søndag den 24. juni 2012

Hun røg afsted med manér på en fantastisk aften...

ADVARSEL: Billedtungt indlæg, men snyd ikke dig selv for fantastisk smuk natur :-)

Vi var en flok venner (og en million myg, som kom uden, at være inviteret!) som holdt Sankt Hans inde i fjorden. Peter og Kirsten lagde hytte til, planlagde, inviterede og uddelegerede opgaver, og alle kom med mad og drikke - en helt igennem vellykket aften. Vi tog afsted fra Nuuk under en blygrå og tung himmel med rester af morgentågen liggende over fjeldene, men jo længere ind i fjorden vi kom, jo mere klar og blå blev himlen.

Fra turen ind
Der er meget is i fjorden lige nu, og vi skulle passe meget på alle de små skosser.

Vi ankrer op i bugten, og skal passe på isen, især om natten, når vi ligger og sover.
Klaus, Henrik og Vera på vej ind i gummibåden.
Kirsten tager imod på stranden
Peter kører vores proviant op til hytten på trillebøren
Vera forklædt som heks.

Robert og Frederik igang med at bygge bålet. Heksen er samlet og har fået tøj på.
Så er der godt fut i hende...

Bålet blev bygget ude i elven,
så vi ikke risikerede at sætte ild til fjeldet - det er meget tørt lige nu.

De sørgelige rester af bål og heks.
Ild er en mærkelig og fascinerende ting...
Ronja holder øje med Klaus, som er på vej ud til bådene 
Morgenudsigt - fjeldet Sermitsiaq set fra "bagsiden " hvor gletsjeren er.
Fra hjemturen - taget i fuld fart forbi Kolonihavnen med Hans Egede statuen ude til venstre, Domkirkens spir, det gamle sygehus foran og TELE oppe til venstre.

11 kommentarer:

Bettina Holst - om kunst, indretning, kreative ideer o.ma. sagde ...

Altså de der motiver kan vi jo ikke slå her. Wow Dorit ser bare så vildt fascinerende ud. Hvad er det med de der myg I har ?. Må da være skrupirriterende !..Hygge :-)

Elfepigen sagde ...

Sikke nogle smukke billeder Dorit:)
En bliver mundlam,HVER gang...SÅ smukt.Skønt at se hvordan i fik nydt aftenen....ren hygge:)
Ang. forrige indlæg så kan jeg altså ikke sige andet en hun er hamrende flot lavet men jeg hopper altså ikke med på et selvportræt :D

Knus og kram herfra

Kludemutter sagde ...

Så kan hun da ikke komme meget flottere afsted ;)
Tak for den skønne tur.

Yt

Den gamle krage sagde ...

Skønne billeder!

Lydert sagde ...

Jeg MÅ altså til Grønland en dag, hvor er det smukt

Randi B. Jensen sagde ...

Hej Dorit
så fik jeg langt om længe tid at komme omkring din blog igen - du maler så mange skønne billeder - du tager så mange dejlige billeder - disse fra jeres Sankt Hans tur er så flotte. Du har vist billeder af forårsbebuderne på Grønland, hold da op, jeg troede slet ikke, der var så mange forskellige planter og blomster deroppe :-)
Dejlige billeder af din "have" på Ragna og af svanefamilien.
Det er bare så skønt at komme en tur omkring din blog.
Jeg tænker, at det må være en meget stor kontrast mellem livet på Ragna og Grønland - men du virker til at trives godt med begge dele :-)

Unknown sagde ...

Hvor er det smukke billeder - i havde bedere vejr end her - vi gik hjemad i øsende regn, men havde alligevel en dejlig Skt. Hans.

God mandag til dig.

GitteBlinkilde sagde ...

Smukke smukke fotos :-)
Fint vejr i havde til at brænde heksen af i :)

Madame sagde ...

Hvor er det dog smukt at se dine billeder! Helt mærkeligt med sankthansbål i dagslys, men det er vel fordi, I har midnatssol i øjeblikket?

Kisser Laptern sagde ...

I mit univers er du for Grønland, hvad Mette Vinterberg er for kager.

Jeg synes, Ronja har lagt sig ud..?

God mandag.
Kirsten

Bodil sagde ...

Så nydelige bilder av en vakker natur! Jeg er helt fasinert! Den som kunne komme seg til Grønland en gang i livet! Koser meg med innleggene dine - enten det er naturbilder eller malerier.