Nej, helt sådan er det ikke. Men jeg har skullet holde tungen lige i munden med denne cardigan med v-hals og lange ærmer til Troldeungen. Hun har selv valgt farve og garn - tyndt totrådet Alpaca-Merino uld fra Design Club. Jeg har brugt ca. 150 gram og det er vel nogenlunde en str. S/M.
Opskrift havde jeg ikke, og jeg strikker for det meste på gehør. I dette tilfælde fandt jeg en mønsterrapport i
Garnstudios Mønsterbibliotek og lavede en strikkeprøve, så jeg kunne fastslå min strikkefasthed. Og da jeg havde Nûnos mål, ja, så var det bare at regne lidt og dernæst slå op på p. 3 og gå i gang.
|
Cruella er selvfølgelig for stor...
Kanterne forneden på krop og ærmer er strikket i glatstrikning med en række huller, hvorom kanten bukkes og syes fast efterfølgende, hvilket jeg er i gang med lige nu. |
Opdagede du, at der er lavet et knaphul ovenfor rundingen?? Øv, øv, men jeg piller IKKE op.
Regner med, at jeg kan sy det sammen med maskesting, så det ikke ses.
|
Kanten foran og i halsen, er strikket ved at samle masker op hele vejen rundt, og så slås der 12 ekstra masker op. Der strikkes over disse 12 masker (lodret op). Maskerne, der er samlet op strikkes så med, 1 maske ad gangen, ved at tage den sidste af de 12 m sammen med 1 opsamlet m, hver gang man vender inde ved opsamlingen. Pu ha... fik du den?
Kanten er derefter bukket rundt og syet fast på bagsiden. |
4 kommentarer:
Hvor er den fantastisk flot! Den er jeg godt nok helt vild med. Mønsteret er så fint og garnet ser lækkert ud. Det er lige en cardigan efter mit hoved:-)
Jeg fik fat i kanten :)
Det lyder til at være en hestetømmekant som jeg lige har strikket på min Bredbånd!
Rigtig fin cardigan og super farve!
Flot arbejde.
Har det sværeste ikke været kanten ?
Kanten er flot. Synes bare det lyder som et pillearbejde at lave sådan en kant.
Flot og lækker trøje og så uden opskrift og fin kant. Godt gået.
Send en kommentar