Måske skulle jeg lige fortælle om hvordan det hænger sammen, rent familiært - flere er lidt forvirrede, hvad jeg godt kan forstå. Jeg har som så mange andre i disse tider to fædre: en biologisk, og en som jeg kalder for far, fordi han har været min far siden jeg var 5 år. Det er ham, som netop er død.
Min biologiske far lever endnu og er ham, som jeg tidligere har fortalt om - den kreative.
Som de strikkekyndige måske kan se her, er der en række med hulmasker og en række ret på skift. Ikke andet. Det gør at tørklædet bliver let og luftigt. Det er bredt, skal snoes en gang inden det syes sammen i enderne, så det kommer til at ligne en møbius.
Garnet er Navia, en blanding af færøsk, shetlandsk og australsk uld. Egentlig til p. 2,5, men her bruger jeg pinde nr. 5.
6 kommentarer:
Så vakkert og enkelt. :))
Hvor er det smukt! Både sjalet og tanken.
Ja det er super sart og smukt.
Smukt, smukt sjal.
Og det er utroligt så mange tanker der kan blive ved med at dukke op, helt uinviterede kommer de og maser på, flere og flere, svære at stoppe!
Håber du har en teknik til at slukke lidt for tankesteømmen.
Kærlige tanker fra MarianneL
Det gør mig ondt med din far.
Hvor er det en SMUK blog og sikke et FANTASTISK arbejde du laver.
Knus fra Lene
Dette var et flott mønster. Sjalet blir sikkert vakkert.
Send en kommentar