Denne pung blev til i går, simpelthen fordi jeg er stædig!! Jeg ville ganske enkelt ikke finde mig i, at jeg ikke kunne finde ud af, at montere en pung i en ramme. Sidste projekt røg i skraldespanden og så er der gået en rum tid...
Jeg fandt en god vejledning til montering på nettet og så ellers i gang.
Jeg havde et stykke filt jeg havde lavet som en prøve en gang, det var ærlig talt lidt kedelig, så jeg klippede små stofstykker og satte på, og så løb symaskinen ellers løbsk. Det ene greb det andet og vupti.
Monteringen gik som en leg. Blot udvidede jeg vejledningen lidt og brugte en tang, som ellers er til at stramme lærreder op med, til at klemme rammen sammen, så det ikke kun er lim, der holder stoffet på plads.
I øvrigt havde vi 14,7 PLUS grader i går - HELT og ALDELES UHØRT. Den smule sne vi havde fået forsvandt, så nu er det hele gråt og sort igen. Sådan så min morgenudsigt ud her kl. 9 - en fuld måne over et forblæst og bart landskab.
10 kommentarer:
Elsker virkelig de farver du arbejder med, super flot!
Hilsen Ditte
Jeg synes maskinbroderi, især når det ikke er "struktureret" alt for meget, er utroligt smukt!
For et kunstverk! Denne var en vakker pung.
Ja, vejret er mærkeligt. Vi har dagfrost og sne - måske uvejr på vej, og hos jer har i det varmt.
Jeg strikkede vanter og hue til min datter da hun først i november var på besøg i Nuuk - men hun får vist mere brug for sættet nu.
Hvor er det en smuk pung du har lavet - jeg elsker også dine isbjørne.
Et koldt knus fra Marianne Sa - der strikker julehjerter.
Smuk udsigt - og smukke punge du har udført!
Jeg har lige tømt postkassen! Aajjj hvor blev jeg glad :) Sikke et fedt armbånd jeg har modtaget! Og maskemarkørerne er bare så seje - kan ikke vente med at komme i strikkecafé på torsdag - og blære mig lidt :) Jeg lover at gengælde med en pakke til dig snarest :)
Kh Mette
Skøn pung , godt at du var stædig :-)
Mht. vejret ,så plejer det at være koldt her når det er varmt hos jer . Og nu bliver det koldt hos os , så det passer jo godt nok.
Rigtig, rigtig flot pung. Til lykke med den :-)
Stædighed belønnes Dorit, skøn pung, ja vejret går da helt grasat.
Klem herfra.
Den er virkelig blevet flot, godt du ikke gav op. En fryd for øjet :-)
Hvor er det en smuk kombination af filt,stof og tråd.
Jeg har lige købt en hel posefuld af de der lukkebøjler.
Er spændt på om jeg kan få skidtet til at fungere. Min søster har en helt særlig tang beregnet til formålet, den har jeg fået lov at låne.
Send en kommentar