onsdag den 3. november 2010

Om strikning... og stress

Én af de bøger, som i lang tid har haft fast plads ved min seng, er: Lev livet langsomt af Carl Honoré (et tip fra en i blogland). Jeg læser et par sider en gang imellem.

Honoré gør op med det han kalder "fartkulturen" og de menneskelige omkostninger. Dét, der trigger ham og får ham til at skrive bogen, er en overskrift i en avis: "Godnathistorie på et minut" - som en hjælp til forældre med tidskrævende rollinger, har en række forfattere lavet en samling klassiske eventyr, som kan læses på 60 sek.! Ja, du læste rigtigt - 60 sek.!

I afsnittet om fritid, skriver han bl.a.:

…"mennesker vier en større del af deres fritid til langsomme, meditative hobbyer. Havedyrkning, læsning, maleri, kunsthåndværk - alle disse ting tilfredsstiller den voksende længsel efter en tid, hvor det at gøre én ting godt og virkelig glæde sig over det, var mere betydningsfuldt end at gøre alting hurtigere".

Og han fortsætter ved at komme ind på strikning:

…"For kvinder, der kæmpede for at komme frem på arbejdspladsen, var det at strikke noget, som beskæftigede Bedste i hendes gyngestol".

VARBEHAR??!!

Heldigvis fortsætter han:
..."men nu, hvor kønnene, er på mere lige fod, er de huslige sysler fra før i tiden ved at få et comeback".

PY HA, SÅ ER JEG IKKE DØMT TIL GYNGESTOLEN ENDNU:-)

Han skriver om alle mulige berømte mennesker, som dyrker strikningens kunst alle vegne, på kaffebarer, i undergrundsbanen - og de SKRIVER endda om det på blogge!!

JA, SELVFØLGELIG!

…"Vores kultur hungrer i dén grad efter mening i øjeblikket, efter ting, der forbinder os med verden og med andre mennesker, ting, som virkelig giver næring til sjælen. At strikke er én måde at give sig tid til at påskønne livet, finde denne mening og skabe disse forbindelser".

…"At strikke er fra naturens hånd langsomt. Man kan ikke trykke på en knap, søge på en skala eller tænde på en kontakt og få det til at gå hurtigere. Den virkelige glæde ved at strikke ligger i selve handlingen og ikke i at nå målstregen".

Her må jeg trække på smilebåndet - kan I se det for jer: vi trykker lige på kontakten - så fiser pindene der ud af og vi halser afsted for at følge med ;-)

"…pindenes rytmiske dans med alle dens gentagelser kan dæmpe puls og blodtryk ved at lulle den strikkende ind i en fredfyldt, næsten meditativ tilstand".

Ja, en ret, to vrang, en ret, to vrang, en ret, to vrang... du kommer HELT ind i sindet :-)

Man kan nå derud, hvor man som jeg - med glæde - trævler den næsten færdige Marimekko-a-like poncho op, fordi den ikke helt faldt ud som jeg havde forestillet mig. Jeg vil hellere bruge garnet fra BySlavi til én mere a la den, som jeg lige har strikket i Noro garn. 


Det gør ikke noget, at jeg nu skal gøre alle maskerne om. Ingen irritation eller ærgrelse - kun glæde over, at jeg nu har X antal masker til gode!!

…"Mange, der strikker, bruger deres hobby som modvægt mod det moderne livs stress og jag. De strikker før og efter møder, under konferencer, eller ved slutningen af en hård dag. Der er nogen der hævder, at den beroligende virkning fortsætter, efter at de har lagt strikketøjet fra sig, og at det hjælper dem til at holde hovedet koldt på en arbejdsplads i højt gear".

SÅ SANDT, SOM DET ER SAGT.

Nu har jeg det på skrift - en forklaring på, hvorfor det er så vigtigt for mig 
at strikke, når dagene kører lidt for stærkt. 

Strik er én af mine modvægte mod at ende med stress igen.

Mon ikke der er mange i blogland, som har det lige sådan?

3 kommentarer:

violykke sagde ...

Jeg tror du har helt ret, det er ren medicin, for krop og sjæl :0)Hvor er den opskrift på poncoen endelig fra? måske det står i et ældre indlæg, jeg kikker.

Anita Tørmoen sagde ...

Strikking er medisin - ingen tvil om det. Dessuten får vi brukt vår kreative hjernehalvdel, og det er visst ganske lurt det også:)

Dortheivalo sagde ...

Jeg kan blive næsten helt stresset, hvis jeg ikke har et strikketøj at falde tilbage/hen til