I får her et laaangt indlæg... jeg starter helt ude og ender helt inde...
Vi har VINTER - det er så skønt. I går blæste det omkring 22 m/s og kuldefaktoren var minus 26 grader. Dét var måske lige koldt nok, men vigtigst af alt - solen skinner og den kommer højere og højere op på himlen. På årets korteste dag for 1 måned siden var dagens længde 4 timer og 6 minutter - i dag er den 6 timer og 2 minutter. Vi har fået næsten 2 timers mere lys og det kan mærkes - både på humøret og energien.
I får lige et par billeder af min morgenudsigt.
De sidste par dage og uger har jeg fået hele 4 awards!! Det er en dejlig anerkendelse, som jeg selvsagt er utrolig glad for - det varmer, og vidner om, at min blog er til glæde for andre. Det både forpligter og ansporer.
Den første award Cherry-on-top-award har jeg skrevet om i et tidligere indlæg.
De tre andre - Stylish Blogger Award - har jeg fået af:
Heidi, som har bloggen mivpiv.blogspot.com
Lærke, som har bloggen flue-svampen.blogspot.com
Heidi, Maria og Lærke - I skal have STOR tak for anerkendelsen.
Ved at acceptere denne award vil jeg gøre følgende:
1. Tak og link tilbage til den der tildelte
2. Dele 8 ting om mig selv
3. Give den videre til 8 bloggere, som jeg fornylig har fået kendskab til
4. Kontakte disse og fortælle dem om awarden
Så I får 8 ting om mig selv:
1. Med glimt i øjet erklærer jeg, at jeg taler indtil flere sprog, bl.a. hundesprog. Jeg fører dagligt lange, kærlige og intelligente samtaler med min hund.
2. Savner begge mine piger, som bor i Danmark, helt utroligt. Det er svært, at være langt væk og dele sorger og glæder.
3. Jeg er følsom og sensitiv - nogen gange til det hudløse.
4. Glæder mig dagligt over mit liv, tænker på hvor priviligeret jeg er. Føler stor taknemmelighed, men også anerkendelse af mig selv. JANTE - din tid er levet - gå hjem og læg dig!
5. Er ikke født og opvokset med en positiv livsindstilling - var der endelig lys for enden af tunnelen, var det sgu nok et modkørende godstog! Har tilkæmpet mig denne evne gennem mange år - og øver mig dagligt på at blive bedre. Efterhånden ligger det på rygmarven.
6. Har 4 uddannelser og arbejder i dag med noget helt andet. Kom i lære som 16-årig lige efter realeksamen, som klinikassistent på en tandlægeklinik. Var dér i 5 1/2 år. Tog en HF, læste til autoriseret ergoterapeut samtidig med, at jeg tog en uddannelse som lægeeksamineret zoneterapeut. Havde klinik i 6-7 år. Sadlede om og blev sekretær hos en flok ingeniører. Lærte mig selv op i brugen af computere og applikationer. Var Årbogsredaktør på Grønlands Statistik i 5 1/2 år, dernæst grafiker med et hav af kurser på min nuværende arbejdsplads i 4-5 år, tog en coach-uddannelse, og de sidste 7 år har jeg været leder af Markedsføringsfunktionen samme sted.
7. Noget meget privat, men jeg skriver det meget bevidst - jeg vil gerne være med til at nedbryde tabuet omkring psykisk lidelse.
Fik for 4 år siden min måske 3. depression, denne gang måske udløst af stress. Er på livslang forebyggende medicin. Det bliver sværere og sværere at helbrede for hver gang man får en depression. Mange tænker måske: Nå, hun er på medicin, så er hun da nok lidt blim-blim?! Ja, jeg får medicin og hvad er bedst asken eller ilden? Jeg ved godt hvad jeg foretrækker.
Og er det nu anderledes end, hvis hormonerne i min bugspytkirtel kom i ubalance og jeg skulle have insulin??? Eller hvis hormonerne i skjoldbruskkirtelen satte ud og jeg måtte have medicin for stofskiftet?? Nu har jeg altså en ubalance i transmitterstofskiftet i hjernen og det kræver medicin. Gudskelov, at det findes, og at jeg har det godt med det.
Ikke, at det ikke var svært, at acceptere. Men ud fra filosofien om: hvis du ikke kan gøre noget ved det, så lad være med at bekymre dig, har jeg besluttet, at dét vil jeg ikke bekymre mig om.
(Medicinen har ikke stået alene - jeg var ikke dér, hvor jeg var, hvis ikke jeg havde haft en gudsbenådet, ung, lille lyshåret nipsgenstand af en psykolog!! Hvis hun tilfældigvis skule læse med her, ved hun selv, hvem hun er).
8. Som jeg ser det, er det ikke nødvendigvis dårligt at have/have haft en depression. Det er frygteligt pinefuldt, men når man ligger dernede i mørket og roder, kan det næsten kun gå én vej, og det er OP. Det kan være en fantastisk grobund for vækst og udvikling. Ser det måske dybest set som kroppens måde, hvorpå den siger: SÅ, er det nok, moster. Der er vist lige noget du skal lære her! Og vil du ikke høre, så må du føle.Det er ofte personer med en særlig personlighed, som bliver udsat for depression. For mig var det: havde som ung en selvtillid, der kunne ligge under en 5 øre, kunne ikke sige nej, havde svært ved at tage hensyn til mig selv, så mig selv som offer, rigtig god til at tage ansvar for alt andet end lige mig selv, var et jern, et jern til ikke at gøre tingene 100 %, men 120% procent, helst mere. Stillede fantastisk høje krav til mig selv, og dermed også til andre. Alt dette har det taget mig år, og mange psykologtimer at gøre op med, men jeg vil vove den påstand, at selv om det er en evig on-going proces, så er det lykkedes! Klap på skulderen til mig selv for det.
Og så vil jeg lade awarden falde til ro her...
det er umuligt at vælge nogen blogs frem for andre.
Jeg vil henvise til min blogliste - den indeholder blogs, som jeg har valgt at følge,
fordi de alle er værd at besøge - hver på deres måde.
Misforstå mig ikke, men jeg har det også sådan,
at jeg hellere vil bruge min tid på at være kreativ - bl.a. til glæde for jer.
Opdatering:
jeg har lavet et billede "Awardfri zone", som du er velkommen til at bruge, hvis du vil gøre det samme. Findes ude til højre.
24 kommentarer:
Tak for et godt indlæg - blev læst med stor interesse. (Disse awards fører nu ofte noget godt med sig.)
Det er nok et stort problem for mange, og takk for at du våger å skrive om dem:) Ha en fortsatt god helg:)
Sejt indlæg.
Blev selv ramt af stress/udbrændthed/ depression for snart 10 år siden.
I øvrigt synes jeg, det er hjælp til selvhjælp at være åben om det. Det får mig til at føle mig lidt overskudsagtig....
God håndboldkamp, hvis du ser det.
Ellers god lørdag aften!!
Kære Dorit, når jeg læser dette indlæg har awarden slet ingen betydning. Det er ikke vigtigt for mig, at en blog har fået en masse af disse. Det er indholdet.
Jeg følger din blog fordi den er anderledes. Du bor anderledes i perioder (elsker dine indlæg om husbåden), dine omgivelser er anderledes (naturen), din kunst og kreative ting er anderledes.
Alt dette gør dig unik - award eller ej.
Kram fra mig :)
tak for et rigtigt godt indlæg - og tak for dit 'awardfri zone' billede - god lørdag til dig fra det sydøstligste Sjælland ;D
PS Danmark er foran 6-2 mod Polen ;D
Tusind tak for et dejligt vedkommende indlæg. Som altid hos dig er der nærhed.
Psykisk lidelse skal ikke forties, helt enig.
Awardfri zone er efter min mening også en rigtig god ting, finder det en smule spøjst med de awarder og springer dem gerne over hvis jeg løber ind i dem hos andre.
Hav en rigtig dejlig kold frisk og lys weekend. :)
Marianne
Kæmpe,kæmpe,kæmpe knus herfra til dig ;)
Hej Dorit
Tak for et meget personligt indlæg, det er meget vigtigt at man er åben overfor at man har en psykisk lidelse. Har osse altid selv været meget åben overfor det siden jeg fik min første depression i 95 og fik hjælp både medicinsk og ved samtaler. Så jeg sad bare her og tænkte pkt. 7 og 8 det er jo lige en beskrivelse, der passer på mig osse.
Lige et spørgsmål for at få din udsigt placeret, hvor er den i forhold til kolonihavnen, Hans Egede Statuen og den gamle kirke ?
Kære Dorit.
Jeg følger din side daglig, jeg er ikke den flittige kommentator, din historie får mig dog til at skrive, janteloven afholder mig fra at kommentere fordi jeg nok har en oplevelse af ikke at være god nok til at kunne være en del "af". Og det er noget i mig det ved jeg godt, siger min hjerne, men min mavefornemmelse vil ikke høre efter.
Som du fortæller, du har en styrke og en vilje, som gør dig til et fantatisk spændende menneske, deppresioner er som du skiver ikke kun det ene eller det andet, og dog forfærdelig pinefuldt.
Jeg føler en gentagelse af min egen historie på mange måder.
Jeg lever et liv med medicin og det holder mig ovenpå så jeg kan bruge min styrke og vilje til at komme videre. Jeg har idag et godt arbejdsliv, hvor jeg ikke er stille, men deltager i den daglige kommunikation, her ved jeg at jeg er vellidt og min possition er jeg sikker på.
Hej Dorit, Tak for en rigtig dejlig blog, tak for at den nu er award fri, og hvor er det flot og godt at du skriver om din depression! Har selv psykisk sygdom i den nære familie, det skal frem i lyset, så det ikke er tabu, som det er for alt for mange. TAK.
Hej!
Har læst din blog med interesse.
Har selv netop gjort min blog awardfri, og har tilladt mig at bruge dit billede.
Føler lidt at disse awarder er lidt ligesom de kædebreve vi fik i skolen. De stoppede også altid ved mig!
Jeg fandt din blog ved at se hvor andre følger med. Helt uden hjælp af awarder!!!!!
knus
Selv om vintersdagene her er lengre enn hos deg, er jeg også glad for at dagene nå er lysere og lengre. Det er straks lettere for humør og arbeidslyst ;o)
Jeg leste de 8 punktene om deg med stor interresse, og all ære til deg som setter ord på et vanskelig tema!
Ønsker deg til sist en fin start på en ny og lysere uke!
Kære Dorit, tak for dit indlæg. Lige før jeg læste dit havde jeg selv skrevet et indlæg om award-feberen der raser her i blogland. Jeg kan godt forstå hvordan du har det med de her award, jeg fik selv total præstationsangst og "stress" og blev bagefter irriteret over at jeg ikke bare sagde stop!
Men jeg har ikke skrevet noget som jeg ikke mener og jeg er glad for at lære dig lidt bedre at kende gennem dit indlæg :-)
PS. jeg var på loppis i går og fandt en lang klokkestreng med broderet motiver fra Grønland - uhhhhh, den skal bruges til noget særligt :-)
Hvor er det dejlig læsning Dorit, du tager os hudløst helt med rundt i alle facetter af hvordan livet også kan være, men til syvende og sidst befinder du dig alligevel solidt plantet på dine fødder, og med en i mine øjne dejlig udstråling, jeg er så glad ved at jeg har mødt dig herinde og endda udbygge kendskabet herinde til et besøg på jeres dejlige husbåd, med mulighed for at møde dig og din dejlige mand.
Rigtig god Søndag til jer oppe i Grønland.
Kære Dorit - du er en enestående fortæller, og det var gribende at læse dit blogindlæg. Jeg tror, at vældig mange kvinder, der er født i 1950'erne har været opdraget til at være den pæne pige og at tage mere hensyn til andre end sig selv. Jeg er også blevet 'klogere' med årene :-)
Kære Dorit :)
Du er da en fantastisk kvinde på mange måder - selvom der måske ikke var meget der var givet dig på forhånd har du formået, at tage hånd om dig selv og skabe netop det liv du ser værdi i - din åbenhed og ærlighed sætter jeg stor pris på - netop åbenhed er med til, at nedbryde mange fordomme - flot gået - de bedste kram til dig :-)
Tak for alle kommentarer og den varme, der skinner igennem - det glæder mig virkelig - er helt rørt. Var lidt spændt på hvordan min åbenhed blev modtaget. Også tak fordi I tager positivt imod min awardfri zone.
Linnea: Tak, fordi du fortalte, at du læste med interesse.
Ulla-Bella: Jo, jeg vovede "det ene øje", og det er jeg glad for.
Kisser: Tak for, at du også er åben
Fru E: Tak fordi du fortæller hvorfor du følger min blog. Og du har ret awards er ikke dét, der afgør om en blog er interessant eller ej.
Kate: Tak for din anerkendelse.
Mariannel: Tusind tak.
Elfepigen: Tak for et knus, der varmede…
Trine F: Ja, jeg er sikker på at der er mange derude, der kan genkende det. Tak for at du siger det. Mht. udsigt: hvis du står ved Hans Egede og kigger ud mod mundingen af fjorden skal du længere om til højre ad kysten - altså ind i fjorden. Helt om forbi de gamle bydele og videre forbi Qenertunnguit (Antennebyen). Kender du Nødhavnen? Jeg bor lige ned til den. Det er øen Qasigiannguit vi har foran os. Og Nordlandet ovre på den anden side af fjorden. Måske kan du genkende det her: http://dooit-justdooit.blogspot.com/2010/10/her-bor-jeg.html
ElseMarie: Tusind tak fordi du deler. Uha, Jante har godt nok meget på samvittigheden. Men ved du hvad, dét du fortæller om dit liv nu, beviser jo, at han tog fejl!! Du folder dig ud og føler dig accepteret. Hvem er det, der fortæller dig, at du ikke er god nok? Rigtigt, det er kun din hjerne! Har du prøvet tesen af? Nej, vel? Så den holder ikke. Vi er alle unikke, og vi har alle ret til at være her. Hvis jeg bliver usikker, bliver jeg trodsig og "de skal f… ikke bestemme, hvem, der er god nok, og hvem, der ikke er". Vi sidder alle på lokum på samme måde… Ti hi… Det hjælper. For mig er du en højt skattet læser af min blog - og kan du SÅ se, at fatte pennen… glæder mig til at høre mere fra dig.
Karen: Tak for din anerkendelse.
Ettej: Du har ret - vi finder hinanden - award eller ej. Dejligt du kan bruge billedet. Og ja, wards er lidt som kædebreve.
reSIRIkulert: Tak for din anerkendelse.
Fluesvampen - nej, du er Lærke :-) Håber ikke du blev stødt - det var ikke min hensigt!! Jeg blev rigtig glad for din anerkendelse, men havde det også som dig med stress og det tog min tid. Og nu kom der jo noget godt ud af det… Er HELT vildt spændt på hvad du skal bruge klokkestrengen til… jeg vil se det, jeg vil se det, jeg vil se det… :-)
Michael: Jeg bliver altid så glad for dine kommentarer, som virkelig har substans. Er også glad for, at det kan lade sig gøre, at mødes in real - det gør bloggene anderledes, når man kender ansigtet bag. Mere af det...
Madame: Tusind tak - ja, vi er mange flinkeskole-piger - men skønt, at vi kan rykke os.
Runa: Tusind tak for dine dejlige ord - de varmer.
Kære Dorit!
Depression og livsvarig behandling eller ej.
Du er et fantastisk menneske. Inspirerende, omfavnede og givende.
Du har en dejlig familie og et godt netværk.
Mange tanker
Kristine
Kæreste Kristine: ét ord: Tak
Hej Dorit !
Jeg er vokset op med en mor der fra hun var ganske ung havde depressioner, og det var jo ikke rigtigt noget man talte om dengang, det synes jeg heldigvis har ændret sig, og man hører/læser om flere og flere der fortæller at de har haft en depression.
Jeg vil benytte mig af dit Awardfri zone billede, ikke fordi jeg ikke var glad for den award jeg fik af dig, for det var jeg, meget glad endda, men som dig vil jeg også hellere bruge min tid på at være kreativ :o)
Mange hilsner Jytte
Kæreste søde Dorit.
TAK for at du også tør vise livets skyggesider på din blog. At turde vise åbent, at man ikke kun lever med en glansbilledfacade.
Vi er rigtig mange som kæmper med depressioner (eller andre tabubelagte udfordringer).
Og udfordingen bliver ikke mindre af at blive fortiet!
Gået godt, Fru Olsen :-)
..og et STORT KRAM her fra Sjörröd
Tak.
Jeg er stødt på din blog et par gange hos andre bloggere, men har ikke kunne kommentere.
Jeg er også en af dem der prøver at få nedbrudt det tabu omkring depression. Min mand rendte ind i sygdommen for ca 10 år siden, men er heldigvis rask nu. Jeg åbnede munden og fortalte hvad vi kæmpede med. De fleste folk slog det hen, eller de opførte sig underligt, som om det smittede. Efterfølgende har vi haft flere i familien og omgangskredsen der har været igennem det, og åbenhed er det bedste, så ved man hvorfor personen af og til opfører sig anderledes eller ikke magter tingene.
Jeg sidder og glæder mig over det herlige svar du giver Elemarie.
Det her er mig!!
Fik helt et sug i maven:-)
Er ikke født og opvokset med en positiv livsindstilling - var der endelig lys for enden af tunnelen, var det sgu nok et modkørende godstog!
Jeg skal også øve mig. Dagligt!!
Tak for nogle fine ord
Tinitten
Send en kommentar