Når fjeldet er skønnest

Jeg skal have udstilling i GrønlandsBANKEN i juli og august måned, 

og malerierne skal hænges op d. 1. Så jeg arbejder meget med at få det hele færdigt. 

Flere har spurgt om jeg sælger mine malerier - ja, det gør jeg. 

Oftest på udstillingerne, men også på bestilling. 

Som Inge skriver er "min nye stil" fin, men hun kan ikke finde "mig" i malerierne. Det har hun ret i, og jeg arbejder målrettet på, at integrere den "nye stil" i min gamle. Det synes jeg er ved at lykkes.

Lidt andet bliver der dog tid til - hundene skal bl.a. luftes og fjeldet er allerdejligst på denne tid, 

hvor alting grønnes og dufter...

Stranden nede foran huset med kig ind i fjorden til fjeldet Sermitsiaq 1280 m.o.h. Fjeldet er byens vartegn.
Som I kan se har det "halstørklæde" på - skyerne har lagt sig som et klæde rundt om fjeldet med toppen synlig. Efter sigende skulle "halstørklædet" og "hatten" (når skyerne ligger om toppen) have tjent som vejrvarsler for de gamle Nuuk-boere. 

Samme fjeld ved 23-tiden om aftenen.

Ronja har sin egen mening om, hvor turen går hen. Et "kom" får hende dog ofte på rette spor. Men ikke altid. Så kan et "SE" måske virke. Her titter hun frem over en fjeldknold for lige at tjekke op på, hvad det "SE" gik ud på, og om det var interessant nok!!

Hun vurderede, at der åbenbart VAR noget, der var værd, at SE på :o)

Søndag fik vi årets første sejltur i båden. Bare kort ud for at hilse på hvalerne. Den vi så fik dog fred for os, der var både nok rundt om den. Bemærk de smukke fjeldformationer inde i fjorden. 

Fjeldene set tættere på.

På øen ud for vores hus har ravnene bygget rede og de store unger ligger og skriger på mad. De stakkels forældre knokler derudaf for at stille dem tilfreds. Vi sejlede lige forbi den for at kigge til dem på et tidspunkt, hvor der var rimelig ro i lejren.

Et kig den anden vej ind mod land til vores hus.

Alberth nyder at sejle.