Så har Nûno været i gang igen...

Nûno har nu lavet den flettede taske færdig - der er sat hank på af sælskind og syet lynlås i.

Svigermoderen fik den lille pung flettet i ugeblade, som Nüno lavede på ferien. Som jeg sagde: " sådan én vil jeg da oss ha'".
"Jamen, jeg har ikke flere ugeblade. Jason (kæresten) har bare sådan nogen  trænings- og muskelblade".

Hmmm... jamen, det gør skam ikke noget, kære Nûno!! Pæne muskler på pæne mænd kan man vel ikke få for meget af?? Men husk at vende leddene rigtigt!! :-)

Nu kommer de unge mennesker snart hjem til Nuuk på sommerferie - det glæder vi os til. Jaaa, måske ikke lille Ronja! Nûno og Jason har jo hundehvalpen Kikki med, og jeg er sikker på at Ronja ikke mener, at der er plads til en gravhund mere. Slet ikke når den har lange ben og helt sikkert vil fræse huset rundt. Og tillade sig at lege med bedstevennen Alberth. At den så også tillader sig at "kysse" på Ronjas "mor", ja, det er bare for meget!!
Så de skal jo nok mødes på neutral grund først.

Samme dag som Nûno kommer hjem på ferie rejser den store datter Sara atter engang "hjemmefra". Hun har rejst verden rundt og boet derude i 4 år (bl.a. i Brasilien i 2 år, hvor vi besøgte hende 3 gange). De sidste 2 1/2 år har vi dog haft glæde af hende her i Nuuk. Nu vil kæresten til DK og Sara følger selvfølgelig med. De skal bo på vores husbåd Ragna, som en start om ikke andet, og begge arbejde i København.

Når de unge her rejser, ja, så rejser de langt væk og man stikker ikke lige hovederne sammen en hverdagsaften eller til en søndagsmiddag. Til gengæld er vi intenst sammen, når vi så ses, fordi vi så som regel bor sammen.

Det bliver lidt tomt og det er første gang i 23 år, at begge piger kommer til at bo uden for landet på samme tid. Indtil nu har altid en af dem boet her på skift.

Nå, men godt vi har hunden!!