tirsdag den 11. september 2012

Leg med drivtømmer, muslinger og hulsten

Jeg elsker at lege udenfor om sommeren. Lege med grene og ting og sager - få noget ud af ingenting - så kommer barnet op i mig.

Disse store grønlæbede muslinger spiste vi hos nogle venner i fjorden en dag, og skallerne har så smukke farver, at de blev gemt (med en smule hovedrysten til følge...) Men se nu her... de kom til ære og værdighed sammen med nogle af mine grene fra fjorden. Muslingerne er rammet ind, og hænger nu som kunstværk på betonmuren under terrassen.

(Og jeg skal altid lige give tingene et tvist, så en enkelt blåmusling herfra, har sneget sig ind blandt de andre).

Da vi var i Skagen i sommers samlede jeg hulsten på Nordstranden. De kom med hjem og hænger nu i en lille ranke udenfor. Mellem stenene har jeg sat turkise glasperler.


Inspirationen til glasperlerne fik jeg fra disse lysestager, som vi købte hos Glaspusteren i Skagen. De minder mig i dén grad om sommer og om Skagen.


Glaspusteren har dog snydt lidt - efter hvad jeg kan se, er det ikke naturlige huller i stenene, men huller der er boret.
Der blev også til en lille stenranke indenfor.

10 kommentarer:

Kirsten Søeballe sagde ...

Skønne naturting du har kreeret.
Fint med glasperlerne mellem stenene.

Mariannel sagde ...

Skønne vrag og og madrester :) du har sat sammen. - og stenene med perler imellem er så fint .
Ps. Jeg har før taget osso buco ben med hjem ;) - til servietringe !

Marianne

KirstenK sagde ...

Ej hvor er det fedt...jeg samler også altid alle mulige ting med hjem og har pt temmelig mange ranker med sommerens fund hængende på terassen...God ide med muslingeskallerne i en ramme af pinde. Glasperlerne mellem stenene var da en mægtig ide, der straks er skrevet bag mit ene bjørneøre...Hav en rigtig dejlig aften!

monaelisabeth sagde ...

Det ser godt ud med det mix af hulsten og glas !
og muslingeskallerne er da sublime ..
hvorfor er det lige jeg smider dem ud ? det må jeg da vist til at lave om på ;o)
hilsen Mona

Rikke Røjkjær sagde ...

Dejlig stemning i dine fine sager.
Lys og natur.
Det' smukt!

RikkeRøjkjær

Kisser Laptern sagde ...

Om hullerne er boret eller ej, så klæder det blå glas stenene så smukt.

Glædelig tirsdag.
Kirsten

DoodleDiem sagde ...

Sikke smuk sten ranke. Har længe gået og samlet på hulsten. Elsker sten :). Mange hilsner fra DoodleDiem

Moster Pips sagde ...

Fantastisk som havet kommer rullende ind over dine hulsten, det må jeg lige huske til næste gang jeg skal i sommerhuset.

Moster Pips sagde ...

Jeg kan ikke lige finde din mail adr. så kan du ikke lige sende mig en mail på mosterpips@hotmail.com så vender jeg tilbage med det samme:0))

margsan sagde ...

Vilka härliga skulpturer igen!!!