Tag med på rejse i det græske

Jeg lovede et indlæg om øen Santorini i de græske Kyklader, hvor vi var i 7 dage. Vi sejlede hertil med hurtigfærgen fra Folegandros - og turen tog kun 45 minutter. Til gengæld skulle de have en hulens masse euro for en billet.

Santorini er en vulkanø med en helt fantastisk skønhed. Overalt ses de karakteristiske kridhvide huse med blå døre og skodder samt farvestrålende blomster. Øen er meget frodig og producerer meget vin - det siges at være Grækenlands bedste. Og det VAR god vin!! Slut med den forfærdelige retzina, som mange af os nok husker :-)

Øen er resterne af et gigantisk vulkanudbrud år 1600 f. kr. Den er formet som en halvmåne med vulkankrateret i midten, og er ca. 18 km lang og 2,5 km bred. Vulkanen er stadig aktiv og var sidst i udbrud i 1956, hvilket medførte et jordskælv, der ødelagde mange landsbyer på øen. Men alt er fint bygget op igen.

Vi boede utroligt smukt på kanten af vulkankrateret, også kaldet Calderaen. (Caldera er en kraterlignende vandfyldt formation, der fremkommer, når en vulkan synker sammen efter et stort udbrud).

Her er udsigten fra vores svimmingpool, som vi havde lige uden for døren. Pool og hav går nærmest ud i et.
Det er byen Oia, der ses som sne på toppen i baggrunden.

Vi var tre hold venner og vi havde tre små studios ved siden af hinanden på Santorinis Balcony. Et skønt lille sted med fatter på kontoret, sønnen var tjener (og duede ikke til meget andet, knap nok det :-) samt to unge, friske mænd. Disse to fyre agerede både som dragere, receptionister, kokke og tjenere. Det var også dem som malede og reparerede murværk, ordnede svimmingpool og alt det andet. Det er typisk græsk.

Langs en stor del af kraterkanten går der en sti oppe på fjeldryggen - her er Klaus på vej "hjem" - vi boede lige nede i svinget :-)

Stien er meget populær blandt turister. Men også for de lokale bondemænd, som kom forbi på vej til deres vinmarker.

Vestsiden består af vilde og smukke vulkanbjerge, der hælder stejlt ned mod det krystalklare azurblåhav. Østkysten er mere flad, og det er her, man finder de fleste af Santorinis strande med lavasand, dvs. det er ikke hvidt.

Her ses lavlandet og den ene halvdel af calderaen oppe fra bjergryggen.

The Red Beach kaldes sådan pga. de røde vulkanske klipper. Et utroligt dejligt sted - man skal dog være lidt let til bens for at komme derom. Sandet på strandene er lavet af størknet lava. Stranden ligger lige ved Akrotiri.

Akrotiri er den største arkæologiske udgravning på Santorini og er en af de mest imponerende og vigtigste arkæologiske udgravninger i det Ægæiske hav. Udgravningerne blev startet i 1967.

Den første beboelse på stedet stammer fra slutningen af bondestenalderen ca. 4000 år f. kr og var af minoisk oprindelse. Størrelsen, de store vægmalerier, møbler og fartøjer fortæller om den store udvikling og velstand stedet har haft. Byen blev begravet i det store vulkanudbrud 1600 f. kr. I modsætning til Pompeji i Italien, hvor man fandt mennesker "stivnet" i øjeblikket, fandt man ingen mennesker her - de havde tid til at forlade øen inden udbruddet.

Udgravningerne er på sin vis lidt af en skuffelse. Det er "bare en samling murbrokker". Alle spor af liv er fjernet og anbragt på museum. Det er lidt synd. Taget der dækker udgravningen styrtede sammen i 2005, tror jeg det var. Det tog 7 år at bygge et nyt imponerende tag, som vist kan holde i 300 år. Det kostede milliarder af euro!

Anderledes liv så vi rundt omkring, hvor par viede deres liv til hinanden. Øen er et yndet rejsemål for bryllupper.

Også her på øen lejede vi scootere - ham her måtte dog have en firhjuler!

Det var egentlig ikke meget vi var på stranden, men vi nød det alligevel overmåde meget. Her gør vi holdt på en lille bitte strand på østsiden, hvor ejeren havde lavet en dejlig day-bed ud af en gammel båd. Vi fordrev tiden med at bade tage en lille morfar, lidt god mad og vin. Kan man forlange meget mere?

At få spist fødderne af fisk skulle da prøves!! Effekten?? Hmm... ja, lad mig sige det sådan, at nu er det da prøvet.
Og jeg har fødderne endnu.

Staircase to heaven...

...hvor mon så denne "staircase" går hen?

Vi så mange eksotiske frugter rundt omkring - her granatæble...

...og her sort morbær. Sommerfuglelarver spiser bladene fra hvid morbær, som bruges i produktionen af silkeorme, og dermed silke. Citroner, figner og appelsiner sås overalt ligesom der er et hav af oliventræer. Oliven høstes i oktober.

Den sidste dag skulle vi have været på en sejltur bl.a. ud til selve vulkanøen Nea Kameni ude i calderaen. Her kan man stadig se det dampe/ryge op fra sprækker i lavaen og der er varme kilder. Men meltemien - den lune græske sommervind - hyggede sig med at sætte fut på, så turen blev aflyst.

Vi har været i Grækenland mange gange, sidste gang i 2006, og gangen før var i 1995. Vi husker det som et utroligt gæstfrit og afslappet sted. Og billigt. Gæstfrit er det stadig, men helt billigt er det ikke mere. Prisniveauet ligger lidt under det danske i Athen, og på øerne en smule billigere måske.

Jeg havde egentlig forventet, at vi ville kunne "se" krisen i den græske økonomi, bl.a. i form af lukkede butikker. Men vi oplevede intet der kunne henføres til krisen. Arh, måske én ting. Vi lærte hurtigt, at hæve kontanter, for hver gang vi handlede blev vi spurgt om vi ville betale med kreditkort eller kontanter. Med kreditkort var prisen lig med prisen. Hvis vi betalte med kontanter fik vi en betydelig rabat!! Jeg tror, at Grækenland har en stor parallel-økonomi med en ganske bestemt farve. Måske derfor klarer de sig. I hvert fald i turistområderne. Det er nok anderledes i de mindre byer og på landet, for det hedder sig, at 2 ud af 3 unge står uden job.

Nå, det blev et langt indlæg, og nej, jeg er ikke betalt af det græske rejsebureau Hellas. Jeg er bare begejstret for Grækenland (og også af Hellas' service). Kan varmt anbefales :-)