torsdag den 29. august 2013

Gamle fund - plantefarvet garn

For nogle uger siden ryddede vi voldsomt ud på loftet. Jeg tror vi smed 1.000 kilo ud - ja, du læste rigtigt! 1 ton af aaalt muuuligt, som vi går og gemmer. Rigtig meget kom på genbrugsstationen, så andre kan gøre brug af det, tøj til Røde Kors og resten til affaldsforbrændingen. Jeg havde hjernerystelse, så jeg sad bare og "var med", mens Klaus knoklede.

Noget af det vi IKKE smed ud, og som jeg havde glemt alt om, var mine opskrifter og prøver på plantefarvet garn. Det er lavet helt tilbage i 1978 eller der omkring. Min engelsklærer Frk. Larsen holdt kursus i aftenskolen, og vi var selv ude at hente alle planter. Også dengang holdt jeg umådelig meget af naturen :-) og farver - de gør mig glad i låget!!

Cirklen i sin helhed.
Noget af garnet er ubejdset, men ellers bejdsede vi det først med fx. alun, kobber, jern, krom eller vinsten. Den samme plante på forskellige bejdser giver forskellige farver og toner.
Lækre blågrønne farver - planterne set fra venstre: Kastanie/Indigo, Perikon/Indigo, Knopurt, Vau/Indigo, Rejnfang/Indigo, Kastanie/Indigo, Gyldenris/Indigo,  Birk/Indigo, Knopurt/Indigo, Hassel/Indigo, Birk/Indigo og Birk/Indigo.
Jeg husker, at jeg fik nogle frø af planten Vau (Reseda), som jeg såede i fars og mors have og de kæmpede med den i mange år - den var simpelthen ikke til at udrydde.
Her er det fra venstre 3 x indigo, Cochenille x 6 på forskellige bejdsninger, Kastanie, Rejnfangblomster, Cochenille x 4 samt Tørstetræ, Valnød og Krap.
Fra venstre: Cochenille x 6, Cochenille/Indigo, Krap x 2, Cochenille x 6 på forskellige bejdsninger samt Følfod, Hassel, Følfod og Birk.
Fra venstre: Hassel, Kastanie x 2, Rejnfang blade, Gyldenris, Birk, Lyng, Valnød x 3, Perikon,  Valnød x 2, Lyng, Valnød, Birk, Valnød/Indigo, Lyng/Indigo samt Vau
Egentlig har jeg ikke noget at bruge farvecirklen til, men nu hænger den og pynter på min opslagstavle.

En sjov lille historie: Jeg brugte en stor sort emaljeret gryde på 20 liter til plantefarvningen. Kort efter vi var kommet til Grønland i '88 stod naboen en dag på dørtrinnet: Jo, altså... hmm... han havde en lidt underlig forespørgsel. Ja? Jo, om jeg måske havde en stor gryde? Jo, det havde jeg da. Han kunne låne den store gryde fra plantefarvning. Men hvad han dog skulle? 
Jo, altså... han skulle... øh, koge noget specielt... Ja. Hvad?? Jo, altså... en sæl-penis. Og sådan en er stor, så han behøvede en stor gryde. OKAY! Man koger den, piller kødet af, så kun knoglen er tilbage. Den ligger så til pynt. 

16 kommentarer:

Den gamle krage sagde ...

Sikke en farvecirkel, hvor er den smuk!
Og tak for den søde historie om gryden. Godt, når naboer kan hjælpe hinanden ;-)

Nola sagde ...

Sikke nogle skønne farver, kan godt forstå at du ikke nænnede at smide dem ud. Der er også flettet mange minder med ind i :-)
haha sikken en historie, utroligt hvad folk pynter op med ;-)

Kirsten Søeballe sagde ...

Den plantefarvecirkel er da noget så skøn. Kan godt forstå at den ikke røg ud.
Jeg prøvede også plantefarvning dengang jeg gik på seminariet.

margsan sagde ...

They are so nice garn!!!! I love dyening.....

Marianne sagde ...

Hvor smukt - alle de farver og så mange på hver art er jo en rigdom man burde dyrke - men vi kan jo ikke alt ;0)

Sjov historie med gryden og naboen ;0)

Kirsten sagde ...

Hi hi god historie, det er de færreste der har lånt sin gryde ud til sådan et projekt :))
Det er en fantastisk farvecirkel og jeg forstår sandelig godt at den bliver bevaret - alt andet ville være synd og skam!

Hanne Rimmen sagde ...

ha ha ... fik han mon lov til at beholde gryden ?
- jeg ville nu ikke havde troet mine egne ører, hvis det var mig ;oD
Smukke, smukke farver. Jeg sad faktisk og tænke på at du lave et smukt billede ud af dem. Sætte dem op helt så tæt ved siden af hinanden. Måske lege lidt med at vende nogle af dem på tværs.
Måske ikke så godt forklaret, men jeg ser det for mig ;o)

Mona Elisabeth Pedersen sagde ...

Den gryde kom åbenbart ud for lidt af hvert ;o)
og smukke garner. Sikke farver. Og mange af planterne er de helt almindelige fra grøftekanten . Knopurt har jeg i haven .. hmm.
Jeg husker det var meget moderne at plantefarve i 80'erne - og nu er det nok på vej ind igen, tror jeg.

Pia´s Hverdag sagde ...

Meget inspirerende farve udvalg ... og herlig historie

Pia´s Hverdag sagde ...

Dejlige ig inspirerende farver ... og en herlig historie:)

NonnasBlog sagde ...

Skønne farver! Det er godt, at du har gemt alle prøverne og viser dem til inspiration!
Ha-ha- en sjov historie. Utroligt, hvad der kan bruges som pynt!
God fredag!

Annelise Jørgensen sagde ...

Utroligt så mange skønne farver der er i naturen
Sjov historie fra naboen. Jeg ved nu ikke som jeg ville have sådan en tingest liggende til pynt.

Madame sagde ...

Sikke nogle vidunderlige farver! Spændende at mange af planterne fra grøftekanten kan bruges til at farve garn med.
Og sikke en god historie :-)

Helle sagde ...

Utrolige farger. Det skulle jeg gjerne kunnet; farge garn med naturfarger.

For en historie. Absolutt verd å deles. Takk for den. :)

Lissy Marie Larsen sagde ...

Hold da op hvor sjovt. Jeg har en i næsten samme farver også lavet i 1978. Kan pludselig ikke huske om jeg smed den ud da jeg flyttede for halvandet år siden. Men flotte farver.

Lissy Marie Larsen sagde ...

Hvor morsomt, sådan en har jeg også lavet i 1978. Det er bare sådan nogle skønne farver. Gryden jeg brugte har jeg for ikke så længe siden smidt ud, da mine interesser nu hovedsageligt er patchwork.