Machu Picchu - jeg var der først ;-)

Den ældste trolletøs "føjter" rundt i Sydamerika sammen med svigersønnen. De har netop været i Peru, hvor de bl.a. skulle trekke ad den gamle Inkasti fra Cuzco til Machu Pichhu. Inkastien er den rute man følger på trekkingtur gennem Andesbjergene for at nå til Inka-riget fra ca. 1400 e.kr. 

Turen tager 4 dage, hvor de skulle gennem pas 4.200 m o.h. De kom dog ikke til at trekke, fordi Klaus blev syg med bl.a. højdesyge. Men de kom derop alligevel - med tog. 

Jeg var der bare først... :-) ...via Google altså. Det er fantastisk, hvad man kan med Google Earth...

Her er de unge "in real" i Machu Picchu.

Fra Google Earth

Her ses noget af det terræn, som inkastien går igennem

Den snoede sti er vejen op til Machu Picchu fra Aqua Caliente - en lille inka landsby i dalen.

Lige nu er de unge i Buenos Aires i Argentina. På søndag tager de en bus til Foz de Iguazu på grænsen til Brasilien.

Hvad skulle vi dog gøre...

... uden Internet?? Jeg kan, via nettet, følge familien, når de føjter rundt i verden :-)

Husbond og yngste trolletøs er i dette sekund på vej til Japan og Kina. Som I kan se på dette live-track (www.flightaware.com) befinder de sig et sted over Rusland på vej til Tokyo, hvor de lander om godt 4 timer - alt i alt en tur på godt 10 timer! Efter Tokyo går turen til Kyoto og derefter til Chingdao og Beijing i Kina.

Klaus er afsted rent arbejdsmæssigt, og jeg skulle have været med som det tynde øl. Jeg kunne dog ikke overskue så lang en rejse igen så kort efter Thailand, så Nûno fik min billet. Og prøv lige at spørge om hun blev glad. Møgforkælet er hun!!

Og Klaus glæder sig - han skal ud at vise sin nye unge kone frem :-) Det giver status derude, at have så ung en kone, mener han!!! ;-) Nûno er knap så begejstret, som I nok kan tænke. Omvendt mener hun, at det så må give nogle fordele. Når ældre mænd, har unge koner, er det sommetider pengene, der afgør det. Så Nûno regner selvfølgelig med, at "manden", så giver hende rigeligt penge at shoppe for.

For år tilbage var Klaus derude, og han fik syet noget tøj. Da skrædderen kom på besøg på hotellet til "fitting" sludrede de sammen, og skrædderen spurgte Klaus om, han havde en kone. Jo, da, det havde han. Nå, men hvor gammel hun var? Jo, hun var jo så næsten 2 år ældre. Hvorefter skrædderen stoppede op: But sir, how can that be? Det er åbenbart meget usædvanligt derude, at konen er ældre.

I morgen får I et indlæg om den ældste trolletøs, som føjter rundt i Sydamerika. Også her kan jeg følge hende via internettet og jeg var på Machu Picchu før hende!!

Opdatering:
Nu har de kun 1 1/2 time tilbage - de flyver p.t. over Kina - de skal hen over en stribe russisk land inden de passerer Det Japanske Hav. Tokyo ses nederst i højre hjørne.

Vikinger, vinterbadere eller bare tossede?

I påske havde vi venner fra DK på besøg. 

Vinterbadere, vikinger eller tosser? :-D

Hvad synes du?

En helt vidunderlig dag...

... vi lige fik et kig til i går.

Foråret må vel siges, at være kommet.

Ronja nyder igen, at kunne færdes i fjeldet.

 Isen holder ved lidt endnu

Alberth er på stranden igen - ju hu, det er skønt!

(så kan man slæbe en masse sand med hjem i stuen ;-)

Strandet skosse

Der er stadig snemasser, der skal forceres, og når man er en gravhund, kan det være lidt hårdt...

...hvis da ikke mor er gået foran og har lavet et spor :-)

Man kan dog stadigvæk godt blive helt væk.

Kæmpe rødfisk

Nå, nu er pelsen ved at være tør... ;-) 
Det er ikke alle jeg har kunnet skrive tak hos, så I får her en tak for opbakningen.
Back to normal...

Forleden kom Klaus hjem med denne rødfisk, som han havde fået af en ven.

Vi fanger selv mange rødfisk, men denne er større end jeg har set dem før - og mere grim !!

Rødfisken er en af de fineste og bedste spisefisk - den koster en formue hos danske fiskehandlere.

Her er der gratis mad i vente... :-)

Jeg bruger ørestenene til ørestikkere - I har vist set dem før.
Stenene fra denne fisk var rigtig store. Normalt er de 1 cm eller derunder.

Hvor er det sørgeligt...

Hvor er det sørgeligt, at det er nødvendigt at lukke for anonyme kommentarer på bloggen.
Hvor er det sørgeligt, at et menneske finder det nødvendigt, at gemme sig bag en skærm.
Hvor er det sørgeligt, at vedkommende ikke tør stå frem og sige sin mening ansigt til ansigt.
Hvor er det sørgeligt, at nogle mennesker har det så dårligt, at de må svine andre til.

I undrer jer nok over min indledning. I dag kl. 10.07 har en anonym person lagt følgende kommentar under mit forrige indlæg:

Dygtig pige - hold øje med din mand på arbejde - eller det er måske noget I har aftalt- det er en fed tjans du har fået - ja, ja forbindeler , forbindelser - og de dumme grønlændere, man altid kan narre og bilde dem, alt ind - groft misbruge- selvom jeg ikke er uddannet til mit job, selvom jeg har en del problemer , så kan jeg altid få et fedt job på nedsat tid til en kæmpehyere!!!! både dig og din mand , og hans bror, og svigerinde og 1-2,3,4 andre. Ha´det så skide godt - du har jo råd til luksusliv, som du i virkeligheden ikke fortjener.Så kan man jo sagtens være "solidarisk" med alt og alle. Sorpajuk!!!

Til almindelig info, kan jeg oplyse, at "Sorpajuk" betyder noget i retning af: du er værdiløs eller du er ingenting.

Det skal ikke ties ihjel - det skal frem i lyset til offentlig beskuelse.

Tænk, hvor må personen have det dårligt. Og hvor er det fejt og kujon-agtigt. Stå dog frem, kære ven, og sig det op i mit åbne ansigt. At du skriver som du gør om mig, siger mere om dig end om mig. Har du tænkt på det? Når man peger på andre, er der altid tre fingre, der peger på en selv!

Du skal ikke tro, at du er så anonym alligevel. Jeg er jo ikke dum. Du er - eller har været - rimelig tæt på mig og mine, siden du er så tilsyneladende velinformeret. Og endelig findes der faktisk værktøjer der kan fortælle, hvem der besøgte min blog på daværende tidspunkt. Så måske skulle du give dig til kende?

En rigtig god ven sagde til mig: Vi har kun det ene liv. Du skal ikke lade dig gå på.

Så jeg ryster det af mig, som en hund, der smider vandet af pelsen.

Hæklet og strikket jakke - fremgang

Jeg fortalte for nylig om den hæklede og strikkede jakke fra Dale, som jeg endelig fik mod til at gå igang med. Birgitte fra Norklekonen var så sød, at sende mig opskriften, husker I nok.

Jeg vil bare lige vise, at der skam sker fremskridt - den sidste uge har jeg alligevel ikke kunnet lave andet end at sidde stille og strikke :-)

Garnet er Alpakka Silk (Alpakka, merinould og silke) fra Hjertegarn.

Faktisk ville jeg have været færdig nu, hvis ikke det var fordi jeg skulle være "smart" og lave str. M op om og str. S ned om. Pfjt... Begge dele var færdige, men de passede bare ikke sammen! Det vil sige, jeg havde faktisk syet underdelen på det hæklede overstykke, fint nok, men der var bare ikke balance.

Hvad gør man så??? Ja, hvis jeg skal ende med at have glæde af den, så var der ikke så meget andet at gøre end at pille syningen op, og trævle HELE underdelen op og strikke den om!!! Føj.

Nu er ærmerne færdige, og jeg er vel 1/3 oppe på den nye underdel i str. M.

Som nogen nok har gættet har jeg ikke fulgt opskriften, men blot brugt den som rettesnor. Ærmerne bliver bl.a. trekvarte og med hæklet kant. Og alle firkanter er syet helt sammen i stedet for bare at knytte dem sammen i hjørnerne.

Jeg glæder mig rigtig meget til at få den færdig. Dog er der en ting, som bekymrer mig lidt. Det petroleumsfarvede garn, som er hovedfarven smitter af for et godt ord. Mine fingre bliver helt blågrønne efter kort tids strik. Bare det nu ikke smitter af på de lyse farver, når jeg vasker den, eller mister farven - den er så intens blågrøn, så det ville jeg være rigtig ked af.

Nogen der ved noget om det?

GIVE AWAY - vinderne. Endelig!

Så har jeg fået næsen så meget ovenvande (stadig med søløverne på besøg ;-), at jeg kan foretage lodtrækningen for den GIVE AWAY jeg satte op d. 17. marts.

;-)

Rigtig mange har ønsket at være med - det blev til 127 lodder - tusind tak allesammen. Og jeg ville jo ønske, at jeg kunne lade alle vinde, men der er jo altså kun 7 vindere.

Eftersom mit overskud er fraværende er der ingen fancy lodtrækningsmetoder. Jeg har brugt noget så prosaisk som Excel. Alle navne blev tastet ind i et Ecxel-ark, således at alle fik et nummer. Der var 127 lodder. Ved at angive højeste og laveste værdi i et andet ark, fik jeg med denne formel =AFRUND(SLUMP()*(A1-A2)+A2;0) trukket 7 tilfældige numre.

1. vinder - Sælskindspung: Lykke med bloggen violykke
Lykke skriver:
hold da op fede gaver 2 lodder til mig ♥

2. vinder - Pashmina tørklæde: LikeBree
LikeBree skriver:
Fantastiske gaver :-)
Jeg deltager gerne med 2 lodder :-)

3. vinder - Blomstervander i mundblæst glas: Elsebeth, som vist ikke har en blog.

Elsebeth skriver:

ja.... men.....
Det er første gang, jeg har været heldig at finde en blog, hvor "give - away'en" ikke er betinget af, man er fast læser. Det er jeg IKKE, men jeg er "fast daglig læser" af diverse blogs. I love it! (tænker nogen gange på, hvor meget, jeg kunne nå at lave, mens jeg læser om andres ihærdighed og kreativitet ,,,, skraldgriner)
Endnu en dejlig blog at læse - tak for det!!

4. vinder - pung syet af rødlige skråbånd: Anette med bloggen: Ak og V
Anette skriver
Tillykke med blog-fødselsdagen. Det er dejligt at følge med :o)
Deltager med to lodder
KH Anette

5. vinder - pung syet af sorte og violette skråbånd: Helle med bloggen: Belladotte
Helle skrev:
jeg hapser 2 lodder :)

6. vinder - lille pung med applikeret/quiltet elefant: Hilde med bloggen Strikkehilde
Hilde skriver
For en herlig giveaway med masse flotte premier...jeg blir med og tar 3 lodder.

7. vinder - lille pung med applikeret/quiltet elefant: Ole, som vist ingen blog har (og som ikke har lagt en e-mailadresse, men jeg tror jeg ved, hvem han er :-)
Ole skrev:
'så skidt da' - som ikke tilmeldt, dog trofast læser - deltager jeg med 1 lod.
God bedring - så vi snart kan få spændingen udløst :-)

Hvis I allesammen sender mig jeres adresse på doo snabel a tele punktum gl,

sender jeg fluks den trukne gave til jer.

Og tak for god-bedring-hilsnerne - det luner.

Giwe away - Sidste chance

Jeg skulle have trukket lod i min GIVE AWAY i går, men en hel koloni af søløver er flyttet ind i mit bryst, en flok håndværkere rumsterer i mit hoved, ja, i hele kroppen.

Dagen idag tilbringes mest på langs, eller i alle fald siddende stille i min stol.

SÅ... I får lige en sidste chance, så håber jeg, at jeg kan trække vinderne i morgen. Hav tålmod...

Påskehanen - nu med familie

For et stykke tid siden viste jeg den påskehane, som jeg havde filtet. Nu har han fået en lille familie.

Men hunnen ville ikke kendes ved ham, sådan som han så ud, så han fik lidt ekstra pragt. De skal nu pynte påskebordet i morgen.

Jeg skal i gang med at forberede lidt, men helbredet er ikke det bedste. En flok vira besluttede, at slå sig ned i min krop - især halsen - for en tid. At prøve at forhindre deres besættelse ved hjælp af presset citron i kogt vand, hjalp ikke. Så der er nok ikke så meget andet at gøre, end at tage den med ro, klædt varmt på og så går de jo nok igen ;-)

Vi skulle ellers have været til frokost hos gode venner i dag. Jeg bliver dog hjemme og Klaus tager afsted, når han har været til begravelse. En af hans gode bekendte og tidligere kollega, orkede ikke  livet længere. Anden gang han forsøgte at komme herfra, lykkedes det. Han lå en uge eller to i respirator, men til sidst slukkede lægerne for den. Han er nu kommet hjem til Nuuk og skal begraves her. Han efterlader ekskone og tre børn. En trist, trist historie... Måske mest fordi noget tyder på, at han kunne være reddet, hvis ikke sygehusvæsenet havde sendt en deprimeret mand hjem efter første selvmordsforsøg, uden at der var styr på ham. Omvendt er det svært at dømme - der er formentlig flere aspekter i sagen end jeg kender til... jeg ønsker familien det bedste!!

Hurra, det sneer igen...

Efter dage med regn og tø og et usandsynligt grimt Nuuk, sneer det igen. 

Påske, alder og rejse - hvad har det med hinanden at gøre?

Ingenting, men I får det hele i ét indlæg :-)

Som jeg skrev i et tidligere indlæg vil jeg have lidt anderledes påskepynt. Disse påskekyllinger har jeg fundet inspiration til hos Randi, som har et billede af nogle der ligner, på hendes topbanner. Her er det, at restekassen kommer i brug.
(Efter at jeg havde lavet dem, fandt jeg ud af, at Randi faktisk har en DIY på hendes blog).

I dag skærtorsdag fylder svoger Mads 60 år!!

60 år er sådan noget kun forældre og onkler og tanter bliver - det er virkelig surrealistisk, at tiden nu er kommet til os. Jeg ved godt, at i dag er 60 ingen alder, men jeg er vokset op i en tid, hvor man var gammel, når man nåede de 60. Alder er virkelig noget underligt noget...

Og selv om vi bliver ældre, og børnene voksne, bliver børnene ved med at være vores "små pus".
Den ældste troldeunge Sara og hendes kæreste Klaus har i dag sat kursen mod Sydamerika i 6 uger.
Selv om Sara er 27 år, er det stadig min lille pige, og dét her med, at hun rejser ud i verden med rygsæk, og at vi måske, måske ikke, hører fra hende i lang tid, huer mig ikke. Men sådan er livet og vi har jo selv lært pigerne at rejse ud... (Jeg tror de har været i omkring 25-30 lande begge to).

Jeg har besluttet mig for, ikke at bekymre mig, for jeg kan jo alligevel ikke gøre noget. Rejsen går sin gang og jeg håber de nyder det og får en på opleveren!!!

De flyver via Amsterdam til Lima i Peru, hvor de bl.a. skal trekke i Cuzco regionen i Andesbjergene. De kommer op i 4.200 m højde og kommer bl.a. til Machu Picchu - en gammel incaby i 2.400 m højde.
Fra Peru går turen til Buenos Aires i Argentina.
Herfra videre til Pantanal i Brasilien. Pantanal er et kæmpe, kæmpe vådområde som strækker sig ind i både Bolivia og Paraguay. Området er unikt på den måde, at det menes at være verdens mest tætte flora og fauna økosystem.
Fra Pantanal går turen via Campo Grande til verdens kraftigste vandfald Iguazu på grænsen mellem Argentina og Brasilien.
De flyver derefter til Rio de Janeiro, hvor Sara har været før, via hovedstaden Brasilia.

Fra Rio tager de 14 dage til Natal i Rio de Norte i det nordøstligste hjørne af Brasilien. Sara har boet i området i 2 år, og hun blev gift her i 2008 med en engelsk/brasiliansk kæreste (skilt igen, mens de boede her i Nuuk). Vi besøgte hende 3 gange, bl.a. holdt jeg min 50 års fødselsdag dernede. Vi har i alt opholdt os på stedet i 7-8 uger - det er et sted vi holder utroligt meget af - det rene bountyland. Så vi er da ikke spor misundelige, nahaj, slet ikke!! De flyver via Rio og Paris hjem, og lander i København igen d. 20. maj.

Dryp, dryp og dryp - et studie i dråber

Solens magt er stor

sneen fortættes, skifter form

ønskestenene får glasur på

vandet siler og drypper

Fjord og fjeld spejles i en enkelt dråbe

inden den styrter mod jorden

rammer en sten og springer op igen

som streger på linsen

Stenene med hul i har min svigermor samlet på sine ture på stranden gennem de 40 år 

hun og min svigerfar havde Hybenhuset i Gl. Skagen (de 10 af årene boede de i Nuuk).

Stenene var trukket på stålwire og hang ned fra tagrenden ved hoveddøren. 

Da min svigermor døde, som den sidste, i 1996, kom de til os her i Nuuk, 

hvor de hænger fra vores tagrende og er til stor glæde hvert forår. 

Aftenhimmel

Frøken Tø...

... er også kommet på besøg. 

Solen varmer, det drypper og sejler...

og det er ikke lige kønt alle steder, fx. langs vejene!

Jeg holder mig til min udsigt, hvor isen er på stærk retræte.

Hundene nyder at kunne ligge ude.

Ronja misser mod solen, og næsen vibrerer - der er dufte i luften.

Alberth lader sig lune og tager en lur.