagde ...

Når det er så koldt som nu, bliver jeg nødt til at have hue på, uanset hvad.
Den hue, du har vist her, ser meget smuk ud, samtidig med at den varmer. Måske skulle jeg kaste mig over den opskrift? God onsdag!