lørdag den 9. april 2011

Kronhjort i nye omgivelser

Kronhjorten er kommet til ære og værdighed igen - den fik nye omgivelser. Jeg ville ønske min mor kunne se det i sin himmel. Men måske ville hun vende sig i graven, hvis hun vidste, hvad der er overgået den klokkestreng, hun møjsommeligt har lagt energi i. Hvem ved? Selv er jeg ganske godt tilfreds.

Idéen må gerne "tyvstjæles", hvis nogen har gamle broderier liggende, som ønskes frem i lyset. Men vi vil da gerne se det :-)

På den puden med æblet syntes jeg ikke liiige jeg havde tid - og lyst - til at gøre arbejdet med at indfælde broderiet på gammeldavs manér, så jeg syede log cabin rundt om. Det fortryder jeg - kan ikke lide sømmene, så denne gang tog jeg mig tiden. Og det lønnede sig. Hastværk ér lastværk... måske bliver jeg så træt af det, at jeg laver det om!

Så var det ellers dagen i dag, at jeg skulle have været med flyet til Japan. Men, men det må jeg kigge langt efter...
Ravnen her sad på taget i dag og nød solen. 

... Japan må blive en anden gang. Ingen grund til at risikere liv og helbred.

Nûno, den yngste, og ældste-tøsen Sara og kæresten skulle have været med - Nûno skriver i stedet opgave (måske meget godt!) og de to andre har i dag kursen mod Thailand - først 6 timer til Qatar, 2 timers venten og 7 timer til Bangkok. Så venter der oplevelser og ture ud i det blå iført noget nær rygsæk, solbriller og badetøj som det eneste. De eneste de ved er, at de har billet hjem igen fra Bali 7 uger efter.

SUK - hvem der bare skulle det! Men, men på torsdag er jeg dén, der er "out of here". Turen går til husbåden Ragna, hvor Klaus og jeg holder påske - måske sammen med Nûno.
2. påskedag tager Klaus og jeg, sammen med 2 hold gode venner, til Quinqe Terre, hvor vandreture, hyggeligt samvær, god mad og vin venter. Quinqe Terre er 5 små byer, der ligger på en perlerække langs den liguriske kyst i Norditalien.

Så kán man jo håbe, at sneen er forsvundet, når vi kommer hjem igen...

12 kommentarer:

Frøskuffen sagde ...

Jeg tror, at din mor vender sig i graven - af stolthed. Det er da herligt, at sådan et broderi ( som ellers bare ville have ligget ) har fået nyt liv igen. Flot arbejde.

Unknown sagde ...

En rigtig fin anvendelse af gammelt broderi - det er blevet et par flotte puder.
Det bliver da skønt med en tur til Italien - synd at turen til Japan måtte aflyses, men forhåbentlig bliver der "en anden gang".

Knus og rigtig god tur.

Kisser Laptern sagde ...

Jeg bøjer mig i støvet - både over broderiet på broderiet og indfældningen.

God lørdag.
KIrsten

Trine F sagde ...

Hvor er det fint og hvor er du bare hurtig. Det der kneb med indfældning, det er da noget jeg må have lært.
Lyder som nogen dejlige uger i har foran jer, nyd det ;-)
God weekend

violykke sagde ...

den er blevet helt vild god den hjort, så flot, kan godt forstå at æblet er en torn i øjet efter du har lavet den anden, så flot den er.( men men æblepuden er altså også super flot)

Lydert sagde ...

Hvor er det skønt, at se de gamle broderier komme til ære og værdighed i moderne stil, dine puder er virkelig blevet flotte.
Rigtig god tur til Cinque Terre, der er skønt, især på denne årstid

Irene sagde ...

Det er blevet to helt fantastisk smukke puder! Jeg får helt lyst til at brodere:-)
Påsketur til Italien - må indrømme at jeg er misundelig. Jeg kommer nok slet ikke til Italien i år, fordi jeg er syg ;-( Og der er bare så smukt i og omkring Cinque Terre.

Anonym sagde ...

Det er SÅ flot lavet... og super ide med at brodere de nye farver ind ☺

Kludemutter sagde ...

Fine puder du har syet ;)

Det er altid rart at have noget tilgode, så mon ikke i kommer til Japan en anden gang.

Håber i får en dejlig tur til Italien, de skulle være smukke de øer ;)

Yt.

Helle sagde ...

Riktig smart gjenbruk av "gamle" broderier. Overgangen fra stoff til broderi har du også fått til flott. Så den ekstra tiden var det nok smart å bruke.

Dere farter virkelig rundt om kring i verden; Bali, Japan, Thailand, Italia, ... høres ut som om dere sjelden sitter stille, enten det er med hendene eller?

Om du tildigere ikke har vært i Cinque Terre har du noe å se frem til. Har selv planlagt en liten tur til Alassio, ikke langt unna Cinque Terre, om bare noen uker. Gleder meg villt som du sier til: god mat og vin, samt hyggelig samvær.

Madame sagde ...

Det er en dejlig idé at bruge et gammelt broderi, som du har gjort her! På den måde kommer det til ære og værdighed igen.
Åh, du er vel nok heldig at du skal til Norditalien :-)

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Det er superflot, det du har lavet med de gamle broderier. Din mor ville være stolt! Det lyder som en dejlig påskeferie. Jeg har jo en af årets travleste tider i påsken, sådan er det jo!