Jeg filtede jo tørklæder i merinould til pigerne i adventsgave, men ældste-datteren Sara var ikke vild med farverne - sort med orange, pink, røde og lilla ringe. Fair nok. Så før jul tænkte jeg, at jeg jo kunne prøve at lave et ud fra devisen: man tager, hvad man har. Og jeg havde altså disse merino nålefilt rester...
... de blev lagt op... krøllede som de var....
og filtet...
Christ, det var træls... firkanterne, som ellers skulle holde stykkerne sammen, forskubbede sig. Sæbespånerne løb tør, og ingen brun sæbe. Det vil sige, i fryseren fandt jeg en plastikpose med brun sæbe, som havde været brugt til ispose på en dårlig skulder - det måtte kunne bruges.
Og det gik da...
Tørklædet er dejligt blødt, festligt og sjovt. Måske mere sjældent end kønt?!
Men det giver farve i en grå tid, når det sidder rundt om halsen...
4 kommentarer:
Det kan ellers helt bruges som en bane kunst på væggen.
Igen et stort projekt.Du er modig :-)
Det blev utrolig godt resultat syns jeg :)og godt nok sjovt at se hvordan det forandrer sig under prosessen...det er det der er så facinerende at tingene ikke altid bliver som man foresstiller sig ;)
Knus og kram herfra
Ja sjovt ser det ud - der er lidt indianer over det - og ja op på væggen, måske.
Eller rundt om halsen, let snoet, ja, det er sikkert også godt, de huller må kunne bruges til at putte den anden ende af tørklædet igennem.
Flott:) Dette blir jo også fint å henge på veggen - sånn innimellom - når det ikke er rundt halsen:))
Send en kommentar