onsdag den 29. august 2012
Uf, at være herre over liv og død...
På vores tur rundt i dag mødte hundene og jeg en snespurveunge, som ikke kunne flyve. Alberth hapsede den straks. Havde han så bare dræbt den, men nej, den skulle leges med!! Det er jo ikke til at vide, hvilke skader den havde, og hvilke skader Alberth fik påført den. Det duer bare ikke, så jeg MÅTTE jo få fat i den og lade den dø hurtigt og nådigt. Men det er altså ikke mig!! Folk der har kat prøver det sikkert tit, men at stå der med det bløde, bløde væsen i hånden, mærke hjerteslaget og se de små plirrende øjne. Uff, det er... erdgk!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Nej har ikke prøvet det, min kat spiser rup og stub, så der kun er lidt fjer, syntes nu heller ikke det er så fedt.
Nej det er bestemt heller ikke mig.
Jeg kørte engang en fasan over. Uf hvor havde jeg det skidt.
Hvor er du sej, desværre tror jeg ikke jeg ville kunne - så hatten af for dig, sige jeg bare!
Godt du gjorde det ellers ville det være synd for den lille fugl. Lige nu tror jeg ikke at jeg kunne gøre det, men hvis man nu lige pludselig stod der, så jo det ville jeg nok.
Gudskelov er min hund ligeglad med fugle medmindre de ligner en tennisbold:0)
Jeg har jo kat og jeg går ind hvis den fanger noget og leger med det. Det er jo en helt naturlig måde at være på når man er kat - men jeg behøver ikke se på det !
Marianne
Altid smukke og imponerende billeder fra jeres smukke natur, men billedet af Ronja i hængekøjen... det slår da alt ;o)
Send en kommentar