tirsdag den 10. september 2013

Efterår her og efterår der...

Sidder her i køkkenet på Ragna og hører regnen TROMME på taget. Regnen står ned i STÆNGER!! Hold da op.. Hjemme i Nuuk er efterårets farver kommet bragende, det har regnet meget, den første nattefrost har været der og den første sne er kommet.

Vi plejer at plukke sortebær til fryseren her i starten af september, men det har regnet og blæst så meget, og nu når jeg det slet ikke, for jeg er på vej til Folegandros i Grækenland (der er det endnu sommer - 31 grader sagde vejrkortet i går :)
Jeg håber vejret arter sig og at Klaus får tid at tage ud og plukke lidt... Sortebær er dem man i Danmark kalder fjeldrevling og jeg tror ikke, at det er et bær der spises meget. Men i Grønland er det et elsket bær, som vi bruger i tærter, kager, is, likør, snaps og meget mere. Det ville være rigtig ærgerligt, hvis vi ikke får høstet lidt.


Vejret har været så dårligt og jeg har haft travlt, så jeg har slet ikke været ude med kameraet, hvilket jeg savner. Mobilen er dog for det meste med i lommen, så I får her en samling fotos fra mobilen taget de seneste dage.

Store og Lille Malene - Nuuks fjelde er dækket af puddersne.
Ronja har opsnuset ravnenes godbidder af tørret rensdyr som de har tyvstjålet fra terrasserne rundt omkring. 
Smukke røde og gule farver
Lav trives godt med al den regn der er faldet
Svensk hønsebær - ikke et bær vi spiser.

Tuegræs og en vandpyt der spejler et sjældent blåt glimt mellem de lavthængende skyer.
Sidst jeg var i Danmark kæmpede jeg voldsomt med jetlag i mange dage - vi har jo 4 timers tidsforskel. Det bliver værre og værre med alderen, fordi vi producerer mindre af det søvnregulerende signalstof/hormon melatonin. Så denne gang har jeg bevæbnet mig med et glas melatonintabletter - jeg skal tage 1 mg pr. tidszone, så håber jeg det hjælper lidt.

3 kommentarer:

Mona Elisabeth Pedersen sagde ...

Hej Dorit
Smukke efterårsbilleder fra fjeldet :o)
Åh - hvem der skulle til Grækenland ! lidt af sydens sol kunne jeg sagtens bruge. Og dog skal jeg ikke klage efter denne sommer. Du må have en rigtig god tur til det græske.

maria kirkeby sagde ...

Det er smukke billeder. God ferie til Grækenland.
Kh Maria

Annes indfald sagde ...

Siger man ikke, at det tager en dag for hver times forskydning?
Forrygende efterårsfarver i pauserne mellem bygerne....